Tirsdagen bød på en meget spændende tur gennem de smukke gader i Delft. Vi havde på turen vores helt egen guide, en meget kompetent herre med stor viden om byens historie og det gjorde absolut ikke dagen ringere, at hans søde kone serverede den dejligste chokoladekage for os ☺.
Et af de første år jeg boede hernede, tog husbond og jeg en lørdag til Delft. Det eneste vi husker fra turen er, at der var hundekoldt, alt var trist og vi endte på en bruin cafe for at få varmen. Det var nu ikke det værste sted at ende, for de serverede ca. 180 forskellige slags øl og jeg smagte der for første og eneste gang banan øl. Efter den dag var vi vældig enige om, at Delft var temmelig opreklameret og at det sådan set ikke var værd at ofre den by mere opmærksomhed.
Siden da har jeg lært bloggeren Mai-Britt fra bloggen”At bo i Holland” at kende og hun bor i Delft. Mai-Britt og jeg mødes et par gange om året og udforsker en eller anden hollandsk by. I foråret var hun og hendes mand så søde at vise mig Delft, selv om det var en lidt øv-dag, fordi jeg var snot forkølet og havde utrolig ondt af mig selv, så opdagede jeg at husbond og jeg bestemt havde fået et helt forkert indtryk af byen og at den så absolut fortjente en chance til.
Mai-Britts mand indvilligede i at være guide og i tirsdags fik husbond og jeg den store guidede tur gennem Delfts smukke gader med alle de vidunderlige gamle huse.
Vi mødtes hos Mai-Britt og Henk til formiddagskaffe og fik der serveret den vidunderligste chokoladekage. Mai-Britt kunne ikke have gjort mig mere glad, jeg elsker chokoladekage, simpelthen.
Derefter var det tid til at trave kalorierne væk.
Der synes at være vand overalt og det er så smukt.
Henk fortalte, at denne herlige bænk er et yndet motiv i forbindelse med bryllupsfoto.
Efter vi kom hjem, har jeg læst mig til, at kunstneren var inspireret af Park Güell i Barcelona da hun lavede den.
Apropos bryllup, så nåede vi lige at få et bryllupskig uden for rådhuset. Det så flot ud, da alle de lyserøde balloner blev sluppet løs.
Et kig mod Nieuwe Kerk.
Ved Oostport.
Uden mad og drikke duer helten ikke og heller ikke vi!
Frokosten blev indtaget på en herlig øl cafe. Husbond og jeg var temmelig sikre på, at det var samme cafe vi frekventerede på den kolde dag i 2002/2003.
Efter frokost brød solen gennem og vi travede videre. Alt i alt nåede vi at trave 12507 skridt, så vi var alle lidt trætte dagen derpå. Tak for en rigtig hyggelig dag, Mai-Britt og Henk.
15 kommentarer:
Fine fotos du fik taget af Delft...og os ;-)
Godt I gad komme og besøge os og se min nye hjemby.
Det er jo takket være jer, at vi nu har et helt andet syn på Delft, tak for det ☺.
Det er nogle dejlige billeder, Annette! Hvor er det hyggeligt, at I ser Mai-Britt og hendes mand, og at han var guide på turen!
En guidet tur er altid og uden undtagelse bedst - man får så meget mere ud af besøget.
Af samme grund er John og jeg stort set stoppet med at se nye steder uden guider - når vi tager langt væk, altså ... fx er kør-selv-turen rundt i New Zealand droppet.
Dejligt, at du og Mai-Britt har fundet hinanden, men det er nok sådan det er: At man som udenlandsdansker (eller hvad du nu kan/vil kaldes) søger andre med fælles rod og kulturel basis.
Sjovt nok gør Charlotte det ikke - hun er forsøgt 'optaget' i en danskerklub; hun deltog da også i en enkelt sammenkomst og blev herefter enig med sig selv om, at det både var første og sidste gang. I stedet for at hygge sig, gik det mere på at finde negative ting ved England, og C tænkte bare, at sådan bliver man altså ikke englænder - at de hellere skulle rejse hjem til DK igen ...
Jeg tror så ikke, det er det, at du og Mai-Britt får tiden til at gå med :-)
Tak for en dejlig tur, skønt at I to har fået så god kontakt.
Jeg er også billigt til salg for chokoladekage.. :-)
Madame, ja det var/er rigtig hyggeligt.
Ikke at vi løber hinanden på dørene, men vi ses af og til og det er hver gang som at få et energi boost, men vi er også enige om, at vi er utroligt trætte efter at have talt dansk en hel dag.
Ellen, med hensyn til at tage kontakt til andre med fælles rod og kulturel basis, så kan jeg selvfølgelig kun svare for mit eget vedkommende, men jeg har aldrig gjort det og heller ikke tænkt på at gøre det.
Jeg er vidende om, at der i så godt som alle omkringliggende byer bor danskere; der bor sågar en her i byen (har jeg fået at vide af ham der kommer og checker vores varmekedel ☺). Af og til, når jeg står i kø et eller andet sted, strejfer tanken mig, at det kan være at han står foran eller bagved mig i køen ☺.
