Sådan lidt af hvert……

Det sydlige Holland melder sig igen efter endnu en lang pause. Af og til tænker jeg på, om ikke det er tid for at stoppe med bloggen, men på den anden side set, jeg har så mange ting, som jeg gerne vil fortælle og jeg vil så nødig miste kontakten med alle de søde og dejlige mennesker, hvis eksistens jeg via bloggen har fået kendskab til, så derfor holder jeg ved.

Sommeren er gået med at forsøge at holde blodsukkeret under kontrol, jeg vil ikke sige (skrive), at det har været en daglig kamp, men noget der kræver opmærksomhed – hele tiden.

Vi har netop været på en dejlig Danmarksferie, en skøn ferie der gav mig så meget, både mentalt og fysisk.

Vi var med til mit smukke ældste barnebarns 7 års fødselsdag, en utrolig dejlig oplevelse. Det er en meget stor glæde, at være sammen med de mennesker, der deltog i festen. Barnebarnet var super lykkelig for alle gaverne, dog holdt det lidt hårdt, at skulle vente på den sidste gave – et marsvin - der først ankom et par dage efter festen, da der var faldet lidt ro over gemytterne i det lille hjem.

Ældste barnebarnet går til dans, undervisningen foregår lørdag middag og Frank og jeg blev spurgt, om vi ikke ville med for at kigge på. Selv om det desværre ikke lykkedes, at se ret meget af barnebarnets dans, så nød jeg at lytte til alle de snakkende damer, jeg kendte dem ikke, men bare det, at sidde stille og roligt og høre dem snakke aalborgensisk dialekt, det var lykke!

Om aftenen var vi inviteret ud at spise, selv om stedet er meget børnevenligt, så er det dejligt at komme og de serverer de vidunderligste spareribs!

Jeg har været udnævnt til kæledyr! Da der var dyrenes dag på ældste barnebarnets skole, var jeg i mangel på kæledyr, udnævnt som sådan sammen med en bamse. Sikken en pragtfuld skole ældste barnebarnet går på, jeg kunne godt have ønsket for min datter, at hun i sin tid havde gået på en lignende skole. Yngste barnebarnet på 2 år nåede også at deltage i festlighederne på dyrenes dag og fik kælet for en slange samt siddet på en hest, han er bare så skøn den knægt og totalt uimponeret af det hele, han hygger sig bare. En rigtig dejlig oplevelse var det, at få et kram af en af skolens lærere! Jeg havde fået det at vide, men glemt det igen, at en af min datters klassekammerater fra folkeskolen, nu er lærer på barnebarnets skole. Han var stadig den samme sjove og dejlige dreng, bare omkring 2 meter høj nu. Sjovt, så lille verden egentlig er.

Der var så mange ting vi gerne ville have nået og så mange flere vi gerne ville have besøgt i ferien, men tiden sætter sin begrænsninger for aktiviteterne.

Vi nåede at besøge et familiemedlem, som jeg ikke har set de sidste 11 år. Det var et dejligt besøg, for søren da hvor fik vi snakket, vi kunne sagtens have fortsat i et par dage. Jeg blev for et par måneder siden spurgt, om jeg var interesseret i nogle gamle billeder fra min morfar og mormors familie, om jeg var? Jeg var ovenud lykkelig, for jeg har kun ganske få. Aftalen blev, at vi skulle komme og hente billederne ved næste Danmarksbesøg. Det blev, som før skrevet et dejligt besøg, der gjorde rigtig godt. At jeg ud over billederne så fik en del ting, enkelte som jeg har drømt om at eje i mange år, gjorde det hele endnu mere fantastisk. Tak for en dejlig dag.

Under besøget fik jeg en vigtig information, som diabetes lægerne flere gange har efterlyst. Om min diabetes 1 er arvelig eller ej? Jeg vidste det ikke, jeg vidste kun at min morfar måtte injicere insulin, men om det skyldes en diabetes 1 eller 2, havde jeg ingen anelse om. Nu ved jeg det, min diabetes 1 er arvelig. Hvorfor det så har taget så mange år før den viste sig, det ved jeg ikke.

I øvrigt, så spurgte en læser for lang tid siden om diabetes 1 og 2 ikke er det samme, det fik jeg vist aldrig svaret på. Helt kort og firkantet, så ligger forskellen i hvor meget af hormonet insulin kroppen selv producerer (insulin er et livsnødvendigt hormon, der udskilles af bugspytkirtlen, det hjælper med til at omsætte den mad vi spiser til energi i kroppen og ved manglende insulin kan sukkeret (glukosen) der er i blodet, ikke længere blive optaget i kroppen). Ved 2´eren er kroppen stadig i stand til at producere insulin, dog i mindre målestok end hos en ikke-diabetiker, ved diabetes 1 producerer man ikke selv insulin (eller det der produceres ødelægges). En diabetes 2, der som regel dukker op i en højere alder, kan man som regel i begyndelsen holde i skak med kostomlægning og motion, senere tabletter og/eller insulin. Ved en diabetes 1, der som regel opdages i barne- og ungdomsårene, skal der injiceres insulin. Min diabetes 1´er kaldes for LADA, (diabetes 1½) idet det er en 1´er, der pludselig er dukket op i en høj levealder.

