mandag den 18. april 2011

Lykke er……..

På regnvejrsdagen i sidste uge, kastede jeg mig ud i et projekt, som jeg har skubbet foran mig gennem de sidste 3 - 4 år.

Forstoffet på min højtelskede og uendeligt gamle læderjakke, kunne bare ikke længere, hullerne blev større og større og jeg var nu nået så langt, at jeg kun turde tage jakken af hjemme, af frygt for, at nogle skulle se de store huller ☺. Nu er det skam ikke, fordi jeg ikke vil have en ny jakke, jeg har forsøgt utallige gange, at finde en jakke nogenlunde magen til den gamle, men det er bare aldrig lykkedes og under hvert forsøg, kommer ekspedienterne med nydelige jakker, der givetvis passer bedre til min alder end den gamle, men det er bare ikke det jeg vil ☺.

Faktisk så er det lidt en sandhed med modifikationer, at det er min jakke, men jeg har i hvert fald været bruger af den gennem de sidste 13 – 14 år. Min datter købte jakken, mens hun var meget ung og jeg mener at kunne huske, at grunden til hun aldrig rigtig fik den brugt var, fordi den var for stor. På et tidspunkt, tænkte jeg, at den måtte jeg da kunne bruge og siden har den hængt på mig, fra de første forårssolstråler titter frem og indtil den bliver for kold om efteråret og jakken bliver smukkere og smukkere, for hvert år der går.

Jakken anno 1999

Jeg har ofte tænkt på, at indleverede jakken hos et syatelier og lade dem sy nyt forstof i, men så er der gået et nyt år og intet er sket. Sidste sommer, tænkte jeg, hvor svært kan det være? Nyt forstof blev indkøbt, endda sådan lidt Burberrylike, når der nu endelig skulle ske noget, så skulle det også ske med maner ☺.

I sidste uge blev det gamle forstof hevet af, nyt er syet i, endda med håndkraft, idet min symaskine nægtede at sy igennem alle lagene af læder. Jeg er bange for, at jeg nok bliver nødt til at sy det en ekstra gang, for at være sikker på, at det holder, men det behøver jo ikke at være lige nu ☺. Nu skal det bare nydes, at jeg igen kan være bekendt at tage jakken af og på uden for hjemmet. Godt, at der var en regnvejrsdag i sidste uge ☺.

Jakke anno 2010

33 kommentarer:

Salix sagde ...

Skøn jakke - og dejligt med nyt for. Så skulle den kunne klare endne er 13-14 år.
Lene

Annette sagde ...

Ja ikke, Lene ☺.
Utroligt, at der er nogle ting man hæger sådan om ☺.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

En vidunderlig læderjakke Annette, foret er burberrylike ingen tvivl om det og læder bliver bare smukkere og smukkere fra år til år, jeg kan godt forstå at du ikke vil af med den.
I kærlige tanker, god Mandag aften.

Rejen sagde ...

Godt at du fik ordnet det, kender godt det med at være glad for noget man har haft i mange år...;-D Den er nu også fin...

May Anna sagde ...

Regnvejrsdage er godt for mange ting.
Hvor er det en skøn jakke. Det er noget af et projekt, at du har udført. Lykke er, når det lykkes, og nu har du jakke de næste mange år

Pia sagde ...

Uh, hvor jeg kender disse projekter, der bliver skubbet længere og længere ud i fremtiden. Når først de er overstået, er nydelsen dobbelt stor :-)
Jeg har læst om jeres skønne tur til Ardennerne :-)

Inge sagde ...

Fed jakke, og den er da blevet rigtig god med det flotte foer.. Knus og en skøn dag til dig.

Nille sagde ...

Den ligner jo en jakke til en million nu - med det smarte nye for! Sådan en jakke er for livet :-)

Anonym sagde ...

Det er da total Burberry - og supersmart: jeg har en thehætte der ligner! Det var det største Burberry som jeg havde råd til, hahaha..... :-D

Conny sagde ...

Annette.
Det er bare skøn jakke du har,vi kender hvist alle de projekter der bare bliver udsat gang på gang, mon ikke jeg har et par stykker.Godt det blev regn og du fik lavet din jakke.

Annette sagde ...

Michael, ja det er præcis som os, vi bliver også bedre og bedre med årene ☺.
Også kærlige tanker til dig fra et solrigt Holland.

Annette sagde ...

Annemarie, ja det gode slidte, det ved vi hvad er ☺. Knus

Annette sagde ...

Manna, ja det håber jeg. Jeg ved ikke om foret holder så længe, men pyt så sætter vi et nyt i ☺.

Annette sagde ...

