Lørdag.....

En lørdag, hvor eneste punkter i agendaen var en travetur samt indkøb af bananer, dejligt.

Vi fik foretaget nogle indkøb der ikke var presserende, men som skulle klares engang ved lejlighed, en ny taske til min mands bærbare computer, 3 stk. dyb rødlilla tekstilfarve til det hvide hørlærred, som jeg har haft liggende siden foråret og blomster til de flasker, som vi havde med hjem fra sommerferien m.m.

Da indkøbene var overstået kom spørgsmålet, hvor skulle traveturen skulle foregå?

Det endte med at blive Loon Op Zand, en landsby beliggende mellem Tilburg og Waalwijk, min mand havde aldrig været der og mit kendskab begrænsede sig til, at jeg engang var på et én dags kursus i ”Time-management” i byen, men da var vi kun uden for bygningen ved ankomst og afgang.

Undervejs meldte lysten til en kop kaffe med appelgebak (æblekage) sig og vi endte hos ”De Heeren Van Loon”, der viste sig at være en smagfuldt indrettet cafe. Æblekagen blev hurtigt opgivet til fordel for hhv. en grovbolle med skinke og salat til min mand og et ”Broodje van de Heeren” (brød fra herrerne) til mig.

Da jeg spurgte hvad herrernes brød var, fik jeg at vide at jeg skulle holde af svampe og champignons for at kunne lide det og sikken en dejlig overraskelse, en grovbolle med skinke, fyldt op med 3 forskellige svampe, ristede tomater og løg samt salat.

Det tog os ikke lang tid at blive enige om, at det ikke var sidste gang vi kom der.

Loon Op Zand er en autentisk Brabant´s landsby med en kirke der daterer sig tilbage til 1394, vidunderlige gamle huse, nogle forretninger og 4 – 5 cafeer.

Byen ligger tæt på Hollands største forlystelsespark "Efteling" og profiterer selvfølgelig også deraf i sommerperioden.

Under den videre travetur fandt vi en rigtig hyggelig by, hvor alle hilste på os og enkelte begyndte endda at snakke - som min mand (der er indfødt brabander) plejer at sige ”Sådan rigtig hyggeligt på brabants ☺.

En rigtig god weekend til jer alle.

Oktobervejr

Da jeg i morges var ved at lede efter et bestemt billede kom jeg forbi ovenstående billede, der er fotograferet d. 24 oktober 2003. Heldigvis er der fuld sol lige nu og 13 graders varme, det må godt blive ved, bare lige lidt endnu......

Tilburg

Egentlig havde jeg overhovedet ikke lyst til at forlade min dejlige varme hule i dag og de projekter som jeg pt. har gang i, de var faktisk for interessante og spændende til at de kunne forlades og så var der jo også det babytøj, det skal gerne skulle strikkes færdig - alt i alt undskyldninger var der nok af for at undgå at få lidt motion i dag.

Men på en eller anden måde lykkedes det mig alligevel at komme af sted og på forunderlig vis tog den ene kilometer den anden og jeg havnede via smukke cykelstier igennem farvestrålende skove i Tilburg.


På vej mod Tilburg passerede jeg de nye bydele Reeshof og den mindre Witbrand, der begge er vokset med eksplosionsagtig hastighed i de år jeg har været her, pt. bor der 50.000 mennesker samt en del skotske højlandskvæg, der dog befinder sig bag indhegning.

Tilburg, der er Hollands 6 største by, var tidligere kendt som Hollands uld by nr. 1. Byens navn i karnevalsperioden er ”Kruikenstad” (her under floderne ændrer alle byer navn i karnevalsdagene), stammer tilbage fra byens storhedstid inden for uld/tekstil. Da der skulle bruges urin til at vaske ulden i, solgte byens borgere krukker (kruiken) med urin til tekstil industrien. Der findes et tekstil museum i Tilburg, som jeg desværre ikke har set endnu, men det kommer en dag under en cykeltur.

Vi kommer jævnligt til Tilburg og jeg har altid synes, at der er et eller andet trist over byen. Centrum består hovedsageligt af nyere byggeri af en type som jeg tror, ville få journalist Peter Olsen til at græmmes, men i yderområderne findes der kvarterer med smukke huse, nye som gamle.

Det er ikke kun i de nye bydele man bygger, Tilburg centrum kan skam også være med og her vil man til tops!

Med sine 143,1 meter er West Point det højeste byggeri i Tilburg og samtidig det 3 højeste i Holland. Da jeg i en periode var utrolig træt af at sidde i kø på motorvejen i timevis til/fra arbejde, tog jeg i stedet toget og fik derved mulighed for at følge byggeriet på tæt hold indtil det stod færdigt i 2004.

