Siden sidst…………..

Pffff, endelig tilbage i Blogland efter en lang og med et godt jysk udtryk, rigtig træls periode.

Lidt er der da sket siden sidst, i forrige uge havde vi et pragtfuldt vejr (men det havde Danmark vist også) og den lille danske familie berigede os med et besøg. De kunne ikke have valgt bedre tidspunkt for et hollandsbesøg, sådan rent vejrmæssigt, der var dømt hygge, livet kunne leves udenfor, alle døre og vinduer stod åbne og gardinerne flagrede blidt i vinden. Men vejret var også årsag til, at det ikke blev til sightseeing denne gang, det var simpelthen for varmt og mormor orkede ikke ☺.

En tidligere dansk kollega har været på visit og 2 trøjer str. 6 år blev afleveret til vort dejlige danske gudbarn Isabella. Den ene vakte, så vidt jeg forstod, lykke - bomuld med strib i alskens forskellige farver. Den anden ville det kære barn godt af med igen, den var endda i lyserød ☺.

Desværre lykkedes det ikke at møde en dansk, oven i købet jysk, blogger. Et møde, som jeg havde glædet mig til, men helbredet ville noget andet. Jeg håber, at vi får chancen en anden gang.

Jeg er i mellemtiden blevet 59, du godeste! Jeg fatter det ikke, jo ind i mellem, så er jeg helt med på de 59 og ville endda ikke have undret mig, hvis der blev lagt 10 - 15 år oveni. Men det meste af tiden, så er jeg jo bare sådan cirka rundt de 30☺☺☺.

59 år, det er ubegribeligt! Jeg har lige siddet og set billeder af min mor som 59 årig, hun gik i spinlonkjoler, enkelte endda med enorme blomstermønstre, det nægter jeg simpelthen! Selv om jeg godt kan se fordelen ved de spinlon kjoler, for så vidt jeg husker hører de ind under kategorien strygefri, hvorimod jeg faktisk ikke har en eneste beklædningsgenstand (ud over undertøj og leggings), som ikke skal stryges. Men alligevel, spinlon!

Skønne, skønne Karoline, mit ældste barnebarn sagde mindst 500 gange i forrige uge ”Skal jeg ikke hjælpe dig, mormor?” og lige her og nu kommer jeg til at tænke på, at det dejlige barn jo sagde det, fordi hun sikkert mener, at mormor er nået den alder, hvor hun skal hjælpes. Vi har aftalt, at når hun bliver større, så kommer hun ned og passer Frank og mig, selv om moderen protesterede.

Jeg har fået nye briller!

Jeg kan ikke finde ud af at fotografere mig selv foran et spejl, har ellers forsøgt en hel del gange her i formiddag, så ingen fotobevis.

Sidste gang jeg købte nye briller var det med den intension, at jeg ville have runde, sådan som i helt runde gammeldags sygekassebriller, men med brun stel. Men nej, det kunne skam ikke lade sig gøre, fordi det iht. optikeren var umuligt at slibe så små brilleglas i forskellige styrke og jeg endte med et par nydelige damebriller, der passede til min alder. Denne gang VILLE jeg have store sorte briller og optikeren, ganske vist ikke den samme som sidste gang, forsøgte at snakke mig fra det. Jeg tænkte, pokkerme nej, om jeg så skal sloges med de briller hver eneste dag indtil sygesikringen om 2 år igen vil punge ud med et tilskud, så vil jeg have min vilje! Og jeg har store, meget store sorte briller, som falder lidt nej på næsen og skal skubbes op sådan cirka hvert andet minut, men jeg fik min vilje.

Det sidste halve års tid inden jeg begyndte på insulinen, ændrede mit syn sig væsentligt, internisten sagde ”Vent med at købe nye briller, synet er altid det sidste der normaliseres”. Jeg ventede og ventede og ind i mellem købte jeg billigbriller, hvilket i og for sig også var udmærket, når der skulle læses og så kunne jeg bruge de gamle fra optikeren, når der ikke skulle læses. Men da jeg en dag var ved at spise en stor bille, der sad på et kirsebær (der endda var vasket og havde overnattet i køleskabet) og den efterfølgende søndag spiste marmelade, hvor hele kanten af marmeladeglasset var muggent, sagde husbond ”Nu er det slut, nu skal vi have nye briller” ☺. Husbonds nye briller er smarte, sorte med rød bagside, mine er bare meget store og sorte ☺.

