En lørdag i det nordlige…..

Tilliden til Nederlandse Spoorwegen er nu genoprettet!!! De gjorde det godt i lørdags, rigtig godt endda, ingen forsinkelser eller aflyste tog, alt gik planmæssigt.

Vi får jævnligt et tilbud i postkassen/computerens inbox om en hel dags togkørsel rundt i Holland for næsten ingen penge og hver gang siger vi til hinanden, at det kunne være sjovt at prøve, men indtil i lørdags er det kun blevet ved snakken.

Målet for lørdagens tur var Groningen, en tur på 304 km. hver vej og til en for mig ukendt del af Holland.

Vi startede ud med toget kl. 8, det i sig selv var lidt af en bedrift på en lørdag morgen, men det lykkedes og vi var efter et par togskift i Groningen 11.14.

Det første, der mødte os udenfor banegården var Groninger Museum!!! Det kan man så mene om hvad man vil, men så vidt jeg har kunnet læse mig frem til i diverse udklip fra blade, så er museet kendt ude i den vide verden og kendte personer som Bono fra U2, Michael Gorbatjov og Joan Collins har åbnet udstillinger på museet.

Efter en hårdt tiltrængt cappuccino blev byens gader indtaget og vi opdagede, at der i forbindelse med lørdagens marked var en lille byfest med pariserhjul, hvilket jeg ikke kan huske nogensinde at have været oppe i, så det skulle selvfølgelig prøves.

Det var en stor oplevelse at se Groningen fra oven, faktisk havde jeg troet at byen var meget større, end den egentlig viste sig at være.

Vi fik bl.a. set et af byens kendetegn, det smukke og lidt skæve Martinitoren fra oven. Husbond fortalte, at han for kort tid siden havde hørt i radioen, at man var i gang med en undersøgelse af tårnets klokker, idet man frygtede, at de beskadiger tårnet. Tidligere havde tårnet 4 klokker, men det blev i 1995 udvidet med 8 og siden da er der blevet registreret vibrationer i tårnet og revner i murene. Det var nu ikke årsagen til, at vi ikke tog den lange tur op til toppen af tårnet, men vi havde jo ligesom set byen fra oven via pariserhjulet.

Jeg havde i et udklip læst noget om Kornbørsen i Groningen, som jeg ikke helt forstod. Men da vi stod foran bygningen, var jeg helt med på hvad det drejede sig om. Man har simpelthen lavet en Albert Heijn (den hollandske superbrugs) i Kornbørsen, en smuk gammel bygning fra 1826. Umiddelbart synes jeg, at det var lidt synd for den smukke gamle bygning, men på den anden side set, hvorfor ikke? Der er jo også apotek i Jens Bangs Stenhus i Aalborg og det har jeg egentlig aldrig tænkt over, at det var besynderligt. Jeg glemte at tage et foto af kornbørsen og har derfor lånt fra Internettet.

Men til gengæld, fik jeg et billede af det smukke kakkelmaleri, der findes i forhallen. Desværre blev det lidt uldent, men det er da muligt at se, at det drejer sig om en gave fra kornhandlerne i Amsterdam og Rotterdam, som tak for hjælpen til kornhandlerne i Groningen i årene 1944 – 1945.

Vi snakkede flere gange om friheden ved at køre med tog (når de altså kører problemfrit) og at man ikke skal betale en eller anden uhyrlig sum for parkering samt at man kunne tillade sig mere end 1 glas vin til aftenens middag osv. Men den manglende bil på P-pladsen satte også sine begrænsninger for mængden af indkøb. Der var ellers nok af ting der fristede, men intet der ikke kunne undværes og de par småting, som jeg havde sat mig i hovedet, at de 2 små i Danmark skulle have fra Groningen, dem synes jeg ikke lige jeg fandt.

Efter godt og vel et par timers traven rundt i den smukke by, var vi lidt i tvivl om hvad vi skulle. Blive i Groningen eller måske tage et andet sted hen, vi var jo frie til at gøre lige præcis hvad vi ville. Vi snakkede lidt om at tage til Leeuwarden, aftensmad i Amsterdam var også inde i billedet. Men enden på snakken blev, at vi tog toget til Assen, der ud over at være hovedstad i provinsen Drenthe, også er kendt for sine motorcykelløb.

Assen var ikke helt hvad vi havde forventet eller måske skyldes det, at vi ikke gik på de rigtige steder.

Byen var fyldt med, hvad jeg vil kalde japanske lygter, men da vi var i ”Chinatown Assen”, så må det være kinesiske lygter. Indtil i dag troede jeg, at det var byens juleudsmykning, men det drejer sig simpelthen om, at byen fra 17 november til 15 april er vært for en udstilling om ”Det gyldne århundrede fra Kina”.

Efter godt og vel en times tid, hvor en stor del af tiden blev brugt i en boghandel med mange, mange fristelser, var på parate til at drage videre og igen opstod spørgsmålet ”Hvad nu?”

Vi blev enige om, at prøve om det var muligt at få aftensmad, uden at have reserveret, i Zwolle.  Jeg er glad for at have set både Groningen og Assen, men Zwolle, den er helt speciel, sikken en by! Desværre var vi efterhånden ved at være sidst på dagen og mørket var begyndt at sænke sig, da vi ankom til den smukke gamle Hansestad.

Da vi kom ud fra stationen, var det som om vi blev omfavnet af skønhed, jeg må simpelthen tilbage til den by……snart. Vi valgte at følge skiltene mod centrum og kom til den imponerende byport Sassenpoort, der stammer fra slutningen af de 14 århundrede og begyndelsen af det 15 århundrede. Den var en del af byens voldanlæg og er bygget i natursten. Der er ikke noget at sige til, at Sassenpoort står på UNESCO´s liste, der indeholder 100 bevaringsværdige Nederlandske bygningsværker.

Overalt hvor vi kom frem dukkede et nyt smukt gammelt bygningsværk frem og for søren, hvor var det trist, at klokken var blevet så mange, at mørket havde sænket sig over byen eller måske var det netop det, der gjorde den så fantastisk.

Jeg har i lang tid gerne villet spise på en restaurant i Zwolle (De Librije), men da det er en begivenhed, man ikke lige farer ud i pga. prisen og da vi ikke havde bestilt bord, blev det ikke der middagen blev indtaget, men til gengæld på en italiensk restaurant “La Toscana” på Oude Vismarkt. Det var et skud i tågen, idet vi intet anede om restauranter i Zwolle (altså ud over den, som jeg gerne har villet besøge gennem de sidste 2 - 3 år), men vi blev bestemt ikke skuffede. Vi fik et fantastisk middag i hyggelige omgivelser og med en herlig betjening.

For år tilbage havde vi en stamrestaurant i Den Bosch, siden den desværre lukkede, har vi ledt efter en ny restaurant som vi kan udnævne til vores stamrestaurant. Jeg tror, at “La Toscana” let kunne overtage pladsen, hvis det altså ikke lige var fordi den ligger godt og vel 150 km fra hvor vi bor.

Efter den skønne middag var det på tide at komme sydpå, første del af turen gik til Utrecht, hvor jeg var fast besluttet på, at jeg ville prøve at smage en kop Starbucks kaffe, men det lykkedes heller ikke denne gang, idet der kun var 4 minutter til afgang mod Den Bosch.

Men til gengæld lykkedes det, at få den smukke rose, som jeg fik foræret på “La Toscana” hjem i hel tilstand og den står endda endnu. Vi var hjemme 21.26 efter en skøn dag med mange oplevelser. Tak til Nederlandse Spoorwegen for en god dag med fin service til 15.50 € pr. person.