I torsdags bevilgede jeg mig selv en fridag og tog med på landevejen. Selv om det sker jævnligt, er jeg stadig fuld af benovelse over, at det kan lade sig gøre og at jeg har muligheden for at farte rundt i Holland og nabolandene. Sightseeing og cafebesøg er der ikke mulighed for, men alligevel er det hyggeligt, vi får klaret verdenssituationen samtidig med, at det selvfølgelig ikke skorter på kommentarer om de øvrige bilister.
Første stop var Gelsenkirchen midt i Ruhrdistriktet og der var undervejs dertil ikke et eneste emne der egnede sig til at blive foreviget, synes jeg. Netop Ruhrdistriktet fik mig til at tænke tilbage på en ferietur til Tyskland for mange år siden. Jeg vil tro, at det har været sidst i 70´erne, det var i hvert fald lang tid før, der var noget der hed GPS for menigmand og da tiden var en anden for den tyske industri. Jeg var kortfører og selv om jeg gjorde mit ypperste for at få os til de aftalte destinationer, smuttede det ind i mellem. Således endte vi på et tidspunkt fejlagtigt midt i en storby, jeg husker ikke længere hvilken, men vi var i hvert fald i et beboelseskvarter. Det var noget af det mest grå, triste og håbløse jeg nogensinde har set, med den ene høje kaserne efter den anden, alt var gråt i forskellige nuancer og mændene, der alle så ud til at komme fra et ikke nordeuropæisk land, sad udenfor mens børnene legede på fortovet. Jeg glemmer aldrig det syn.
Nu hvor vi er ved det triste, så er vejen, altså motorvej E34, mellem Eindhoven og grænsen ved Venlo også uendelig trist. Ligeså trist, som vi er enige om, at det stykke af A7, der ligger mellem Hamburg og den danske grænse er. Hver gang vi når til det stykke vej på vej mod nord og vores dejlige lille nordjyske familie, så håber jeg at det er min tur til at sidde ved siden af, så jeg kan sove, men på den anden side set, jeg vil jo også nødig gå glip af det smukke syn, som udsigten over Kielerkanalen er.
Efter Tyskland fik jeg fuld valuta for min udlængsel alt imens maskerne gled af pindene. Via Baarle Nassau i det sydlige Holland kørte vi til Belgien. Her var første stop Zaventem (Bruxelles lufthavn) inden turen gik til Aalst.
Belgien byder på kø i lange baner for øjeblikket pga. vejarbejde. Men vejarbejde med 50 km/t. er selvfølgelig ikke altid af det onde, idet det giver mulighed for at betragte omgivelserne mere intenst. Mens vi trillede afsted sagde husbond pludselig ”Har du set den Maybach?”. Det foresvævede mig svagt, at jeg tidligere via husbond havde hørt et eller andet om, at Maybach var en bil, så det lykkedes mig heldigvis at få kigget i den rigtige retning, hvor jeg så et stort sort skrummel af en bil med hollandske nummerplader. Jeg var meget mere nysgerrig efter at se, hvem der mon sad i bilen ☺.
Nær motorvejen ved Bruxelles stod disse fine telte og nettet afslørede, at Cavalia er et show med heste, ryttere, akrobater, dansere og musikanter.
Vi har ikke været i Bruxelles som turister i de sidste 2 – 3 år eller måske længere og hver gang jeg på motorvejen passerer storbyen, tænker jeg altid i hvilken retning jeg mon skal kigge for at se Nilles lille univers? Husbond og jeg har i en del år haft en aftale om, at vi vil ned og se Koekelbergbasilikaen, da den ser uhyre imponerende ud fra motorvejen, men til den tid vi får os taget sammen til det, må vi desværre undvære Pernille som guide i storbyen.
Lidt aftenhimmel på vej mod nord, inkluderet medfølgende flueskidt.
I dag sidst på eftermiddagen travede vi rundt i den Bosch og pludselig så vi en parkeringsbås med et skilt, hvorpå der stod ”Autodate”. Gad vide, hvad der mon foregår på et sådan sted? Nu lå parkeringspladsen midt i centrum uden det mindste træ eller busk i nærheden og selv om det derfor er begrænset hvad der kan foregå af luskede sager, fejlede fantasien ikke noget hos os. Igen takket være internettet ved vi nu, at ”Autodate” i al sin enkelthed drejer sig om en parkeringsplads for en delebil, så blev vi så kloge ☺.
