Ud og se med NS……del 1.

Sidste uge bød på 2 dejlige udflugter, den ene til den Haag og den anden til Utrecht.

Vi havde 2 billige togbilletter liggende af typen “Rejs en hel dag for xx €”, de skulle bruges inden i dag, mandag. Jeg havde gemt dem, fordi jeg ville invitere husbond med til Pure Markt (et marked, hvor produkterne bliver solgt af producenterne) i Amsterdam, men de søndage, hvor der var marked, var vi forhindrede eller omvendt og pludselig nærmede vi os udløbsdatoen. Egentlig tror jeg, at husbond var ganske godt tilfreds med, at det ikke lige lykkedes med Pure Markt, for selv om han på et tidspunkt sagde, at markedet var bedre end han havde forventet, så tror jeg, at han har 1000 andre måder, han hellere vil tilbringe søndagen på ☺.

Jeg var heldig, at Mai-Britt, havde tid til at vise mig den Haag i torsdags. Jeg har kun været i byen på 3 meget korte visitter, men den forekom mig spændende og interessant og så absolut en by, der kunne bruges en del tid på.

Det lykkedes os, stik mod al forventning, at finde hinanden allerede i toget og fra stationen gik det i rask trav til Douwe Egberts, hvor dagens første kop kaffe og det mest vidunderlige stykke brownietærte blev indtaget.

Hold da op, hvor fik vi travet, mine ben er stadig ikke helt tilbage til normaltilstand ☺. Vi var i Tiger, der hernede hedder Flying Tiger, hvor jeg bl.a. fik købt grydesvampe nok til et år eller to.  Jeg kan sagtens købe grydesvampe her, men det er de kedelige gule med grøn ”skrubbedel” og jeg vil så gerne have nogle med flere farver. At de så også havde dem i hjerteform, det gjorde jo ikke sagen ringere.

Ud over kaffen hos Douwe Egberts, fik vi frokost i Bijenkorf, Hollands eksklusive og meget dejlige stormagasin. Jeg har engang for lang tid siden, set et par Ilse Jacobsen gummistøvler i et andet Bijenkorf stormagain og var nysgerrig efter at se, om der skulle stå et par i min størrelse på udsalg og råbe om at komme med hjem. Men det er åbenbart ikke sæson for gummistøvler, for vi kunne ikke finde dem.

Der blev heldigvis også tid til at sidde på den skønneste plads og indtage kolde drikke, for der var varmt, rigtig varmt.

Vi nåede at se kongens arbejdsplads Paleis Noordeinde, både fra for - og bagsiden. Bag paladset var der det skønneste lille åndehul, Paleistuin, med skønne blomster og kølende træer.


Vi var i Binnenhof, det smukke gamle centrum for den Nederlandske politik.

En lille detalje fra den fine fontæne, der stammer fra 1885.

Selv om benene var begyndt at afgive signaler om, at de egentlig synes, at de havde fået nok for én dag, lykkedes det os at trave til Fredspaladset, den fantastisk smukke bygning, der er rummer hovedsædet for Den Internationale Domstol, Haagakademiet for international ret og Haagtribunalet. 

 
Jeg havde ladet kameraet blive hjemme, mestendels fordi jeg lige har fået ny mobil med et meget bedre kamera end den gamle mobil havde, men også fordi vægten i tasken skulle minimeres, idet jeg vidste, at Mai-Britt havde blade med til mig ☺. Selv om jeg er ganske godt tilfreds med mobilens kamera, så lykkedes det alligevel ikke at fange et ordentligt billede af Fredspaladset i det stærke modlys.