Pia, præcis. Jeg var bare så stolt af mig selv, da jeg endelig var klar ☺.

Annette sagde ...

Inge, tak skal du ha´. Pokkers også, at jeg ikke kan tage æren for at have købt den.
Knus og en dejlig aften til dig.

Annette sagde ...

Nille, det kan godt være, at mine omgivelser vil komme med bemærkninger, hvis jeg stadig render rundt i jakken som 70 - 80 årig. Men pyt, så lang tid jeg har det fint i den gamle jakke ☺.
Håber at solen skinner lige så lækkert nede hos dig, som her.

Annette sagde ...

Jens, wauw en Burberry thehætte!
Indrømmet, dette er også det tætteste, jeg er kommet på Burberry, men lidt snob har man vel lov til at være, ikke sandt ☺.

Annette sagde ...

Conny, åh jo, jeg er en del. Men hvis ikke projekterne er noget, som man lige skal bruge, så ligger de også godt. Og engang så får vi os jo nok samlet sammen, til at gøre noget ved det, tror du ikke.

Ellen sagde ...

Du er bare ti gange bedre end mig! Jeg smed en elsket læderjakke ud, fordi jeg ikke kunne finde ud af at sy nyt foer i. Og jeg har fortrudt lige siden...

Bettys blog sagde ...

Neeeejjjj, hvor er det flot, Annette. Du er da eminent med synålen.
Sikke en skøn Ardenner-tur I har haft. Det har været ufortyndet familiehygge. Og spændende områder, I har besøgt

Tina Liel sagde ...

God Påske Annette♥ Det er da blevet rigtig flot - må ikke have været helt let! Sikke en skøn tur til Ardennerne - tak for skønne billeder og fortælling. Hvor herligt at I overraskede alle med at have giftet jer♥ Knus

Anonym sagde ...

Jeg må lige indskyde, at jeg er jo ikke så moderne, så jeg vidste slet ikke at min Thehætte var Burberry for nogen sagde det til mig. Der står altså heller ikke Burberry nogen steder i eller på den. Men stoffet er fuldstændig lige som i din jakke. Fuldstænidg 100%.

Madame sagde ...

Wauw, hvor er det blevet smukt, Annette - stoffet og jakken ligner jo en million :-) Det var en god idé, når du er så glad for jakken, og det kender jeg udmærket selv.
Ha' en rigtig god påske, klem!

Lotte Glensnov sagde ...

Hej skønne Annette - det er du sluppet rigtig godt igennem :0) Den er jo blevet ULTRA moderne :0)- faktisk så ser den rigtig lækker ud!
Skønne hilsner herfra

Unknown sagde ...

Hvor er den blevet flot, Annette. Det er en meget smuk jakke.

Rigtig god påske!

Annette sagde ...

Ellen, når jeg tænker på, hvad jeg har set du har lavet, så er jeg 100% sikker på, at du så let som ingenting ville have kunnet sy det forstof i. Men det er jo ligesom lidt for sent, at fortælle dig ☺. Men jeg er sikker på, at jeg også ville have haft søvnløse nætter, hvis "min" jakke var blevet smidt ud.

Annette sagde ...

Betty, tusinde tak for dine roser, jeg er nu ikke helt sikker på, at jeg fortjener dem, men jeg labber dem i mig alligevel ☺.

Annette sagde ...

Tina, jeg kan lige nu at ønske dig en rigtig god 2. påskedag samt tak for de smukke ord. Knus til dig dernede i varmen.

Annette sagde ...

Jens, jamen det er da ikke en skam at have en thehætte i Burberrys ☺ ☺.
Jeg er i hvert fald helt sikker på, at mit forstof ikke er originalt, da jeg købte for på marked ca. 15 €.

Annette sagde ...

Madame, jeg kan også lige nå at ønske dig en god 2. påskedag.
Har du det på også sådan, at det er helt ubærligt, hvis man har en eller anden beklædningsgenstand, som man bruger meget, så er det næsten ubærligt, når den ikke kan længere ☺. Det er vist ikke os, at diverse modebutikker lever af ☺. Varme klem til jer

Annette sagde ...

Lotte, som årene er gået, så er der kommet mere og mere patina over jakken ☺. Men det ene skal jo passe til det andet, for når jeg skal være helt ærlig, så er der jo egentlig også kommet det over mig ☺.
Knus til dig deroppe på øen.

Annette sagde ...

Lone, jeg kan også lige nå, at ønske dig en god 2. påskedag og takke for de pæne ord.

Frederik sagde ...

Supersej jakke :)

Forårshilsen

Frederik
weekendophold København
http://weekendopholdikøbenhavn.dk/