Jeg vidste det jo godt, da min søde nabo nede sydpå allerede på sin blog havde nævnt, at Belgien holder fridag i dag Allehelgensdag, netop derfor var jeg tidligt på den. 7 minutter efter Ikea´s åbningstid kørte jeg ind på parkeringspladsen og da var den udendørs parkering allerede fyldt og den nederste af de 2 parkeringsetager godt på vej til at være det.
Jeg havde hjemmefra tænkt, at jeg endelig ville gøre brug af det tilbud om morgenmad til 1 €, som Ikea har reklameret med længe. 12 minutter efter åbningstid stod jeg ved ved restauranten. Du godeste, hvor var der mange mennesker og alenlange køer for at komme ind og spise morgenmad.
Jeg fik hurtigt overetagen løbet igennem og på vej ned i underetagen passerede jeg restauranten, køen var ikke blevet mindre.
I underetagen kom der et par enkelte ikke-planlagte ting i kurven, det gør der jo som regel, et par reservemåtter til badeværelset, lidt stearinlys, lidt indpakningspapir samt et enkelt spækbræt til samlingen.
Egentlig havde jeg overhovedet slet ikke behøvet at skulle igennem forretningen, da målet for mit besøg var fødevareafdelingen, det var kun tanken om den morgenmad, der fik mig til at rende igennem hele butikken.
Der blev købt rugbrødsblandinger, gravad laks, sild, flødeboller (til husherren), stikkelsbærmarmelade, hyldebærsaft og en lille bitte smule Daim osv. Og så fik jeg endda en gratis kogebog oven i handelen.
Da jeg kom ud igen var klokken 11.25 og da var alle p-pladser fyldt og folk kørte rundt med det kendte forjagede udtryk i ansigtet i jagten på en p-plads. Alle p-pladser vil sige 2 hele etager med oceaner af båse samt en udendørs parkering. Et kig rundt på bilerne viste, at ca. 75% af nummerpladerne var belgiske, men det havde jeg nu heller ikke været i tvivl om, da jeg gik rundt inde i forretningen, idet der var længe imellem jeg hørte andet end belgisk.
Onsdag får jeg besøg af en veninde og tidligere kollega engelske Rosemari og vi forsøger altid at finde på noget spiseligt fra vore respektive lande, når vi ses. I et "Hendes verden" så jeg, at platten (altså ikke dem til at hænge på væggen, men en tallerken med forskellige former for pålæg) igen er ved at få en renæssance. Det skal Rosemari så udsættes for og det kan ikke lade sig gøre at lave uden ordentligt rugbrød, sild fra skandinavien osv. Jeg er lidt spændt på, hvad hun mon siger til det.
Og min morgenmad, ja den kom til at bestå af 2 appelflappen (jeg er ikke sikker, men jeg mener, at jeg engang har set dem i Danmark omtalt som æbletasker), en lille hyldebær drik og et ikke helt lille antal Daim.

12 kommentarer:
Ha lyder som vores Ikea i Gentofte, altid optaget på parkeringen, men det kan godt lade sig gøre at få noget i restauranten uden at venter for længe....Bliver spændende hvad de andre serverer til jeres frokost....god aften til dig Annette....:-D
Annemarie, ja de Ikea butikker er velbesøgt. Jeg forstår også vældig godt, at belgierne bruger en fridag på at handle i Holland, jeg snakkede med et belgisk par, der havde købt køkken og de fortalte, at de kunne spare 10% ved at købe det i Holland.
Jeg havde ellers sat næsen op efter sådan en tallerken morgenmad, men nej desværre ☺.
Også en rigtig god aften til dig, Annemarie.
Dejligt at se ordet "Allehelgensdag" Jeg er bange for det glider ud af det danske sprog i løbet af meget kort tid. Så brug det endelig flittigt.
Jønne, hernede hedder det "Allerheiligen" og så var der jo ikke så langt til det danske ord.
Jeg har en bog "Vore gamle kalenderdage", deri fandt jeg ud af, at dagen stammer helt tilbage til 610, hvor pave Bonifacius III havde indført dagen, for at mindes alle de hellige mænd og kvinder der ikke havde en "personlig dag".
Jeg giver dig ret, det hele bliver så amerikaniseret, det er lidt synd.
Hvis jeg skal i Ikea skal jeg til Aarhus eller Aalborg,det er læggere ting du har fået købt, der kan let komme noget kurven som ikke er planlagt, når man er i Ikea. Jeg læste også indlæget i Hendes Verden om platter.
Knus fra Viborg
Det var da en frygtelig fin morgenmad til 1 €! I lørdags var IKEA skyld i et mindre kaos på E40 i Belgien, da de solgte moules-frites til 5 € - det koster vel ellers snart 20, tror jeg.
Men Holland var jo et oplagt udflugtsmål for belgiere i dag - jeg overvejede en tur til Lille, men i Frankrig var der jo også lukket. Så var der til gengæld ro i byen her - og vejret var fantastisk mildt for en 1. november!
Dejligt med dine madindkøb - jeg må vist en tur i IKEA :-)
Hav en dejlig aften!
Vi holder meget af at gå en tur i Ikea, men det sker desværre meget sjældent - højst en gang hvert andet år. Jeg kan huske, at da Frederiks var barn, var deres köttbullar et meget stort hit :-)
Ha' en dejlig aften, Annette, klem!
Conny, ja en Bilkatur kan let blive til mere end man sådan lige regner med ☺.
Jeg blev så lækkersulten, da jeg så platterne i Hendes verden og tænkte, at nu var lejligheden der. Jeg kan huske, at min mor havde tallerkener med forskellige rum, men der har jeg ikke, så jeg må nok være lidt kreativ med nogle salatblade osv.
Knus hernede søndenfra.
Nille, jeg er blevet lidt afhængig af Ikea, efter jeg fandt ud af, at de er i stand til at opfylde mine vildeste drømme om rugbrød, sild m.m.
Moules-frites for 5 €, jeg forstår godt at det skabte koas. Jeg tror endda vi betaler omkring 25 € hos drengene i Oud Turnhout, når vi får det hos dem.
Jeg kan godt forestille mig, at der har været stille og roligt hos jer i dag, især når jeg skal dømme efter de biler med belgiske nummerplader jeg så heroppe, sjovt nok det plejer altid at være omvendt ☺.
En rigtig god aften til dig.
Madame, sjovt nok så er köttbullar som regel fast inventar i fryseren hos os ☺. Det er sjældent jeg ved flere timer i forvejen, hvornår min mand er hjemme, derfor må jeg af og til ty til de lette løsninger, bl.a. köttbullar.
Jeg kan også vældig godt lide at komme i Ikea, sjovt nok så sker det sjældent, selv om vi ikke har ret langt til den nærmeste.
Knus og en god aften til jer.
Det lyder dejligt at i sådan rigtigt kan finde sammen og hygge jer Annette, og hvor spændende at køre tema fra jeres respektive lande.
Knus fra Odense.
Michael, jeg er lidt spændt på hvordan platten bliver modtaget ☺.
Knus til dig.
Send en kommentar