Bygningen var netop lukket for offentligheden, da vi ankom. Vi benyttede i stedet lejligheden til at hvile vore trætte ben på bænken udenfor hegnet og kigge på alle medarbejderne der forlod jobbet, sjovt nok så var de færreste ret mange dage over 30, hvorfor mon?
På et tidspunkt sidst på dagen, stod vi ved et bykort for at finde ud af i hvilken retning vi skulle bevæge os for at finde stationen. Vi stod udenfor den skønneste gamle bygning, som Mai-Britt tidligere på dagen havde vist mig ”Het Gouden Hooft”. Tilfældigvis opdagede jeg fredag aften, at der på lokalsenderen TV West, var en udsendelse om renovering af bygningen, et kæmpearbejde, der resulterede i, at der nu er både klub i kælderen og hotel øverst i bygningen, der er Den Haags ældste kro og stammer fra 1423. Desværre viser billedet ikke bygningen i al sin pragt.
Den Haag er en dejlig by, en skøn blanding af nyt og gammelt og med uendelig megen historie samlet på et sted. Jeg synes ikke man har opfattelsen af, at man går rundt i en by med godt og vel ½ mill. indbyggere.
Det var 2 trætte tøser der satte sig i toget ved 7 tiden om aftenen ☺.

Hvor bliver tiden dog af?

Jeg forstår det ikke! Hver eneste gang jeg endelig har skrevet et indlæg på bloggen og kigget alle mine yndlingsblogge igennem, beslutter jeg, at jeg fremover vil være mere aktiv, men jeg har lige konstateret, at der faktisk er gået en hel måned siden bloggen sidst har været åben. Hvor bliver tiden af og hvordan i alverdens riger og lande lykkedes det mig tidligere at få proppet en 55 – 60 timers arbejdsuge (plus transport selvfølgelig) ind i kalenderen? 

Hvis jeg havde været mere aktiv, så havde jeg måske også fundet ud af noget før, at skribenten bag en af de blogge, som jeg længst har fulgt, for øjeblikket befinder sig på ferie i Holland.

Og hvad er tiden så blevet brugt til siden sidst?

Selvfølgelig har der været havearbejdet, som jeg har nydt. Lige nu står det lidt stille, for der er ikke så meget at komme efter, jeg venter på græskarrene og de udendørs agurker. Vi har hentet mange, rigtig mange kartofler, jeg kan ikke huske, at vi tidligere har spist så mange kartofler som i dette forår, desuden er  kartoffelavlen også kommet naboerne til gode. Næste år skal kartoffelstykket minimeres en del, men indtil videre er der kartofler nok til de næste måneder (også til naboerne) og jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg bedst muligt opbevarer de resterende. Et par squash er det også blevet til og nu ligger der squashkage i fryseren. Vi har spist gulerødder i kilovis og en del ærter. Det med ærterne blev ikke til så meget, for der måtte vi dele med mågerne. Vi, altså mågerne og jeg, har også måttet deles om rosenkålen. De nåede at få spist alle bladene i en række, inden jeg fik sat net over, men nu er det slut, de sidste 1½ række deler vi ikke med nogen ☺.

Vi har lavet jordbær- og solbærmarmelade samt solbærsaft, hvor har det været hyggeligt igen at kunne lave det af egen avl. Mens Jeanett var mindre, havde jeg en ide om, at hun ikke skulle udsættes for diverse E-numre og lavede derfor selv saft. Jeg delte en saftkoger med nabokonen, der havde samme syn på tilsætningsstoffer som jeg. Da vi flyttede fra Aabybro i 1997 overgik saftkogeren til nabokonen, men jeg må indrømme, at jeg har savnet den, for det er unægtelig noget lettere med sådan én i huset.

Apropos marmelade, så har husbond gennem mange år haft en favorit, det er Mackays ”Orange marmade with whisky”. Tidligere kunne den fås overalt, det kan Mackays marmelader stadig, bare ikke den med whisky. De eneste butikker vi har fundet, der er leveringsdygtige, er Delhaize supermarkederne i Belgien. For et par uger siden hørte husbond i radioen, at man ville lukke adskillige Delhaize afdelinger og en lørdag gik marmelade jagten ind. Lageret skulle fyldes op og det lykkedes at finde 8 glas i 2 forskellige forretninger. Alt i alt vil jeg tro, at vi med det hjemmelavede har marmelade nok indtil næste sommer og endda et par måneder længere☺.