Nå, det var et sidespring, vi var også på besøg hos min dejlige faster, der havde sørget for at en kusine og fætter med ægtefæller også var på besøg. Hvor var det skønt at se dem alle igen. Jeg plejer at smågrine, når vi er til fødselsdagfest hos Franks onkel og tante, idet alle taler i munden på hinanden og det er ikke mit indtryk, at ret mange lytter. Gad vide, om Frank har tænkt det samme under besøget hos faster. Traktementet hos min faster er altid ovenud og utrolig dejligt. Frank elsker dansk smørrebrød og min faster sørger altid for, at der er oceaner af hjemmelavet smørrebrød, når vi er på besøg plus diverse kager, inklusive den skønne brune lagkage, der bare er helt igennem vidunderlig. Jeg er ikke helt sikker på om det er sandt, men jeg mener at kunne huske netop den kage helt tilbage fra min barndom og det var en nydelse af de helt store, da jeg søndag eftermiddag kunne sidde i Holland og spise resten af den brune lagkage, tak for det faster.

En sød veninde, nåede vi også at besøge i hendes dejlige hjem. Jeg havde engang lovet hende, at næste gang vi kom til Lourdes (katolikkernes valfartssted i Sydfrankrig) så ville jeg tage en Madonna med til hende. Da vi i maj stod i Lourdes, turde jeg ikke at købe en stor Madonna, for sæt nu, at det var lykkedes veninden at finde en selv, så derfor fik hun en lille bitte dame på ca. 10 cm og mon ikke vi kommer til Lourdes igen, så skal hun få en større udgave.

Vi nåede rundt i Hjørring, hvor vi denne gang var blevet tilbudt logi. Siden jeg i 1977 som soldat opholdt mig i en længere periode i Hjørring, har jeg været forelsket i den by og jeg kan stadig huske, at jeg travede Nørregade tynd i de sene aftener, for at komme fra hotellet, hvor jeg var indlogeret og til telefonboksen for enden af gaden, for at ringe hjem. Hjørring har et eller andet specielt, som jeg ikke kender fra ret mange andre byer.

Vi nåede et smut omkring Lønstrup i silende regn! Drengene indvilligede i en travetur, da jeg ville se, om bloggeren Marianne mon var på gaden. Det lykkedes os ikke at mødes her i Holland tidligere på året og jeg ville så gerne lige sige hej til hende. Men jeg så ingen damer, der kunne ligne en Marianne, så bedre held næste gang.

For år tilbage fik Frank og jeg en frokostplatte på Løkken Badehotel, da det for Holland er et totalt ukendt fænomen, altså frokostplatten, havde vi snakket om, at hvis lejligheden engang bød sig, så skulle det prøves igen. Det lykkedes under dette besøg. At det så samtidig lykkedes, at foretage lidt indkøb i Løkken gjorde ikke sagen ringere, blandt andet blev der indkøbt Løkken bolsjer (naturligvis med Dannebrog) til de vore hollandske børn.

På logeradressen blev vi beværtet efter alle kunstens regler og vi nød bl.a. at bageren lå 2 min. væk fra adressen, tænk at kunne få friske danske rundstykker hver morgen, det var en ekstrem luksus, især om søndagen, hvor alle bagere hernede er lukkede.

Hvad jeg også ragede til mig i Danmark var en gigantforkølelse! Sidste år, da vi var i Danmark i september skete det samme og det var den der satte gang i min diabetes, derfor var jeg ikke ovenud lykkelig, da jeg følte det komme. Jeg havde netop kæmpet mig igennem ½ time på motionscyklen på et eller andet program, der føltes som der var stik modvind af kulingstyrke, da halsen begyndte at gøre knuder, øv!

Normalt skal blodsukkerværdien ligge mellem 4 og 7, men jeg har under denne forkølelse oplevet værdier helt oppe på 24,5. Selvfølgelig regulerer jeg med ekstra insulin, men det var problematisk for mig at finde den rigtige dosis, injicerer jeg for meget, så får jeg det der kaldes en hypo (for lavt blodsukker), injicerer jeg for lidt, bliver jeg det der kalder hyper (for højt blodsukker), begge tilstande er ikke sjove.

Endelig nu, efter 2 uger nærmer blodsukkeret sig normale værdier, det har taget sin tid og der har været en del bivirkninger undervejs. I sidste uge, da jeg ville gå husbond i møde, kom jeg for tidligt af sted hjemmefra og måtte stå og vente på ham i silende regn i en halv times tid, med en begyndende hypo, normalt har jeg altid druesukker med i tasken for hurtigt at kunne normalisere blodsukkeret, men i går var der ingen taske med. Så kan jeg lære det, kan jeg!

Hjemme igen var vi på besøg hos vort hollandske barnebarn, lille Merijn, der havde lagt op til flere centimeter til sin længde, siden vi så ham sidst. Han er bare så skøn en lille unge og har netop fået indendørs gynge af mor og far, den mangler vi stadig at se i funktion ☺.

Sidst, men så absolut ikke mindst, vi har fået familieforøgelse! Den har 4 ben og er bare så vidunderlig. I al den tid Frank og jeg har kendt hinanden, har vi snakket husdyr, Frank er til kat, hvorimod jeg mere er til hund. Jeg har efterhånden via naboer, venner og bekendte fundet ud af, at der er mange fordele ved en kat i stedet for en hund, så derfor blev det en lille killing på 11 – 12 uger. Hun blev fundet på gaden den 16. september i Berghem, nær Oss og da ingen havde meldt sig, da dyreasylet havde foretaget diverse efterlysninger i dagbladene, var hun nu klar til adoption. Sikken dog en rigdom det er, at få sådan et lille dyr ind i hjemmet, vi nyder hende 200 %. Hun var på asylet døbt ”Diva”, det var vi enige om skulle forandres. Frank spurgte, hvad en kat kaldes på dansk og derfra var der ikke langt til ”Misse” (Møghe). Jeg er bange for, at de billeder, der allerede nu er på Facebook, kun lige er starten ☺☺☺.

Jeg er sikker på, at ”Misse” vil nyde, at der i de kommende uger skal læses mange blogs, så jeg kan se, hvad I alle har foretaget jer sommeren over. En rigtig god efterårs uge til jer alle.