For søren da, hvor de kan noget, de svenskere!
For år tilbage husker jeg, at jeg læste alt, hvad jeg kunne få fat i af Maria Lang og senere af Per Wahlöö og Maj Sjöwall.
Inden jeg sidste sommer lånte Stieg Larssons Millennium trilogi af min datter, tænkte jeg hver gang, jeg så en ny rosende omtale af bøgerne, om de virkelig kunne være så fantastiske? Men jeg var totalt tabt for omverdenen i den lille uges tid, det tog at læse bøgerne, det var en utrolig oplevelse, sikken en research og sikken en evne til at fange læseren. Jeg mente, at min mand måtte have den oplevelse med og gav ham først første bind, for at se om det var noget for ham. Men da den var slugt på meget kort tid, måtte jeg på jagt efter de 2 næste, for han var nøjagtig lige så begejstret, som jeg havde været. Senere var vi så utroligt heldige, at få trilogien forærende på DVD og igen var vi tabt for omverdenen. Jeg plejer at påstå, at der ikke er noget der kan få mig til at koncentrere mig så meget, så jeg ikke ænser hvad der foregår omkring mig, men Millennium kunne ☺.
Da vi var i Danmark på ferie, fik jeg sammen med et eller andet dameblad, ”Søndag” tror jeg, en bog af Liza Marklund ”Livstid”. Den lå uåbnet i et par uger, men nu er den også slugt ☺.
Hvad er det de kan, de svenskere? Jeg tror, at jeg skal holde lidt mere øje med svenske forfattere på biblioteket hernede.
18 kommentarer:
Hvis du kan lide de svenske krimi-forfatter-damer, så er der Liza Marklund, som du har stiftet bekendtskab med, men prøv også Camilla Läckberg og Mari Jungstad, det er i samme genre.
Knus og god aften Annette. :-)
Ja, de kan altså noget de svenskere. Jeg er for tiden bidt af Arne Dahls krimier om A-gruppen, som jeg tilfældigt stødte på - send mig din adresse, så sender jeg de første to bøger ned til dig.
Læste også lige dig indlæg om Eindhoven. Jens Peters onkel boede i byen mange år og du har ret - den er ikke særligt spændende.
Klem herfra.
De kan også noget med sang :-)
Jeg læste en artikel i en hollandsk avis hvori de skamroste skandinaviske forfattere og jeg måtte give dem ret i det for da vi var på sommerferie læste jeg en krimi af en norsk forfatter (hvis navn jeg har glemt... Jo Nesbø?) og den var drøngodt skrevet.
Jeg blev også fuldstændigt grebet, og som Inge skriver, Camilla Läckberg og Mari Jungstedt er også gode...Jussi Adler Olsens afd Q bøger er også rigtigt gode...God aften til dig..;D
Jeg er ikke den store krimi-læser, men Stieg Larsson hører næsten med til almindelig oplysning/dannelse her i Skandinavien. ;-)
En overgang blev der ikke snakket om andet....
Så jo, jeg kunne heller ikke lægge bøgerne fra mig. Filmene var for blodige og voldsomme for mig. Og der var mange ting fra bøgerne, der ikke var med.
Men godt, I har hygget jer med både film og bøger.
Det kan de nemlig, vi får vist mange gode krime- film på Tv fra sverige.Jeg har set Stieg Larssons tre film i biografen de var blodige og voldsomme som betty siger, men det var en spændende og fantastiks oplevelse.
Kan du have en god tirsdag
Nå det er derfor du er så stille for tiden! :-)Jeg er helt enig, det er en kæmpe skattekiste du lige er begyndt at åbne. Hvis du går i gang med Liza Marklunds bøger så prøv om du kan finde dem i den rigtige rækkefølge. Selve historien kan godt høres tilfældigt, men Anita Bengtsons privatliv og arbejdskarriere kører sideløbende som en lang historie gennem alle bøgerne.
Hedebølge, 2000
Nedtælling, 2000
Paradiset, 2001
Primetime, 2002
Røde Ulv, 2003
Nobels testamente, 2006
Livstid, 2007
En plads i solen, 2008
Jeg startede selv med en plads i solen men har hørt dem alle.
Rigtig god fornøjelse.
Jeg er fuldstændig enig Annette, men vil gerne udvide med hele Norden, Danske forfattere er altså også kommet efter det, Sara Blædel, Elsebeth Egholm, Jussi Adler Olsen og Grethe-Lise Holm, for bare at nævne nogen, i Norge er Jo Næsby fantastisk god.
