Ardennertur…..

Husbond rundede i marts et skarpt hjørne og havde besluttet, at han allerhelst ville fejres i Ardennerne, omringet af børn, svigerbørn og børnebørn og til alt held, måtte jeg også komme med ☺. Huset blev lejet allerede sommeren 2010, det lykkedes desværre ikke at komme af sted på selve dagen, men tæt derpå.

Jeg var lige så spændt, som resten af familien på, hvad der mon ventede os, idet husbond havde lejet huset uden min deltagelse ☺. Mens vi selv udlejede sommerhus i Danmark, gennem et stort dansk sommerhus udlejningsbureau, der også stod for rengøring efter udlejning, var det ikke småting, der mødte os, når vi nåede frem efter en lang køretur (opvask, der var sat i skabene uden at være vasket af, køkkenudstyr, der lå udenfor osv. osv. osv.). Derfor var det uhyre spændende at se, hvordan standarden i Ardennerne var.

Midt i marts drog vi alle mod Chevron-Stoumont i Ardennerne, nogle havde længere at køre end andre, men vi var glade og taknemmelige for, at den lille familie fra Nordjylland godt gad køreturen.

Alle mine bekymringer angående husets stand blev gjort til skamme, sjældent har jeg set et så rent og pænt vedligeholdt udlejninghus. Er der nogle, der skulle være interesserede i en ferie i Ardennerne, kender jeg et rigtig godt sted ☺. Vi nåede lige at få tømt bil og kigget rundt i huset, inden de næste 2 hold dukkede op og det sidste hold, min lille danske familie, nåede frem ved 21 tiden, heldigvis havde børnene klaret den lange køretur flot.

Mens vi ventede på danskerne sørgede drengene for, at der var ild i kaminen, mens de filosoferede lidt over tilværelsen ☺.

Ud over, at vi fejrede husbonds fødselsdag, så var der ingen af børnene der vidste, at vi havde giftet os og da alle var kommet på plads, hev vi champagneflaskerne ud af køleskabet og de til lejligheden indkøbte romantiske petit fours kom frem og vi var parate til at fortælle dem nyheden. Det kom ikke som den helt store overraskelse for nogle af vore børn, enkelte troede endda, at vi havde giftet os for lang tid siden og bare ikke havde fortalt om det. Men som der var en der sagde, ingen information = ingen gaver ☺.

Vi fik dog en helt fantastisk gave, der havde gjort turen med fra Danmark. Jeg havde fortalt en af mine søde veninder i Danmark om giftermålet, dog med ordre om, at hun ikke måtte fortælle det til nogle, der måske kunne komme i kontakt med min datter. Samme dejlige veninde havde sat himmel og jord i bevægelse, for at få både en bryllupsgave og en fødselsdagsgave med til Ardennerne, alt var camoufleret som fødselsdagsgave til husbond, så min datter ikke skulle fatte mistanke. Alt lykkedes og vi er begge utroligt glade for den flotte gave, tusinde tak begge to.

Ardenner regionen strækker sig ud over Belgien, også ind i Tyskland, Luxemborg og Frankrig. Det er et skovklædt og meget bakket området, hvor det højeste punkt er Botrange (694 m). Under 2. verdenskrig blev området kendt på grund af Ardenneroffensiven, hvor den tyske hær i december 1944 planlagde, at drive en kile ind i de allieredes frontlinje og indtage Antwerpen.

Lykke er, når børnebørnene Karoline på 5½ (i mormors hjemmesko) og Kristian på 6 måneder kom ind og vækkede os om morgenen, selv om deres stå-op-tider ikke helt passede med vores. Hold da op, hvor jeg savner det i hverdagen, men som en anden blogger, der ikke bor i samme land som børnebørnene skrev, så er det 100% kvalitetstid, når vi endelig er sammen.

Dagene gik med traveture, bilture, diverse spil og hygge, det var total afslapning og der var endda nogle der meldte ud, at de havde ferie og slappede endnu mere af end andre ☺.

Vi besøgte blandt andet vandfaldet ved Coo i floden Amblève. Vandfaldet, der har en højde på 15 meter, anses for at være et af de vigtigste vandfald i Belgien. På vej ned til vandfaldet, var det dejligt at se, at Karoline efterhånden bliver mere og mere tryg ved at være sammen med hollænderne.

Meningen var, at alle vore børn, sviger- og børnebørn skulle være blevet til tirsdag, men lille Kristian blev desværre syg med opkastning og diare. Da det ikke forsvandt, blev den hjemlige læge konsulteret, heller ikke hans råd hjalp og derfor blev den lille familie enige om, at køre hjem allerede mandag eftermiddag. Onsdag dukkede Kristians første tand frem og vi var alle lettede over, at det var årsagen til sygdommen.

Vi nød at køre rundt i det smukke område, hvor der hele tiden var noget nyt og spændende at se.

