Lykke er……..

På regnvejrsdagen i sidste uge, kastede jeg mig ud i et projekt, som jeg har skubbet foran mig gennem de sidste 3 - 4 år.

Forstoffet på min højtelskede og uendeligt gamle læderjakke, kunne bare ikke længere, hullerne blev større og større og jeg var nu nået så langt, at jeg kun turde tage jakken af hjemme, af frygt for, at nogle skulle se de store huller ☺. Nu er det skam ikke, fordi jeg ikke vil have en ny jakke, jeg har forsøgt utallige gange, at finde en jakke nogenlunde magen til den gamle, men det er bare aldrig lykkedes og under hvert forsøg, kommer ekspedienterne med nydelige jakker, der givetvis passer bedre til min alder end den gamle, men det er bare ikke det jeg vil ☺.

Faktisk så er det lidt en sandhed med modifikationer, at det er min jakke, men jeg har i hvert fald været bruger af den gennem de sidste 13 – 14 år. Min datter købte jakken, mens hun var meget ung og jeg mener at kunne huske, at grunden til hun aldrig rigtig fik den brugt var, fordi den var for stor. På et tidspunkt, tænkte jeg, at den måtte jeg da kunne bruge og siden har den hængt på mig, fra de første forårssolstråler titter frem og indtil den bliver for kold om efteråret og jakken bliver smukkere og smukkere, for hvert år der går.

Jeg har ofte tænkt på, at indleverede jakken hos et syatelier og lade dem sy nyt forstof i, men så er der gået et nyt år og intet er sket. Sidste sommer, tænkte jeg, hvor svært kan det være? Nyt forstof blev indkøbt, endda sådan lidt Burberrylike, når der nu endelig skulle ske noget, så skulle det også ske med maner ☺.

I sidste uge blev det gamle forstof hevet af, nyt er syet i, endda med håndkraft, idet min symaskine nægtede at sy igennem alle lagene af læder. Jeg er bange for, at jeg nok bliver nødt til at sy det en ekstra gang, for at være sikker på, at det holder, men det behøver jo ikke at være lige nu ☺. Nu skal det bare nydes, at jeg igen kan være bekendt at tage jakken af og på uden for hjemmet. Godt, at der var en regnvejrsdag i sidste uge ☺.