I kærlige tanker, god Tirsdag.
Jeg ved heller ikke, hvorfor lige svenskerne er blevet velsignede med så gode krimiforfattere, men det er de altså. Norske Jo Nesbø er nu også rigtig god, Lige som danske Lars Kepler er det. Og Elsebeth Egholm... Jussi fortjener en særplads på højde med Stieg Larsson.
(Der var lige en trykfejl i et af navnene i Inges kommentar... jeg er nemlig også ret betaget af Mari Jungstedt... ;-)
Du har alle tiders mulighed for at tilbringe hele vinteren i selskab med supergode krimier :-D
Arhhh ja selvfølgelig Jungstedt.. men Lars Kepler er ikke dansk, det er et svensk ægtepar (Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril) som skriver under navnet Lars Kepler.. :-)
Jeg er i øvrigt helt enig i de gode navne, Jussi, Blæsel, Egholm og Grethe-Lise Holm.
Haha, Inge... 1-1 :-D
Jeg havde lige overset, at Kepler er et svensk par...
Har lige læst alle kommentarene med gode skandinaviske forfattere; jeg får en enorm trang til at få fat i alle deres bøger og ligge på sofaen hele vinteren og LÆSE LÆSE LÆSE!
Jeg læste lige dit indlæg fra sidste år: "Tulipaner m.m" hold da op hvor er dine billeder pragtfulde!! Det giver mig sug i maven så skønne er de!!
Hej Annette,
Jeg har også tilbragt en lang periode på vel omkring 10 år, hvor jeg læste rigtig mange krimier og de fleste svenske.
For mig er den suverænt bedste Arne Dahls serie. Jeg synes, han har et andet niveau end de andre, fordi der er meget andet at lade sig underholde med end blot den altid spændende intrige.
Efter 10 år er jeg stået af, og gået tilbage til litteratur, hvor der heldigvis også er nok at tage fra af.
En dejlig dag til dig udi Holland
Solveig
Tusinde tak, alle I søde og kære mennesker.
Jeg har nu lavet en liste med alle forslag til forfattere og har allerede fundet ud af, at nogle findes på mit sædvanlige bibliotek i Tilburg. Så der er allerede lagt op til hygge i den gode stol mens efteråret sniger sig ind på os.
Igen tusinde tak til jer alle og en skøn efterårsdag til jer. Vi har sol i dag, det gør godt efter gårsdagens konstante regn.
Det er nok også et spørgsmål om smag og behag. Jeg læser ikke svenske forfattere.... heller ikke nogen af dem du nævner.
Til gengæld læser jeg mange norske forfattere. Det morer mig nogen gange, at læsning kan være rettet mod særlige lande på den måde. Jeg tror mange lande har deres egen særlige stil.... men jeg tror også det betyder noget, med hvilke forlag der har kontakter i hvilke lande.
Svenske krimier er meget dominerende på det danske bogmarked. Der udgives med garanti meget andet end krimier i Sverige, men det får vi ikke så meget af i Danmark.
Hej Jens, sjovt nok så kan jeg slet ikke huske at have læst nogle norske forfattere. Dem må jeg holde øje med hernede.
Du har selvfølgelig ret i hvad du skriver angående landenes særlige stil og forlag, især det sidste betyder givetvis meget, bøgerne skal jo helst sælge.
Jeg var ikke klar over, at svenske krimier er så meget oppe i tiden i Danmark, men det burde jeg nok have vidst, hvorfor skulle et blad ellers give en gratisbog med.
Jeg har lagt mærke til, at jeg har fået et andet mønster i mit boglån hernede. Hjemme i DK lånte jeg på må og få rundt på bibliotekets hylder eller hvis der kom nye bøger på markedet. Her er det mere noget med, at hvis jeg har fundet en god bog, så låner jeg alt hvad jeg kan finde af forfatteren.
En skøn aften til dig.
Liza Marklund har jeg ogsaa laeste en del af; hun er god. Det er Jo Nesbo ogsaa - MEGET. Jeg er fuldstaendig opslugt og siden jeg har fundet de fantastiske svenske kriminalromaner, inclusive Millenium trilogien, har jeg husket hvorfor jeg elskede at laese saa meget da jeg var barn. Der er sgi da intet som en god krimi!
Send en kommentar