Jeg så for nylig at penthouse lejligheden på 45 etage var til salg. Lejligheden er 308 m2 og prisen er 705,000 €. På et tidspunkt så vi en udsendelse i fjernsynet, hvor man bl.a. besøgte nogle af de øverste lejligheder og selv om udsigten selvfølgelig er eminent, så tror jeg ikke at jeg ville bryde mig om at bo der.

I 2007 stod byggeriet ”De StadsHerr” klar, det indeholder også beboelse og har en højde af 101 meter.

På hjemvejen cyklede jeg igennem universitetsområdet og så, at man også der var i gang med et højt beboelsesbyggeri med ejerlejligheder og studenterlejligheder.

Det endte alligevel med at blive en tur på godt og vel 25 km. og kun en smule ømhed i en vis legemsdel, men på den anden side med en solnedgang som denne så er det jo hurtigt glemt.

Nej, hvor har vi dovnet......

En dejlig og lidt halvsløv weekend uden for mange aktiviteter er ved at være slut, men sådan nogle skal der jo også være plads til ind i mellem…..

Så er der dømt afslapning…..

Efter at have afsluttet dagens aktivitet rundt maleprojektet, hvilket vil sige påføring af grundmaling med mine allerbedste tanker og ønsker om at det må lykkes denne gang, gik jeg i gang med en opgave som jeg har skubbet foran mig igennem længere tid.

En af vore kaktus var efterhånden blevet et stort grimt skrummel med store visne pletter på stammen, ”armene” var i vejen for alt og alle og hver gang den ramte loftet (2,50 meter) skar jeg den ned og nye "arme" opstod. Jeg var lidt ked af at smide den ud, for den har gjort turen med fra Danmark da jeg flyttede herned, men da der ikke var nogle der var interesserede i at overtage skrumlet, så var der efterhånden ikke andre muligheder end slagtning.

Det lykkedes, efter en times intens kamp hvor sveden haglede ned af mig og jeg op til flere gange ved at opgive, da var den skåret/klippet i mindre stykker og sat til skrald.

Efter at have sundet mig lidt tænkte jeg, at det da er utrolig så dårlig en kondition jeg efterhånden er kommet i, det er jeg vistnok nødt til at begynde at gøre et eller andet ved.

Op på cyklen, check af vindretning og så af sted…..

Overalt i Holland er der cykelstier og en del af dem fører igennem naturområder, hvor der er løsgående skotske højlandskvæg, men er det ikke lykkedes mig at se dem lige i dette område.

Breda "Haven"......

Skibet er opkaldt efter Ambrogio di Spinola, der var anfører for de spanske tropper der angreb og holdt Breda belejret i 6 måneder, indtil garnisonen overgav sig d. 5 juni 1625. Nu fungerer det som partyskib.

Breda, "Haven"......

Hullet midt i muren hedder "Spanjaardsgat" (det spanske hul) og muren er en del af Breda slot, der huser det militære akademi.

At hullet har fået netop det navn skyldes følgende (ikke historisk beviste) historie,. Under den spanske belejring havde Adriaen van Bergen udtænkt en plan for generobring af Breda, 68 håndplukkede mænd kom - gemt ombord på et skib der transporterede tørv til de spanske tropper - ind i byen og dette førte til at byen igen kom på hollandske hænder og tørveskibet lå ved hullet.

Onze lieve vrouwe kerk (også kaldet Groote kerk) set fra "Haven".....

Jeg ved godt, at jeg tidligere har vist billeder af Breda "Haven", men jeg er så imponeret af det projekt.

Indtil 1965 var der vand i dette område, frem til 1937 endda med åben havforbindelse. Men da man lukkede denne forbindelse var der ingen gennemstrømning af vandet og det endte som en stinkende plet i byen, der mest blev brugt til at smide gamle cykler og senge i. Byrådet tog derfor beslutningen om at lave området om til en bred vej for at gøre den trafikale gennemstrømning i Breda bedre og under jorden blev Hollands første underjordiske parkergarage lavet.

Men nye tider = nye skikke og da ikke alle i Breda var tilfredse med den løsning byrådet havde fundet, besluttede man knap 40 år senere, at der igen skulle være vand ved "Haven" i Breda. Det blev indviet i Juni 2007 og er nu hjemsted for utallige cafeer og restauranter.

Breda, hjørnet af Haagdijk og Prinsenkade.....

De 2 unge - for mig totalt ukendte - mennesker på billedet spurgte, om ikke de måtte agere fotomodeller, da jeg var i gang med at fotografere Groote Markt....

Breda, Catharinastraat.....

Det blev til en cykeltur på knap 25 km. før jeg igen var hjemme, men vejret var pragtfuldt og jeg vænner mig mere og mere til sadlen på min sorte hollænder. Sidst, men ikke mindst så havde jeg en følelse af at jeg da i hvert fald havde gjort en smule for at forbedre min kondition.