I haven har mine medhavelejere bygget det yndigste lille hus, hvor vi har plads til haveredskaber m.m. Det er bare så fint og jeg har tænkt på, om ikke jeg skal foreslå, at vi skal male det lyserødt og sætte blomstrede gardiner op ☺.

Jeg har været til kvartalscheck på sygehuset i forbindelse med min diabetes og alt var godt. Jeg dansede næsten ud af lokalet efter den besked, for det har været et barsk forår. Min revnede akillessene (fra 23. december) har haft stor indflydelse på blodsukker/vægt og det har taget næsten 6 måneder, før alt var tilbage til normalen. Under besøget oplevede jeg at få ros for noget, som jeg aldrig nogensinde har fået rosende rod for, husbond påstår endda at de er underlige! Det drejer sig om mine fødder og jeg tror ikke at det var udformningen af samme diabetessygeplejersken roste ☺. Hun sagde, at min foddame havde gjort et meget flot arbejde! Nu er det sådan, at jeg er vanvittig kilden under fødderne og af samme grund har jeg aldrig turdet gå til foddame, så hvad der bliver gjort af nussen omkring mine fusser, det gør jeg selv med hjælp af en  oldgammel fodhøvl, men ros er da altid velkommen ☺.



De sene aftener og lidt af nætterne er blevet brugt på et uhyre spændende projekt inden for slægtsforskning. For mange år siden lovede jeg min søde veninde, som jeg har kendt siden 5. klasse, at forske lidt i hendes familie, det blev aldrig rigtig til noget før i november forrige år, hvor jeg i en kirkebog tilfældigvis så hendes farmors navn. Jeg fik meget travlt, idet min veninde fyldte 60 i foråret 2013. Det lykkedes at aflevere en tynd mappe til fødselsdagen, den indeholdt et minimum af data på de personer jeg havde nået at finde. Siden da er jeg gået grundigere til værks og jeg er nu i gang med 3. generation i familien. Det er altid sjovt at forske i en ny familie, se andre kirkebøger/folketællinger end man er vant til fra ens egen familie. Vi er vidt omkring i min venindes familie Vedersø, Hørmested, Brovst og sandelig også Washington.

Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville kommentere det, men siden Holland næsten står på den anden ende i disse dage, så må der et par billeder til ☺. Som jeg vistnok tidligere har skrevet, så har jeg ikke det fjerneste forstand på fodbold, men jeg synes da det er flot, at det hollandske team er nået så langt som det er.

Regnvejrshilsener fra Holland.

Amsterdam…….

Søde Jeanette fra Hengelo og jeg besluttede for et par måneder siden, at vore mænd trængte til at blive luftet og vi havde derfor inviteret dem med til Amsterdam i fredags. Meningen var, at vi ville besøge Rijksmuseum, som ingen af os havde set efter den store ombygning.

Vi mødtes udenfor Centraal station og første stop var Damrak, hvor vi under kaffen blev opdateret med hinandens gøren og laden siden sidst. Mens vi sad i solen og kiggede på turisterne, blev vi enige om, at vejret simpelthen var for godt til at gå på museum, det måtte vente til efteråret. I stedet ville vi lege turister og Jeanette foreslog, at vi skulle på marked, det var jeg selvfølgelig straks med på og “drengene” fulgte trop uden overhovedet at beklage sig ☺.

På vej mod det første marked i Albert Cuyp straat, fotograferede jeg på livet løs og det var som om et eller andet var galt, det kneb med at fokusere og der var en svag dis på alle billeder. Efter at have pudset både briller og linse uden det hjalp, tænkte jeg at det måtte være tid for nye briller, for kameraet kunne der bestemt ikke være noget i vejen med, da det ikke engang var et år gammelt.