Tirsdag havde min bonusdatter fødselsdag og da hun og hendes kæreste skulle af sted tidligt tirsdag morgen, blev vi enige om at fejre fødselsdagen mandag aften. Jeg havde i farten glemt alt om, at der til enhver hollandsk fødselsdag hører guirlander, men det er utroligt hvad Albert Heins wc papir kan gøre, især når vi har en meget kreativ svigerdatter i familien ☺.

Sidste hold børn kørte hjem tirsdag eftermiddag, det var hårdt for dem at komme af sted, idet tirsdagen bød på pragtfuldt vejr. Men onsdag var arbejdsdag, så der var ingen vej udenom. Men vi ville gerne have beholdt dem lidt længere ☺.

Onsdag var vi på tur og så blandt andet Barrage de L´ourthe, en stor opdæmmet sø, der skal understøtte kommunerne Aisne og Ourthe med drikkevand. Det siges, at søen indeholder 2,5 mill. m3 vand, om det er nu er korrekt eller ej, det ved jeg ikke, men imponerende var den i hvert fald. Vi opgav dog at trave den 13 km. lang tur rundt om søen.

Senere kørte vi til Houffalize, hvor vi spiste frokost og travede rundt i et par timer. Byen er kendt som turistby og at den er velbesøgt, er der ingen tvivl om. Engang for år tilbage, var vi på vej til Frankrig og forsøgte at få et hotelværelse  for natten i Houffalize, men alt, selv det mindste kosteskab, var optaget. Det endte med, at vi kørte til Luxemburg by, slog bilens sæder ned og sov der, jeg husker især den vidunderlige udsigt, da vi vågnede (den kompenserede 100% for øm ryg, manglende bad m.m. ☺).

Under 2 verdenskrig havde Houffalize en strategisk position, det var her generalerne Montgomery og Patton mødtes. Under Ardenneroffensiven blev byen flere gange bombet af de allierede og et vidne om grusomhederne fra dengang står centralt på Place Roi Albert, en kampvogn af typen Panther, fra 116e Panserdivision.

Efter Houffalize var vi en smut over grænsen til Luxembourg for at få tanket benzin til næsten ingen penge ☺. Mens vi kørte rundt i området lagde jeg mærke til, at så godt som hvert eneste hus havde vasketøj hængende ude, blafrende i vinden. Det er noget, som jeg af og til godt kan savne, bevares jeg har da vasketøj ude og tørre her, men det foregår på et lille stativ. Der er altså ikke noget så dejligt, som at ligge sig i en seng med rent sengetøj, der har hængt på snoren og tørret i solen ☺.

I La Gleize, tæt på hvor vi boede, besøgte vi museet december 1944, et meget indtryk vækkende lille museum, der ud over flotte opstillinger med erindringer og situationer fra 2 verdenskrig, også fortalte historien om Obersturmbannführer Jochen Peiper. Selv om byen La Gleize blev frygtelig ødelagt under 2. verdenskrig, så finder jeg alligevel den historie, som den meget snakkesalige museumskustode fortalte, rørende. Han fortalte, at museet for et par år siden havde haft besøg af et par ældre tyske herrer og mens de vandrede rundt, opdagede de pludselig fotos af sig selv, på plancherne af fotos med tyske officerer. Den ene af museets grundlæggere, nu en ældre mand, der hver dag besøger museet inviterede de tidligere tyske officerer med hjem. Selv om 2. verdenskrig og alle dens grusomheder aldrig må blive glemt, så finder jeg det rørende af den gamle mand.

På vejen hjem til huset, passerede vi byen Chaudfontaine. Jeg ved ikke om kildevandet Chaudfontaine sælges i Danmark, men her sælges det overalt og der reklameres jævnligt for det i TV. Reklamen viser, et par der sidder på en restaurant nær havet. De bestiller og får selvfølgelig en flaske Chaudfontaine, derefter bliver de optaget af et eller andet og observerer derfor ikke, at en blæksprutte snupper Chaudfontaine flasken. Blæksprutten og alle dens venner i havet, bliver selvfølgelig overmåde glade og begynder at danse, efter der er hældt Chaudfontaine ud i havet ☺.

Jeg altså ingen blæksprutter i Chaudfontaine!!!! Men til gengæld opdagede vi et eller andet bygningsværk, der var bygget ind i en klippevæg. Da vi kom lidt nærmere, kunne vi se, at det var kilden, hvorfra vandet kommer og pludselig kom en bil kørende op foran og ud stiger en mand med et hav af plastflasker….. Jeg var ikke beruset af Chaudfontaine, da jeg tog billederne, men da jeg måtte zoome ret kraftigt, behøvede jeg støtte og støtten var altså skæv ☺.

Enkelte familiemedlemmer har luftet tanken om, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, at vi alle skal mødes et eller andet sted, spændende at se, at det vil lykkes.