I Holland er der i denne weekend plus den kommende uge "Historieuge" med krig og fred som hovedemne.

Efter en grundig gennemgang af programmet, der omfatter uendeligt mange tilbud med spændende udstillinger, film og aktiviteter over hele landet, blev vi i går enige om at koncentrere os om den østlige del af Brabant.

Vi nåede at se et par udstillinger, blandt andet en fra en stor medicinalfabrik i min mands barndomsby, fabrikken har igennem årene har været førende indenfor området og den var også stedet for opfindelse af p-pillen.

Vi var heldige også at få mulighed for at se en film om perioden under og efter krigen i samme by. Filmen var lavet af en landskendt og lokalfødt instruktør, for mig var den interessant da jeg kunne se forandringen i byen fra 1945 til nu og for min mand var den selvfølgelig en del mere interessant, da han kendte alle lokaliteterne og en del af persongalleriet, bl.a. dukkede hans barndoms læge frem på skærmen flere gange. Alt i alt en rigtig god dag med et alvorligt emne.

Køreturen hjem foregik på digerne, det bliver for mig ved med at være specielt uanset hvor mange gange vi kører og cykler der. Der er altid noget at se på, de smukke huse, sejleraktiviteterne på floden Maas og i går fik vi en ekstra bonus, da vi så ikke mindre end 4 musvåger, den ene blev siddende strunk på en hegnspæl og ventede på at blive fotograferet, men jeg må have været for langsom, for pludselig kiggede den lidt hovent på mig og fløj.....

I dag står den på oprydning efter sidste uges aktiviteter. Næsten alt kan blive vasket af og komme på plads og der skal ligges slagplan for næste uge. Det gik ikke helt som jeg havde håbet med maling af glaspladen, allerede fredag sidst på eftermiddagen krakelerede en del af malingen og i går kunne cirka halvdelen af malingen hives af i store flager, mens den anden halvdel sidder så godt og grundigt fast, at den ikke engang kan skrabes af….ØV.

Jeg gør forsøget igen i den kommende uge, jeg må indrømme at lysten til det kan ligge på et meget lille sted, men på den andet side set, det må altså for søren kunne lade sig gøre………

Maleprojektet fortsætter.......

Jeg glæder mig SÅ meget til jeg er færdig med at male køkkenet, til alt rodet er væk, til vi igen kan lave mad, til vi ikke skal i stuen hver gang vi skal bruge noget der normalt står fremme i køkkenet.

Den pokkers glasvæg bag køkkenbordet, som egentlig er årsagen til at det netop blev køkkenet der først kom under behandling, fik grunder i går morges og skulle så tørre i 24 timer inden den fra Danmark importerede maling kan påføres. Det vil sige her i formiddag så sker det, jeg er meget spændt på resultatet og lidt nervøs for om jeg kan gøre det godt nok.

Glasvæggen, der er næsten 1 cm tyk er sat op på hele væggen bag køkkenbordet, var i lejligheden da vi købte den og egentlig er det en supergod ide og rigtig flot, hvis bare det er lavet korrekt og det var det åbenbart ikke her hos os. Lidt efter lidt begyndte der at komme lysebrune pletter mellem glas og mur og i det lysebrune dannede der sig et nydeligt mønster hvor limen var påført, det så rigtig ømt ud og blev værre og værre. Vi kontaktede firmaet som havde lavet arbejdet og fik en uforskammet behandling da vi spurgte om de kunne hjælpe os med et godt råd. Hvad så?

Egentlig ville jeg gerne have fliser sat op, men på den anden side set glasvæggen var også ok, hvis bare den ikke mere og mere begyndte at ligne koskind bag glasset. Tanken om at male den formede sig mere og mere i mit hoved og husbond sagde ok til projektet og vor jagt på maling startede her i Holland. Uanset hvilken farvehandler vi spurgte, fik vi at vide at glas ikke kan males, det er en fysisk umulighed, da der ikke er noget der kan binde malingen. Nå, nu er man vel ikke dansker for ingenting, så ved efterfølgende besøg i Danmark blev en Sadolin farvehandler besøgt og der mente man da nok at det skulle kunne lade sig gøre, så derfor………. Og vi kan jo altid sætter fliser op hvis det går galt.

Det er lidt vildt, men nu når jeg er i gang, så startede jeg også vinduerne i går……….. Det skal vare nogle uger før jeg fortsætter i stuen, vi trænger til lidt orden ind i mellem ☺

Hav en rigtig god dag derude, jeg skal tænke på jer alt imens jeg får arm- og skuldermuskler hvis eksistens jeg aldrig har kendt ☺