 
Endelig, efter at have fotograferet de første 55 billeder, opdagede jeg hvad der var galt, kameraet stod til at fotografere med effekt! Og effekten var altså svagt dis og billeder der så lidt uldne ud i kanten. Altså ingen nye briller i denne omgang, jeg har ellers fået øje på en model, som jeg mente ville passe mig godt ☺. Hvis du kigger med her, så kan jeg berolige dig, det er hverken dine øjne eller briller der er noget i vejen med, det er bare mig der er en klovn.

Da vi nåede Amstelkerk, stod der mennesker overalt, langs med Prinsengracht, på fortove og  broer og alle var pænt klædt på. Vi blev enige om, at vi hellere måtte vente og se, hvad der skulle ske. Det viste sig, at være en begravelse og de mange mennesker ventede på ligtoget (måske hedder det i denne situation noget andet). Hvorfor, kan jeg ikke forklare, men det gjorde et vist indtryk, at se kisten blive transporteret via båd. Jeg spekulerede på, om man tidligere altid gjorde det på denne måde eller kisten blev transporteret via hestevogn på samme måde, som det i dag foregår med bil.

Jeg var lidt usikker på, om man kan tillade sig at fotografere et ligtog, så derfor foregik det i det skjulte. Kisten står på skrå i agterstavnen.

Albert Cuyp markedet var noget af et tilløbsstykke. Det siges, at være det længste marked i Holland og det skal såmænd nok passe, for langt var det. Der var uendeligt mange ting, alt hvad hjertet kan begære, godt og skidt mellem hinanden og mennesker af alle nationaliteter og hudfarver. Alt i alt rigtig hyggeligt.

Var det måske noget med en pindsvinetaske?
Eller måske en pink korsettaske?

Efter en hurtig kaffepause af sted i skarpt trav til det næste marked på Waterlooplein, som vi lige kunne nå inden lukketid. Jeg har hørt meget om netop det marked, bl.a. havde jeg, da jeg arbejdede i Eindhoven en kollega, der 2 gange om året kørte til Amsterdam og købte alt sit tøj på Waterlooplein. Der er selvfølgelig fordele ved havearbejde i en forhave som denne, man vil altid kunne se hvor langt man var nået. Sikker cykelparkering!

Det er ikke så tydeligt, som jeg gerne ville have det skulle være, men som håndværker i Amsterdam må man være kreativ. Al materiale hejses op i øverste lejlighed. Stor var min overraskelse, da vi gik forbi ”Magere Brug” og ind på markedspladsen, idet jeg vidste, at jeg med sikkerhed havde været der før. I 2000 var jeg på en rygsæktur, hvor jeg bl.a. boede i Amsterdam. Mens jeg var der, var jeg på et marked og efter jeg er flyttet herned, har jeg ofte tænkt på, hvilket marked det mon var, jeg havde besøgt. Jeg kan huske, at jeg i 2000 forelskede mig i en taske, men pga. pladsmangel i rygsækken, måtte jeg lade den stå ☺.

Efter Waterlooplein gik vi lidt rundt på må og få i håb om at finde et sted at spise aftensmad. Vi startede med at kigge efter restauranter og cafeer, hvor vi kunne sidde ude og nyde solen, men den ide var der tusindvis af andre der havde fået før os, så det kunne vi godt glemme. Mens vi stod på Nieuwmarkt og kiggede på politibetjentene, der var ved at sadle hestene op til aftenens runde, kom Jeanette pludselig til at tænke på, at en af deres venners søn var bestyrer af en restaurant beliggende på Nieuwmarkt.
Vi fandt restauranten ”De Bekeerde Suster”, vi fandt også vennernes søn og vi fandt sandelig også et bord, hvor aftensmaden kunne indtages. Restauranten har eget bryggeri og serverer dejlig mad, så den kan absolut anbefales.
Efter en dejlig dag med mange skridt (hvornår mon jeg husker at få købt den skridttæller?), megen snak og hyggeligt samvær, var det tid til at skilles og jeg glæder mig allerede til næste Amsterdambesøg.

