Jeg er ved at tørre støv af (hvad laver jeg så lige her, bag computeren?) og kom forbi min jordemodertaske.
Min mormor havde 3 søstre, i forbindelse med slægtsforskning, har jeg fundet ud af, at der også var en halvbror, men det er en helt anden historie.
De 3 søstre var Ane Dorthea, der sammen med sin mand overtog forældrenes husmandssted på Vilsbæk ved Brovst, Johanne Kristine, der sammen med sin mand bosatte sig i Amerika og Petrea Masine, som denne lille historie handler om.
Petrea blev født på husmandsstedet ved Brovst i 1895. Hun har givetvis i sin ungdom været ude at tjene, idet hun, da hun var fadder ved min mosters dåb i 1918, står som værende bosiddende i Vadum. Jeg kan forestille mig, at amorinerne har flagret i luften dengang i 1918, idet Petreas senere mand møllersønnen Harry, netop kom fra Vadum.
Hvor Petrea opholdt sig efter 1918, er det ikke lykkedes mig at finde ud af, men jeg har en formodning om, at hun nok har været i nærheden af Brovst, idet Harry, da han var fadder ved min mors dåb i 1922, var kommis i Arentsminde Brugsforening, kun ca. 8 km. fra Brovst.
Petrea og Harry blev gift i Brovst kirke i 1923 og jeg har fået fortalt, at jordemodertasken kom ind i parrets liv på det tidspunkt. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at parret har været på bryllupsrejse og at jordemodertasken er blevet indkøbt til det formål.
Efter vielsen flyttede Petrea og Harry et par kilometer længere vestpå, da Harry blev brugsuddeler i Øster Svenstrup Brugsforening, der var oprettet i 1921. I 1927 fik ægteparret datteren Sonja.
Petrea var, da jeg som barn lærte hende at kende, svagelig og sengeliggende meget af tiden og måske hun har været det i mange år, idet min mor har fortalt, at hun som stor pige af og til var i Øster Svenstrup for at hjælpe til i brugsforeningen. Blandt andet husker jeg, at hun fortalte, at en af nabo sønnerne kom ind i butikken for at købe en ”lim”, et udtryk blandt andet thyboerne brugte for en kost, men det var ikke kendt i ”storbyen” Brovst 2 km. længere mod øst.
I 1933 var medlemstallet i Øster Svenstrup Brugsforening nået det svimlende antal af 90 personer og omsætningen var på 60.000 kr. (Kilde: Danske byer og sogne, Hjørring Amt).
Datteren Sonja døde allerede i 1951 og Petrea døde i 1962. Inden Petreas død var parret fraflyttet den røde hjørnebygning i Øster Svenstrup, der indeholdt brugsforeningen. Om det også var på det tidspunkt brugsforeningen i Øster Svenstrup blev lagt sammen med brugsforeningen i Skovsgaard, er jeg ikke klar over. Harry og Petrea havde bygget en dejlig aftægtsbolig med udsigt over markerne nær brugsforeningen og det er også i det hus, jeg husker den sengeliggende Petrea.
I mine teenageår blev det moderne at gå med jordemodertasker og hvordan min mor havde fået opsnuset, at onkel Harry var i besiddelse af en sådan, det må stå hen i det uvisse (for søren, hvor jeg savner din viden mor, der er så mange ting, jeg gerne ville kunne spørge om). Min mor spurgte onkel Harry, om jeg måtte få tasken og jeg husker endnu den højtidelige overdragelse af skatten i 1969/70.
En af de første gange jeg havde jordmodertasken med til Aalborg, havde jeg en sjov oplevelse. Jeg kom spadserende i Bispensgade, da 2 – 3 unge mænd kom hen til mig. De pegede på jordemodertasken, en greb ud efter den samtidig med, at de alle 3 sagde rigtig mange ord på fransk. Selv om 1 års fransk i realen ikke just havde gjort mig i stand til at tale perfekt fransk, så fik vi dog gang i lidt kommunikation og det viste sig, at de ville købe tasken. Så vidt jeg husker, var de endda villige til at betale en pæn sum for den, men nej den var ikke til salg.
Jordemodertasken, der med årene er faldet lidt sammen, pynter nu min mormors gamle skab sammen med en gammel kuffert, der stammer fra min mands bedstefar. Jeg elsker at omgive mig med sådanne skatte der har en historie.
Jordemodertasken fik i foråret 2001 en yngre søster, idet jeg under en rygsæktur til Holland led af pladsmangel og måtte ud og investere. Den moderne version er selvfølgelig vældig praktisk, men den har knap så stor betydning for mig som Petrea og Harrys gamle jordmodertaske.
21 kommentarer:
Hvor hyggeligt at læse om din jordmodertaske.
Sådan én havde min mor stående fra sin ungdom sammen med sådan en fin ræv til at bære om halsen som et tørklæde. Efterhånden som tiden gik, fik vi børn lov til at lege med begge dele. Jeg tror ikke, de blev slidt op, men jeg ved ikke hvor det blev af.
