Jeg kan ikke lade være med at skrive det, men det giver altså et sug i maven (i min, i hvert fald) når man kører på motorvejen og der pludselig i højre side, fortoner sig et skilt, hvorpå der står ”Frankrig 1,7 km” og man ikke engang er på vej på ferie!
Mandagens første stop var Mouscron (på hollandsk hedder byen Moeskroen og med lidt god vilje, ser det jo næsten dansk ud ☺). Byen ligger meget tæt på den franske grænse, men desværre kniber det med billedmateriale, idet alle foto var fyldt med pletter fra de smådyr, der havde måttet lade livet på bilens for- og sideruder.
Dagen var begyndt lidt besværligt, op kl. 3.00, inden afgang var der lidt bilproblemer, som en søvndrukken mekaniker (via telefonen) nok mente, ville gå i sig selv igen. Men vi nåede ikke længere end få km. ind i Belgien, før samme mekaniker måtte ud af sengen, for bilen ville ikke køre så meget som en meter længere. Heldigvis var der i mellemtiden blevet lyst, hvilket gav mig mulighed for at fordybe mig i min bog, derfor var det overhovedet ikke noget problem (for mig), at der gik en lille times tid, før værksteds bilen med 2 morgenfriske mekanikere dukkede op, dynamoen blev skiftet og vi fik endda 2 nye batterier oven i handelen, ganske gratis ☺.
Jeg fik Ken Follets ”Jordens søjler” og ”Uendelige verden” i julegave af min datter og svigersøn, vidunderlige gaver, som meget hurtigt blev slugt. Stor var glæden, da jeg på biblioteket i sidste uge opdagede ”Code to Zero” af Ken Follet, den blev slugt lige så hurtigt som forgængerne. Jeg har læst et eller andet sted, at netop ”Jordens søjler” og ”Uendelige verden” var Ken Follets første forsøg ud i en anden changre end kriminalromaner. ”Code to Zero” var så spændende, at jeg var totalt tabt for omverdenen, den tidlige morgen i nødsporet på motorvejen mellem Breda og Antwerpen.
Lidt lærte jeg dog i Mouscron, idet en sikring var stået af, endda en meget vigtig én, den til køleskabet! Hold da op, hvor jeg lærer ☺☺☺.
Turen gik via Dadizele, hvor vi så nedenstående besynderligste rundkørselsudsmykning, som jeg, til trods intens søgning på nettet, ikke har kunnet finde ud af om der er en dybere mening med.
Videre til Roeselare, der i tiden før 1. verdenskrig, takket være jernbanen og en kanal, der var blevet gravet fra floden Lys og indtil byen, havde oplevet et økonomisk boom. Den store krig satte en stopper for den gode økonomi og byen blev en stor militær lejr for de tyske tropper, der kæmpede ved det nærliggende Diksmuide. Ved den store krigs slutning var 2/3 af byen blevet ødelagt.
Under 2. verdenskrig kom Roeselare også på verdenskortet, idet den belgiske hær der tabte sine sidste poster til den tyske Wehrmacht. Byen var besat af tyskerne i 4 år, men kom lykkeligvis ud af 2. verdenskrig uden de helt store skader.
Til trods for den forringede billedkvalitet, så må denne altså lige med. Stryge- og rengøringscentral og de søger endda rengøringspersonel, var det nu strygepersonel, så var det måske værd at overveje ☺.
Hver gang vi er i et område, som det vi kørte rundt i mandags, hvilket vil sige et område der havde stor betydning under 1. verdenskrig, kan jeg ikke lade være med at tænke på min ungdoms fascination af forfatteren Erich Maria Remarque, hvis bøger jeg slugte. Jeg har stadig den meget slidte udgave af ”Intet nyt fra Vestfronten” stående, det er dog mange år siden, jeg sidst har læst bogen.
Onsdag blev jeg igen grebet af en serie fra dansk TV! Jeg holder utroligt meget af at se ”Bonderøven”, se hans omgang med værktøj og hans ideer, som jeg synes harmonerer så godt med min fars ideer. Onsdag fik jeg øjnene op for en ny skøn serie ”DR Friland”. Du godeste, hvor er det et spændende projekt at følge og så gør det jo heller ikke sagen ringere, at jeg kan sidde hernede sydpå og høre min hjemegns dialekt, som husbyggeren Steen Møller til min store glæde holder fast ved. Jeg har altid synes, at det er utroligt spændende, når mennesker tør være anderledes, som nu husbyggerne fra DR Friland. Mine egne forsøg begrænser sig ganske vist til økologisk havebrug, som jeg dyrkede tilbage i 80´erne i parcelhushaven i Aabybro, til stor morskab for nabolaget. Jeg fik i hvert fald Nordjyllands? største regnorme ud af projektet ☺.
Torsdag var der Roxy dag, den lille skat viser hele tiden tegn på, at hun bliver ældre og klogere. Tidligere, når jeg hentede hende på 3 sal, hvor hun bor til daglig, var hun ved at ødelægge det store bur, som hun er i, når hendes mennesker ikke er hjemme. Nu løfter hun hovedet, vifter med halen og fortæller højlydt, at hun er glad for at se mig. Men reaktionen, når buret bliver åbnet, er den samme som den altid har været, dog behøver jeg ikke at tørre op på gulvet efter hendes ustyrlige begejstring længere. En lang travetur med indlagt besøg på Roxy´s menneskemors arbejdsplads, resulterede i en træt lille hund.
Fredag har stået på strygetøj, besøg hos et gårdudsalg, der var i stand til at opfylde et længe næret ønske….nye kartofler, der ikke har været i plastpose! Af og til savner jeg at kunne gå ud i haven og grave nye kartofler op (det er de underligste ting, man kan savne). Jeg er ikke den store kartoffelspiser, men nyopgravede kartofler er der íkke meget, der kan slå. Hernede kan man købe kartofler i et væld af forskellige udformninger, alle beregnet til 2 personer. Der er skrællede, små, store, skivede, i forskellige marinader osv. og så ligger der 8 – 10 forskellige slags triste og kedelige kartofler i plastposer, de få gange jeg har forsøgt at købe en pose kartofler, har ikke været den helt store succes og jeg har længes efter danske supermarkeders store kurv med nye kartofler, som man med en skovl kunne dykke ned i og tage lige præcis så mange man havde brug for. Og sådan et sted har jeg fundet, at de så også har nogle usandsynligt gode jordbær, lokalt avlede, som måtte med i cykeltasken, det gjorde jo heller ikke sagen ringere.
Et længe næret ønske (fra husbond) har været et nyt skab til alt mit sy- og strikkegrej samt alle hans egne forskellige nødvendige ting og sager, det ønske blev opfyldt sidste weekend og denne weekend, er det ved fælles hjælp blevet sat op. Indrømmet, det så da rodet ud med alle de kasser og stakke med stof (jeg har ledt efter et før billede, men det eksisterer ikke) og for søren hvor er det da blevet flot og hvor er der styr over tingene, samtidig har det den enorme fordel, at det hele bliver mindre støvet.
Sidst, men ikke mindst, så har lille Roxy igen været ude og handle, fantastisk lille hund. Hun kom i går med bærende på en dagpleje”morsdag”srose og så smelter dagplejemoderen jo totalt ☺. Temperaturen kan vi bestemt ikke klage over, i går lørdag var vi temmelig nær de 30 grader (28,6) og i dag ser det ud til at blive lige så godt, herligt. Fortsat rigtig god weekend.
