Alt for længe siden……

Igen er det alt, alt for længe siden, jeg har haft bloggen åben.

Siden sidst har vi været gennem hele følelsesregistret, både fra den positive og den negative ende. Den første er selvfølgelig altid den rareste, men desværre byder livet ind i mellem også på den negative part.

De glædelige og positive oplevelser fylder heldigvis en del. En af de største er, at vi den 15. april kunne byde Imre velkommen til verden. Han er en fin og elegant lille fyr, der ved fødselen vejede 2720 gram og var 50 cm. lang. Både ved Imres og hans storebror Merijns fødsel havde moderen svangerskabsdiabetes, men heldigvis udviste lægerne denne gang mere seriøsitet og Imre kom til verden uden komplikationer.

Vi har haft dejligt besøg fra Danmark. Vor gæst havde udtrykt ønske om, at han gerne ville se tulipanmarker og måske blomsterparken ”Keukenhof”. Det blev ved markerne, idet radioen meldte 4 km. kø ved ”Keukenhof”. Uanset hvor mange gange man ser en tulipanmark, så er det et hver eneste gang et betagende syn.

Både i Holland og Danmark er der kommet nye 4 benede familiemedlemmer. I det hollandske er det Jaro, en Galgo der er adopteret fra Spanien. Selv om den er en smule tilbageholdende, tror jeg at den har accepteret os. Det langbenede pus har lige stiftet bekendtskab med et elektrisk hegn for første gang (så vidt vides) og det var en traumatisk oplevelse. Den danske 4 benede er en smuk Munsterlander, der lyder navnet Bella, hende har jeg desværre kun set på billeder. Hun er 3 år og kommer fra en skilsmisseramt familie. Min danske familie fortæller, at Bella er uhyre velopdragen og det må være en særpræget oplevelse, at have en hund der kan gå uden snor og kommer når man kalder på den, idet vi tidligere har haft Cairn terriere og de var knap så velopdragne. Jeg glæder mig rigtig meget til vi får mulighed for at hilse på Bella.

Andre følelser, der har været inde i billedet i den forløbne tid er forbavselse, vrede og sorg. Det skyldes, at vi via en dødsannonce i avisen blev gjort bekendte med, at husbonds mor var død og på det tidspunkt vi så annoncen allerede var brændt. Alle formaliteter var ordnet fra Frankrig, hvor husbonds søster residerer.

Husbonds mor var 89 år og ville have fyldt 90 den 17. maj, så aldersmæssigt kommer dødsfaldet ikke som den store overraskelse. Hun har i en del år boet i Frankrig hos datteren og manden, men flyttede til et plejehjem i Holland i maj 2013 pga. af begyndende demens. Hun var utroligt glad for at være tilbage, hvor hun kunne tale med folk og var for det meste ovenud positiv. Vi har regelmæssigt været på besøg hos hende og haft mange dejlige stunder og gode grin sammen. Det kneb måske af og til for husbonds mor med at finde de rigtige ord og ind i mellem blev der rodet lidt rundt i tingene, men jeg synes ikke det var mere end man kunne forvente af en dame i hendes alder. Hun imponerede mig utrolig meget ved stadig at være i stand til at læse uden briller. Under vort sidste besøg havde vi taget husbonds første små sko, hans sølvrangle og en lille terning han fik som baby med for at vise hende og det vakte lykke, rigtig megen lykke.

Egentlig burde det ikke komme som den helt store overraskelse, at husbonds søster har handlet som hun gjorde, idet hun er en meget speciel dame. Hun var bl.a. årsag til, at jeg ofte i de første år hernede tænkte, om jeg nu også havde den psyke der skulle til, for at lade mig omplacere til et land med en meget anderledes kultur, end jeg var vant til fra mit trygge Danmark. Rasende blev hun, da jeg efter lang tids gransken og grublen endelig gjorde hende bekendt med, at jeg ikke var et ungt ubeskrevet blad, men en 49 årig der hidtil havde klaret mig fint uden hendes evindelige indblandig og “gode råd”. Nok om det, sket er sket, men for søren da, hvor er det ondt, at nogle mennesker kan finde på at handle som de gør, men det er jo endnu en lære på livets landevej.

I de efterhånden knap 12 år jeg har boet i Holland, har vi haft mange sjove oplevelser (nu kan jeg tænke tilbage på det som værende sjovt og pudsigt, men ikke da vi stod i situationen) med div. myndigheder. Bl.a. stod vi 1 måned uden telefon og internet, da vi ville skifte fra en udbyder til en anden og havde rettidigt sendt papirererne ind. I forbindelse med vor vielse i 2011 fik jeg at vide, at vor kommune skam havde sine helt egne regler i forbindelse med vielse hvor udlændinge var involverede, de var ikke interesserede i hvad EU foreskrev og sådan kunne jeg blive ved. For en måneds tid siden havde jeg en ny sjov oplevelse. Den var affødt af, at vor sygesikring havde besluttet sig for, at strips til glukosemeter og nåle til insulinsprøjter nu skulle bestilles via et firma i Eindhoven, i stedet for som hidtil afhentes på apoteket. Iht. sygesikringen ville det blive en hel del billigere, hvilket selvfølgelig ville komme kunden/patienten til gode. Nu tillader jeg mig, at stille et stort spørgsmålstegn ved det med det billige, idet man også skulle have nyt glukosemeter, men nok om det.

Jeg var efterhånden ved at nå bunden i nålekassen og ville bestille nye nåle via internettet. Men oh ve, oh skræk, på hjemmesiden kunne jeg ikke entydigt se hvilke var de korrekte (der var ingen foto og der manglede størrelse), derfor sendte jeg en mail til firmaet. Mailen indeholdt 2 linjer og et vedhæftet billede af kassen med de nåle som jeg var vant til at bruge. Efter en uge var der intet svar og jeg prøvede påny og heller ikke denne gang, kom der svar.

Skumle, skumle og jeg klagede min nød til husbond, der sagde vi prøver da at ringe for at høre hvad der er galt. Husbond fik en dame i røret der sagde ”Nu er det jo ikke alle der kan engelsk, så deres hustrus mail er sendt videre til en ekspert, der skal svare på den!!!!!!!!”. Men rent tilfældigvis havde damen sandelig min mail liggende foran sig (gad vide, om hun så var eksperten?). Da jeg ikke har en hollandsk ordbog i min computer, plejer jeg som regel at sende mails på engelsk (pånær til vennerne, de må være over med mine grammatiske fejl). Jeg havde tænkt på, om det måske kunne være årsag til det manglende svar, men forventede det ikke, idet en customers service afdeling som regel er betjent af unge mennesker.

Udkommet af hele historien var, at firmaet ikke måtte levere nåle, idet de ikke må sendes via postvæsenet, de skal stadig hentes på apoteket og desuden behøver jeg nu kun at sige datoen for min fødselsdag, når jeg ringer til Eindhoven, så ved alle, at det er hende den underlige med den engelske mail. Det er let at blive berygtet i vore dage ☺ ☺.