Jeg arbejder mig langsomt gennem listen af mine yndlingsblogge, det tager tid for der er meget der skal læses.
I går aftes sent blev jeg klar over, at forfatteren bag en af de blogge, som jeg har fulgt siden min start i bloggenes verden ikke er blandt os længere. Til trods for, at forfatteren bag bloggen har stridt en hård kamp mod uhyrlig sygdom, var indlæggene altid sjove, positive og opmuntrende.
Da jeg åbnede min mailbox for mindre end et kvarter siden, fik jeg viden om et andet dødsfald. En god ven, som jeg har kendt siden jeg var ung, døde í onsdags.
Nu må det altså godt stoppe.
18 kommentarer:
Det er altid trist, når nogen ikke er blandt os mere!
Det er trist, og selvfølgelig bryder ingen sig om at få den slags sørgelige mails.
Jeg synes, det er ret skræmmende, at vi er meget tæt på (hvis den ikke allerede er indtruffet) den alder, hvor vi må forvente, at det oftere og oftere vil ske, at folk vi har kendt længe, pludselig ikke er der mere.
Det må godt stoppe, ja, men jeg er bange for, at det kun går den forkerte vej. Vi bliver jo 60 lige om lidt ...
Ja, det er trist.
En rigtig god weekend til dig.
Ellen, min nu afdøde fætter sagde for en del år siden, at det pludselig var gået op for ham, at vi (han og jeg) nu var de sidste i rækken, det er ikke en rar tanke.
Og ja, det varer ikke mange måneder inden vi runder. Selve alderen betyder ikke noget, det er jo bare et tal, men netop som du skriver, at det oftere og oftere vil ske, at mennesker omkring os pludselig er væk, det bryder jeg mig ikke om.
Også en rigtig god weekend til dig.
Det er triste beskeder at få..:-(
Åh, hvor trist. Og på det er altid lige lidt mere trist, når det sker tæt op under jul. Et lille klem herfra.
Trist at få den slags dårlige nyheder.
Sterkte...
Det er begyndt at gå op for én, at man ikke er udødelig, som man troede, da man var ung. Det er lidt skræmmende - især når nogen tæt på (og omkring ens egen alder) pludselig ikke er her mere. Det gør mig ondt at høre, at du har mistet en ungdomsven. Jeg mistede fornylig en barndomsveninde, som jeg netop havde fået kontakt med igen. Der var ingen tegn på, det skulle ske.
Hvor er Misse bare bedårende :-) Hun ligner meget vores Miss, som vi havde glæde af i 18 år. De giver os mange gode grin de små killinger. Jeg tror nok, du skal regne med, det tager mere end et par år, inden i får juletræ igen. Katte er legesyge mange år fremover :-)
Det glæder mig meget, at I har adopteret hende fra et internat. Er hun indekat eller både og? Hvordan går det med Misse og den lille vovse, som du også passer ind imellem?
Det er helt underligt at se julepynt uden sne i Noord Brabant. Det ser så bart ud, nu hvor vi haft så meget sne her i DK til at skabe julestemning. Men det er også slut nu. Al sne er regnet væk i løbet af weekenden.
Hihi, hvor Misse hygger sig i silkedynerne :-)
Håber, at høre mere til dig fremover, Annette :-)
Rejen, men som Ellen skriver, så vil der nok komme mere og mere af den slags, henset til alderen.
Fruen i Midten, helt enig, der er en del mennesker, der desværre får en anden jul end den planlagte. Klem tilbage til det Midtjyske.
Mai-Britt, helt enig.
Kære Lone, tak for din dejlige lange kommentar.
Det er en daglig fest med en killing i huset. Jeg havde, før vi fik Misse, absolut ingen erfaring med katte og er forbavset over, at hun ind i mellem lystrer, når jeg beder hende om noget, hvis vi altså lige ser bort fra når hun er i gang med skarnsstreger. Den totale uforbeholdne kærlighed og tiltro hun viser os, den havde jeg ikke forventet.
Vi havde slet ikke talt om andre muligheder, end at hente en kat fra asylet, det var for os en selvfølge. Jeg havde ganske vist sagt, at jeg ikke ville med, idet jeg forudså, at jeg ville have alle de hjemløse dyr med hjem. Men bagefter var jeg rigtig glad for, at jeg tog med og så hvor godt dyrene har det på asylet.
Første gang dagplejehunden var her efter vi havde fået Misse, var jeg rystende nervøs for hvad der kunne ske, men det er gået ud over al forventning. Jeg tror aldrig, at det bliver den helt store kærlighed mellem de 2, men de accepterer hinanden. Misse er lige nu i sin første løbetid og dagplejehunden har ikke 5 minutters ro ☺. Den står totalt uforstående overfor, at den pludselig får en lille kattebagdel stukket op i snuden, at der hele tiden kaldes på hanner og at uanset hvor den går, så smider Misse sig vridende foran den ☺.
Det er en sjov og dejlig verden der åbner sig for en, når man får sådan en lille trold i huset.
Regnvejrshilsner fra det sydlige Holland.
Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men selv er jeg ved at være i den alder, hvor jeg må acceptere, at jeg er ved at sidde yderst på bænken. Men det er altid sørgeligt at miste.
Ja det er ikke meget juletræ der er tilbage....... Jeg har en slags granguirlande der skal hen over lampen når vi danske pige holder julefrokost juleaften så det er ikke meget bedre!
Og hvor trist med de dårlige nyheder. Måtte også knibe et par tårer da jeg læste om Birthe fra Newyorker by heart sygdom♥ Åh livet er ikke altid let. KÆMPE knus♥
Jeg var også forfærdet, da jeg læste at vores blogven døde i november, selv om vi vidste, at hun var meget alvorligt syg.
Og så har du mistet en kær ven - det gør mig meget ondt, Annette! Men det er til gengæld rigtig dejligt at læse, at I har fået kat!
Varme klem
Henny, jeg er årgang 53, så det varer ikke så længe inden jeg runder.
Du har fuldstændig ret i, at vi sidder yderst på bænken, rent aldersmæssigt.
En god torsdag til dig.
Tina, det er første år vi ikke har juletræ! Utroligt, hvad sådan 2,2 kg. killing kan få én til ☺ ☺ ☺.
Jeg har ikke fulgt med i Newyorker by hearts blog, kun kigget den af og til.
Kæmpeknus tilbage til dig.
Madame, ja livet er ikke altid let og selv om det ikke er nær familie, så kan man ikke lade være med at føle med familierne.
Ja, du kan tro vi har fået kat, den lille trold styrer allerede huset med hård hund og selv om jeg egentlig var lidt imod (jeg kendte mere til hunde), så nyder jeg hvert eneste sekund sammen med Misse (Møhge) og lærer hele tiden nyt fra kattens verden ☺. Varme klem
Send en kommentar