Nu må de da gerne lukke for vandhanerne deroppe……

Det regnede i morges, da jeg stop op ved 7 tiden, det har regent hele dagen, det regner stadig og for at det ikke skal være løgn, er der 90% chance for regn i morgen.

Det er ellers lidt ærgerligt, for jeg har et gavekort, der brænder efter at blive brugt. Indrømmet, det er næsten et år siden jeg fik det og der har været tid nok til at få det brugt, men jeg har hele tiden tænkt, at det skulle bruges, hvis jeg på et tidspunkt fandt et eller andet unødvendigt, som det ville være rart at inkludere på matriklen. Nå, men i stedet for at bruge penge, er strygetøjet klaret og der er støvsuget, det er jo også fint nok.

I søndags var vejret anderledes dejligt og vi hoppede på cyklerne efter frokost. Starten krævede lidt forhandlinger, idet husbond helst vil starte ud i modvind, for så at have det behageligt på hjemturen. Jeg plejer til gengæld bare at starte ud og se, hvad der byder sig.

Turen gik først til Dongen, hvorfra vi fulgte en cykelsti langs med en blikstille Wilhelminakanal til Oosterhout. Netop der, havde jeg engang for år tilbage set en sluse, der i min erindring lå nær centrum og den ville jeg vise husbond. Efter lidt søgen lykkedes det os at finde slusen, beliggende i kanten af Oosterhout og ikke i centrum ☺.

Der var ingen trafik på kanalen og dermed heller ingen aktivitet hverken for sluse eller bro.

I går stod den på havearbejde og jeg havde taget kameraet med, for at forevige den grønne pragt. Desværre glemte jeg alt om fotografering indtil jeg kom hjem, til gengæld fik jeg fjernet næsten al ukrudtet. Der var ellers noget, som jeg gerne ville have spurgt om. Vi gøder med hestemøg i foreningen, der ligger et bjerg til fri afbenyttelse, hvilket er fint nok. Men jeg ved ikke om gødskningen er årsag til, at der overalt er det fineste lillebitte ukrudt, som jeg ikke kender fra Danmark. Heldigvis har både jeg og min medhavelejer fået bugt med vores, men i nabohaven er der et fint grønt tæppe over kartoffelrækkerne, det ligner mest af alt karse. Men jeg kan da ikke forestille mig, at hestene har spist karse ☺☺☺?

Jeg har et problem!
Min bonussøn sendte mig i sidste uge en whatsap, hvor dette nedenstående billede var inkluderet. Han synes, at det var en besynderlige statue og ville gerne vide, hvad den skulle symbolisere. Den hollandske tekst ved billede var noget med racisme i Danmark. Jeg har søgt lidt på må og få blandt de forskellige Nykredit afdelinger, for at se om jeg har kunnet finde statuen, men indtil nu er det ikke lykkedes. Er der nogle af jer, der ved i hvilken by statuen står?

Og så er det vist ved at være tid til at finde under dynen.

Lidt af hvert……

I torsdags bevilgede jeg mig selv en fridag og tog med på landevejen. Selv om det sker jævnligt, er jeg stadig fuld af benovelse over, at det kan lade sig gøre og at jeg har muligheden for at farte rundt i Holland og nabolandene. Sightseeing og cafebesøg er der ikke mulighed for, men alligevel er det hyggeligt, vi får klaret verdenssituationen samtidig med, at det selvfølgelig ikke skorter på kommentarer om de øvrige bilister.