Med hensyn til Mai-Britt, så er det igen kun min oplevelse, men jeg tror at det bare klikkede første gang vi mødtes. Vi havde gennem længere tid kommenteret på hinandens blogge, næste step var at spille Wordfeud og sidste år besluttede vi os for, at det kunne være sjovt at mødes. Ingen af os vidste, om det ville blive ved den ene gang eller der ville blive gentagelser. Jeg tror såmænd også det kunne være sket i Danmark, hvis omstændighederne havde været der til det. Som jeg skrev til Madame, vi render ikke hinanden på dørene og det var første gang vore mænd mødte hinanden. I samme forbindelse vil jeg lige bemærke, at jeg også mødes med hollandske veninder i forskellige hollandske byer, hvor vi er på sight seeing, snakker løs og spiser lidt godt ☺. For mig betyder nationaliteten ikke noget, bare man befinder sig godt i hinandens selskab.
Jeg vil give Charlotte ret et langt stykke hen ad vejen, hvorfor flytte til udlandet hvis man vil omgive sig med landsmænd. Det kunne jeg, som jeg skrev i indledningen heller ikke forestille mig. I Sømandskirken i Rotterdam har de mange gode arrangementer for både danskere og hollændere, vi har deltaget i et enkelt foredrag med Troels Kløvedal og det var rigtig hyggeligt.
Jeg tror, at der er stor forskel i Charlottes og min situation, da vi forlod Danmark. Så vidt jeg har forstået, så var Charlotte ung, hvorimod jeg var 49. Det engelske sprog taler vi jo alle i større eller mindre målestok i Danmark, hvorimod det hollandske bestemt ikke hørte til blandt mine kompetencer. Men i det øjeblik man står her, finder man ret hurtigt ud af, at livet blev lettere, hvis jeg var i stand til at kommunikere med de "indfødte" på deres eget sprog ☺. Men jeg indrømmer, at jeg sagtens kunne have brugt en dansker (på min egen alder), da jeg flyttede herned. Selvfølgelig hjalp Frank mig, men han stod ikke i samme situation. Jeg havde det uendelig svært med de spydigheder og uforskammetheder, som jeg blev udsat for fra bl.a. kommunens side samt de mange der synes, at jeg burde være evigt taknemmelig for, at jeg har fået lov til at bo her. Men efterhånden som jeg har fået mere greb om sproget oplever jeg det sjældent, måske de nu får igen af samme skuffe.
En anden vigtig ting er, at jeg i det store og hele føler, at jeg nu er accepteret de fleste steder hernede. Kommunerne er stadig et kapitel for sig, men blandt den øvrige befolkning tror jeg egentlig ikke, at de spekulerer så meget på om jeg er hollænder eller ikke. Jeg oplever det bl.a. i haven, hvor de fleste have lejere er ældre herrer langt inde i pensionsalderen, de kommer og snakker med mig på lige fod med resten.
Og nej, Mai-Britt og jeg bruger ikke tiden på at finde negative ting om hollænderne ☺, men ind i mellem er det rart at få luft, når man igen har været udsat for en uforskammet og den anden part af og til har samme oplevelser. Det blev til mange ord ☺.
Inge, godt at høre at du har samme tilbøjelighed ☺.
Som du måske kan huske, så er bagerbutikkerne fyldt med fine konditorkager hernede. Det frister altså ikke, men til gengæld et stykke chokoladekage, det gør mig glad ☺.
Stegemüller, nej det er ikke os. Det er Mai-Britt, en dansk blogger med bloggen "At bo i Holland" og hendes mand. Det lykkedes for os at undgå kameraets øje ☺ ☺.
Det er logisk, at der er forskelle på mange områder landene imellem og når man flytter væk fra de hjemlige omgivelser, må man jo acceptere, at tingene bare ikke er som man er vant til. I begyndelsen jeg var her, var det en svær øvelse, men efterhånden som tiden er gået, tænker jeg ofte, at den hollandske måde at gøre dette og hint på, da er meget bedre end den danske ☺. Husbond og jeg er enige om, at vi tager det bedste fra begge lande og føler os privilegerede over, at vi er i stand til den luksus ☺.
En rigtig god weekend til dig også. Dagens første solstråler er lige dukket frem og det holder vi af ☺.
Man siger ellers at det første indtryk ikke tager fejl. Det er så ikke altid rigtigt, men er man en gang blevet skuffet så skal der altså en del overtalelse til, før man ryger på den galej igen. Godt I fik en dejlig dag og fik oplevet de gode ting og steder, som der selvfølgelig findes næsten lige meget hvor man færdes. Man skal bare opdage dem :-)
Pia, du har fuldstændig ret i, at der så godt som overalt findes smukke steder, hvor man kan få en god oplevelse, de skal bare lige findes.
At førstehåndsindtrykket ikke helt holdt stik denne gang, skyldes måske også at der første gang var hundekoldt og denne gang fint sommervejr ☺.
Delft er da en utroligt charmerende by. Godt du fik ændret din holdning :-)
En gang i mellem får man altså bare det helt forkerte indtryk at et sted eller en by, og så skal man virkelig tage sig sammen for at give det en chance til. Godt, I gjorde og havde en skøn tur. Delft ser rigtig fin - når man kommer de rigtige steder, altså :-)
Udvandrer! Ja, det er den helt sikkert ☺.
Frue! Ja, det er lige det der med at få taget sig sammen, som det af og til kniber med. Jeg er vild med gamle byer, hvor man i så stor udstrækning som overhovedet muligt har holdt fingrene væk fra det gamle og skæve ☺.
Send en kommentar