Sidst, men ikke mindst, så har jeg fået ny mobiltelefon!

Jeg er ikke teknisk minded for 2 ører (kun hvis det drejer sig om noget, som jeg er vildt interesseret i), det indrømmer jeg blankt. Efter at have studeret markedet grundigt, endte vi i første omgang ud med en Samsung Galaxy S! Telefonen lå bare i kassen og grinede af mig hver gang jeg gik forbi, jeg havde bare ikke lyst til at starte ud på det projekt. Til gengæld kriblede det i husbonds fingre for at komme i gang med at installere og hvad ved jeg. Til sidst kunne han ikke modstå fristelsen længere, han måtte han i gang med at pille, rode og rage ved den nye telefon. Det fløj om ørerne på mig med spørgsmål og jeg havde bare slet ikke lyst til den telefon. Da jeg efter ca. 3 uger stadig ikke havde vist interesse for projektet, indgik vi et kompromis, husbond fik Samsung og jeg gik igen i gang med at undersøge markedet for mulige telefoner, der ville passe ind i mit behov, der ikke er overvældende stort. Jeg har nu fået en HTC og indtil videre kan jeg sende sms, whatsappe, ringe og bruge vækkeuret, resten kommer vel hen ad vejen og hvis ikke, så har jeg det også fint med det. Kald mig et gammeldags oldtidsfund, men jeg har bare ikke lyst til at spille, facebooke eller læse e-mails via mobiltelefonen, når jeg har en bærbar med en anden størrelse skærm til min rådighed døgnets 24 timer.

I forrige uge, da min lille danske familie var på besøg, fandt jeg også ud af, at et brækket ”et eller andet ben” i albuen og gipsarm absolut ikke er noget der hæmmer en næsten 2 årig i sine bevægelser. Det eneste den lille mand, altså Kristian, mit andet barnebarn, ikke er i stand til, det er at drikke af en kop/krus, som holdes med gipsarmen, han prøver ellers jævnligt om ikke koppen kan nå munden, men det lykkes ikke. Han oksede rundt og var i fuld vigør – hele tiden og var bare helt vidunderlig. Ugen før den lille families ferie startede, faldt Kristian ned fra en stol i dagplejen, lægen sagde at de skulle se tiden an og Kristian oksede rundt som han plejer, hoppede i trampolin, hjalp far med havearbejde osv. Men natten til andendagen - efter uheldet - var lidt hård at komme igennem, nyt lægebesøg med efterfølgende visit på skadestuen resulterede i en grøn gipsarm. Eneste problem, har så vidt jeg har kunnet forstå været, at der ikke stod badeland på programmet for Kristian i den første ferieuge, så det nyindkøbte badeoutfit ligger pænt i skabet og venter på at komme i brug.

I sidste uge lykkedes det mig, efter en laaaang pause, at cykle godt og vel 60 km., jeg kan næsten ikke få armene ned af bare stolthed. Under en af cykelturene, så jeg pludselig følgende plakat, det gør én lidt varm indeni ☺.

På lørdag har jeg været så naiv at invitere 14 hollændere til ”Sønderjysk kaffebord” ☺☺☺. Jeg er så småt ved at være klar med planlægningen omkring traktementet, men er ret spændt på, hvad gæsterne mener om det, især når de finder ud af, at der er kaffe og masser af boller, kringle, kager,  lagkager og ikke de sædvanlige salater, chips samt øl og vin, men det får de altså ikke, punktum ☺.

Nå, men det var vist alt, som det kunne blive til i denne omgang (som om det ikke er nok ☺). En rigtig god søndag til jer alle derude i Blogland.