Første stop var Gelsenkirchen midt i Ruhrdistriktet og der var undervejs dertil ikke et eneste emne der egnede sig til at blive foreviget, synes jeg. Netop Ruhrdistriktet fik mig til at tænke tilbage på en ferietur til Tyskland for mange år siden. Jeg vil tro, at det har været sidst i 70´erne, det var i hvert fald lang tid før, der var noget der hed GPS for menigmand og da tiden var en anden for den tyske industri. Jeg var kortfører og selv om jeg gjorde mit ypperste for at få os til de aftalte destinationer, smuttede det ind i mellem. Således endte vi på et tidspunkt fejlagtigt midt i en storby, jeg husker ikke længere hvilken, men vi var i hvert fald i et beboelseskvarter. Det var noget af det mest grå, triste og håbløse jeg nogensinde har set, med den ene høje kaserne efter den anden, alt var gråt i forskellige nuancer og mændene, der alle så ud til at komme fra et ikke nordeuropæisk land, sad udenfor mens børnene legede på fortovet. Jeg glemmer aldrig det syn.

Nu hvor vi er ved det triste, så er vejen, altså motorvej E34, mellem Eindhoven og grænsen ved Venlo også uendelig trist. Ligeså trist, som vi er enige om, at det stykke af A7, der ligger mellem Hamburg og den danske grænse er. Hver gang vi når til det stykke vej på vej mod nord og vores dejlige lille nordjyske familie, så håber jeg at det er min tur til at sidde ved siden af, så jeg kan sove, men på den anden side set, jeg vil jo også nødig gå glip af det smukke syn, som udsigten over Kielerkanalen er.

Efter Tyskland fik jeg fuld valuta for min udlængsel alt imens maskerne gled af pindene. Via Baarle Nassau i det sydlige Holland kørte vi til Belgien. Her var første stop Zaventem (Bruxelles lufthavn) inden turen gik til Aalst.

Belgien byder på kø i lange baner for øjeblikket pga. vejarbejde. Men vejarbejde med 50 km/t. er selvfølgelig ikke altid af det onde, idet det giver mulighed for at betragte omgivelserne mere intenst. Mens vi trillede afsted sagde husbond pludselig ”Har du set den Maybach?”. Det foresvævede mig svagt, at  jeg tidligere via husbond havde hørt et eller andet om, at Maybach var en bil, så det lykkedes mig heldigvis at få kigget i den rigtige retning, hvor jeg så et stort sort skrummel af en bil med hollandske nummerplader. Jeg var meget mere nysgerrig efter at se, hvem der mon sad i bilen ☺.

 
Nær motorvejen ved Bruxelles stod disse fine telte og nettet afslørede, at Cavalia er et show med  heste, ryttere, akrobater, dansere og musikanter.

 
Vi har ikke været i Bruxelles som turister i de sidste 2 – 3 år eller måske længere og hver gang jeg på motorvejen passerer storbyen, tænker jeg altid i hvilken retning jeg mon skal kigge for at se Nilles lille univers? Husbond og jeg har i en del år haft en aftale om, at vi vil ned og se Koekelbergbasilikaen, da den ser uhyre imponerende ud fra motorvejen, men til den tid vi får os taget sammen til det, må vi desværre undvære Pernille som guide i storbyen.

 
Lidt aftenhimmel på vej mod nord, inkluderet medfølgende flueskidt.

I dag sidst på eftermiddagen travede vi rundt i den Bosch og pludselig så vi en parkeringsbås med et skilt, hvorpå der stod ”Autodate”. Gad vide, hvad der mon foregår på et sådan sted? Nu lå parkeringspladsen midt i centrum uden det mindste træ eller busk i nærheden og selv om det derfor er begrænset hvad der kan foregå af luskede sager, fejlede fantasien ikke noget hos os. Igen takket være internettet ved vi nu, at ”Autodate” i al sin enkelthed drejer sig om en parkeringsplads for en delebil, så blev vi så kloge ☺.

En velsignet søndag til jer alle, her lover de dejligt forårsvejr og det er jo ikke så ringe ☺.

Rundt i omegnen.