En velsignet søndag til jer alle, her lover de dejligt forårsvejr og det er jo ikke så ringe ☺.
12 kommentarer:
Tak i lige måde, Anette. Og sikke en fantasi I har. Godt det kun var en delebil :-) Og tak for turen, jeg nyder dine billeder og ord.
Også rigtig god søndag til jer. Mange tak for turen rundt omkring jer, der ser dejligt ud, og tak for de smukke billeder, du viser.
Måtte lige google en Maybach - det er godt nok et stort skrummel :-)
Ruhrdistriktet har aldrig været sjovt at køre igennem. Vi kom til, fordi vi ikke havde tænkt os om, at køre igennem engang på en fredag i myldretiden. Det var meget, meget dumt gjort ...
Men ellers har I da haft en dejlig tur, ser det ud til - det er så hyggeligt at køre en tur sammen med manden i sit liv og se en masse nye ting - jeg kunne i princippet gøre det 'altid', men det ville måske alligevel blive lidt anstrengende i længden :-)
Det er som du selv siger, mellem linierne, et privilegium at kunne gøre hvad man vil, når man vil.
Man skal huske at nyde det mens man kan, og en fridag fra de hjemlige pligter skal man give sig selv en gang imellem. At være sammen og dele de oplevelser man ser på sin vej, er slet ikke så ringe, og I nød det vist også, kan jeg læse.
Delebil er vist efterhånden ret brugt, hørte jeg i en radioudsendelse for en tid siden. Det kræver bare at man skal i nærheden af en storby. Her på matriklen har vi dog også delebiler. Vi deles pænt om de to vi har :-)
Hvor lyder det hyggeligt - sådan en køretur - jer to alene i førerhuset. Der kan snakkes og kigges og kommenteres og ties. Spændende steder og ting, I har set.
Lene, ja det var godt, at det ikke var værre. Man ved jo aldrig hvad der findes på nu om dage. Tak for de pæne ord.
Stegemüller, velbekomme ☺.
Det lyder hyggeligt, Annette! Tak for turen - jeg nyder både dine billeder og ord.
Ellen, ja det Ruhrdistrikt, det er skyld i meget. I 2002, kort efter jeg var flyttet herned, var der en kollega der sendte mig et satellitbillede over det sydlige Holland. Billedet viste, at al forurening fra Ruhrdistriktet, svævede hen over det sydlige Holland. Jeg ved ikke, om jeg har ret, men jeg tror at der er blevet mindre forurening siden da, men trafikpropperne, de er bestemt ikke forsvundet.
Ja, det er rigtig hyggeligt at være med på tur, men der skal jo også af og til svinges en støvklud ☺.
Pia, jeg ved ikke hvor udbredt det er med delebiler hernede. Har man ikke brug for sin bil hver dag, så er ideen måske god, men hvordan man sikrer, at det ikke er hvem som helst, der kan bruge bilen, det ved jeg ikke.
Vi deler også bil, det vil sige det er mest Frank der deler, det er så sjældent jeg har brug for bil nu om dage.
Ja, det er et stort privilegium, selv at kunne bestemme over sine hverdage, jeg nyder det utrolig meget. Men sjovt nok, så kan jeg ikke rigtig finde ud af, at jeg kan handle fødevarer hver dag, jeg køber stadig ind til en uge ad gangen, idet jeg sjældent var hjemme i forretningernes åbningstid, mens jeg arbejdede.
Det er altså synd, at vi aldrig nåede det - men når du ser Koekelberg fra den vinkel ser jeg den lige så langt væk fra (eller mere) fra den modsatte side. Der er langt hele vejen rundt om Bruxelles! Men hvis du en kommer til byen, og har brug for tip til en restaurant, så husker jeg dem jo stadig!
Det er i hvert fald nogle dejlige ture I tager sammen - det må være hyggeligt at kunne sidde og snakke sammen - især i de lange trafikkøer, som ikke er sjove alene!
Hovsa, jeg har lige opdaget din kommentar fra for lang tid siden, undskyld ☺.
Det er godt, at jeg har din viden at kunne trække på, hvis vi får brug for insider inforation ☺. Tak skal du have.
Send en kommentar