Tak for en dejlig historie. Hvor lærer man bare at værdsætte fortiden jo ældre man bliver. Kan huske at min søster også fik fat i en sådan en jordemodertaske. Må spørge hende om der er en historie bag! God weekend♥
Skønt med ting der har en historie Annette, der er ren nostalgi i den taske, jeg kan godt forstå at du er glad for den.
I kærlige tanker, god Lørdag aften.
En jordemordetaske har jeg ikke, men jeg har min mormors første kommode :-)
Det er ærgerligt, at der ikke findes nogen FT fra 1818 til 1834, det er et stort spring, og når så til- og afgangslister ofte helt mangler i kirkebogen, er det ikke nemt at finde slægtninge i den periode.
Her dukker med jævne mellemrum også spørgsmål op, hvor jeg tænker, det ved far. Inden tanken er tænkt til ende, er jeg dog også klar over, at det ikke er muligt at spørge ham. Æv.
Nej, nej ...der skulle selvfølgelig have stået en jordemodertaske :-)
Dejlig historie der viser, at affektionsværdien oftest er noget større end den reelle værdi - og sådan skal det også være :-)
Din historie fortæller også, at man skal huske at 'udspørge' de gamle i familien, mens tid er, for lige pludselig er de der ikke mere, og en guldgrube af historie er gået tabt.
Jeg har oplevet, at Anna og Aubie så småt er begyndt at blive interesserede i at høre historier om, da deres mor var en lille pige. Hvis man ellers kan gøre det interessant nok, skal spørgelysten nok udvikle sig, mon ikke?
Sikke en dejlig historie og en skøn taske, man ser ikke så mange af dem mere.. Heller ikke hos jordemødrene.. :-)
Sikke en herlig historie og godt du ikke solgt den til franskmændene...Det er dejligt at have nogle ting hvor der er knyttet en historie til..;-D
Hvor er det sjovt, at du har en taske der er så gammel. Så har den en værdi der ikke kan måles i penge og du havde nok fortrudt det, hvis du havde solgt tasken til franskmændende.
Skøn skøn historie om jordemodertasken - godt franskmændene IKKE fik fingerne i den :0)
Knus og masser af dejlige tanker
Kære Annette
En dejlig fortælling om din jordemodertaske, du ved jo godt, at jeg godt kan lide når tingene kan fortælle en historie.Der hvor jeg boede nede ved Randers ,kalde vi også en kost for en lim.Det er et skønt gammel skab du har fået af din mormor.
Kan du have det rigtig godt der nede i Holland.
Betty, du har fuldstændig ret!
Ræven, den havde jeg totalt glemt, min mor havde også en, som jeg fik lov til at lege med, når jeg legede "fin dame" ☺. Jeg kan forstille mig, at jeg nok har fået den så meget molestreret, at den ikke var til andet end at smide ud. Sjovt at tænke tilbage på.
En god dag til dig.
Tina, har du det også sådan? Det er lidt sjovt, at minder pludselig dukker frem.
Knus og en god dag til dig dernede i varmen.
Michael, jeg har en ide om, at det med tings historie får større og større betydning, jo ældre jeg bliver ☺. Sjovt nok.
En god dag til dig deroppe på den dejlige ø.
Pia, ja hvor er det irriterende, at man ikke lige kan spørge dem, nu når man ved, at de med sikkerhed ved det, man gerne vil vide.
Hvor er det skønt, at du har din mormors første kommode, min ex-mand har min mors første kommode og det er lidt hyggeligt at se den, når vi er på besøg hos ham.
En god dag til dig.
Ellen, jeg tror du har fuldstændig ret i, at hvis man kan gøre børnene interesserede, så skal spørgelysten også nok være der.
Da Jeanett var lille og på besøg med overnatning hos min mor (efter min fars død), fortalte min mor altid "morfar" historier om alle de narrestreger min far havde lavet som barn og ung, i stedet for godnathistorie. Jeg tror, at det har været af stor betydning for Jeanett og hun har ofte genfortalt historierne for os, når hun igen kom hjem ☺.
En god dag til dig.
Inge, nej i hvert fald ikke jordemødre der render rundt med en sådan taske ☺.
Knus og en dejlig dag til dig.
Annemarie, jeg har altid været vild med at samle alle familiens gamle aflagte ting og sager. Der har dog ind i mellem været grænser for, hvad jeg vil have indenfor hjemmets 4 vægge, men ikke mange ☺.
En rigtig dejlig dag til dig.
Jens, jeg er ikke sikker, men jeg har en ide om, at jeg dengang ikke turde sælge tasken, for tanken om at komme hjem uden taske, det ville sikkert ikke have været populært ☺.
En god dag til dig.
Lotte, ja for søren, så ville den ikke have stået hernede i dag ☺.
Stort knus og en dejlig dag til dig.
Conny, jeg vidste ikke at man også omkring Randers kaldte en kost for lim.
Ja, jeg ved godt, at du også er glad for ting med en historie. Jeg ved ikke om det er noget der kommer med alderen, men egentlig så tror jeg altid jeg har haft lidt af det, måske ikke så meget som nu.
Jeg var lidt rystet, da jeg flyttede herned, for her bruger man meget smid ud/køb nyt og det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Men sådan er vi jo så forskellige.
Knus og en rigtig dejlig dag til dig.
Send en kommentar