Lige pt. bliver cyklen af flere årsager luftet dagligt. Som det måske allerede er fremgået af bloggen, holder jeg meget af at cykle, men netop nu skyldes det også, at foråret har budt på megen lidt fysisk aktivitet pga. den pokkers revnede akillessene (der stadig driller ind i mellem) og det kan aflæses på badevægten! Derfor, hvis jeg vil undgå skæld ud, når jeg skal til check på hospitalet i slutningen af juni, så skal der arbejdes ☺.

I forgårs var turen på 36,71 km og da jeg ville fotografere den yndigste vilde kanin, der lå udstrakt på en sandbunke og nød solen, fandt jeg ud af, at jeg var taget hjemmefra med et kamera, hvis batteri var fladt! Det burde egentlig ikke komme som den helt store overraskelse, idet kameraet altid ligger i tasken ☺. I øvrigt, så er vilde kaniner en stor plage hernede, de yndige små langører er overalt og haveejerne bander dem langt væk.

I går gik det bedre, dog blev cykelturen kun på knap 26 km, men kameraet var til gengæld opladt ☺.

I Molenschot ligger den yndigste cafe/restaurant ”Herberg De Drie Linden”. Den stammer tilbage fra 1843 og var tidligere en bondegård. Jeg tror, at vi engang ved lejlighed på have en kop kaffe der, så jeg kan komme indenfor og bese lokaliteterne.

 
Holland er jo som bekendt fladt som en pandekage, lige på nær de 7 bakker i området øst for Nijmegen og den sydlige spids i provinsen Limburg. Nu er jeg ikke klar over, om der er tænkt hvad vi ikke har fra naturens hånd, det laver vi da bare selv. Der ligger givetvis flere hjemmelavede bakker rundt i landet, jeg er kun bekendt med denne bakke ved Breda, en ved Oss og en større ved Arnhem desuden ligger der et par enorme bjerge hos vore naboer mod syd, ved Antwerpen.

Og hvad bruger man så til at kreere sin egen bakke? Affald! Det er mig ubegribeligt, at man i det så miljørigtige Holland gør den slags, men det skal jeg nok ikke bekymre mig om. I øvrigt er det lidt sjovt, i Oss fandt folkene der i sin tid arbejdede med at lave bakken mellem affaldet en større hvid kasseret havestatue, den er nu stillet op på toppen og er i døgnets mørke timer belyst.

Turen gik over Bavel videre mod Breda.

Jeg har en yndlingsforretning, når det drejer sig om fødevarer, rengøringsmidler m.v., EcoPlaza. Det er ikke så ofte jeg handler der, både pga. pris og afstand, idet den nærmeste ligger i Tilburg. En dag jeg var i Body shop i Breda, kom jeg i snak med ekspeditricen (der i øvrigt var englænder), hun fortalte, at der nu også var en EcoPlaza i Breda og i går fandt jeg den endelig. Jeg havde fået at vide, at Eco-shoppen skulle ligge på Haagdijk, en multikulturel gade med frugt og grønt på fortovet og hvor lugten afslører Hollands afslappede holdning til hash. Jeg var flere gange ved at vende om, idet jeg ikke kunne forestille mig, at forretningen virkelig kunne ligge der, men jo, den var god nok. Selv om husbond af og til kommer med en bemærkning om, at det er utroligt hvad jeg transporterer på min cykel, så begrænsede jeg indkøbene i går ☺.

Den nye havn i Breda, den var tidligere havn, for derefter at blive parkeringskælder, for nu igen at være havn. Et yndet sted med mange caféer.

På hjemvejen cyklede jeg gennem Boswachterij Dorst, et større skovområde der ligger mellem Dorst, Rijen og Dongen. Normalt plejer de skotske højlandskvæg og de vilde heste der går rundt i området enten at gemme sig eller i hvert fald kun at kunne ses på lang afstand, men i går var en ko og hendes kalv på udflugt. Kalven stod og hyggede sig langs med cykelstien og mor stod i buskadset på den anden side og gumlede i buskene. Jeg ville gerne have haft en billede af koen også, men jeg turde ikke ☺.