Husbond, der har mere forstand på katte end jeg, foreslog sidst i november, at vi i år skulle købe et lille ”færdigpakket” juletræ, idet han forudså, at et stort juletræ og Misse ikke ville passe godt sammen.
Indkøbet blev nu ikke til noget, idet vi fandt ud af, at toppen af vort eget træ kunne ”stå alene”. Det lille træ blev pyntet med lys, røde sløjfer og juletræspynt der egentlig var klar til udsmidning.
Allerede første aften sneg damen sig op på skænken for at bese det nye legetøj. Lidt efter lidt røg pynten på gulvet, for derefter at blive skubbet ind under skænken. Der kunne far og mor så forlyste sig med at få det ud igen ved hjælp af grydeske og lommelampe. Da julepynten ikke kom retur på træet, måtte damen finde på noget nyt og næste projekt var sløjferne. Til sidst var der kun lidt ”guld” guirlander tilbage, dem havde hun hidtil havde holdt sig fra. Det varede lige indtil i formiddags, da jeg tillod mig at være ude af stuen i et par minutter. Men nu er hun også træt, det bette pus ☺.
Det eneste der er tilbage, er en temmelig krøllet plastgran med en trist rød sløjfe i toppen samt lysene ☺.
Det varer nok et par år, inden vi igen får juletræ som dette ☺☺☺☺
16 kommentarer:
Lille bæst - men kær er hun altså :-)
Hvor er hun altså skøn.. Selv om hun hjælper jer af med julepynten lidt for tidligt.. :-)
Sikke en dejlig kat I har, men det er måske nok lidt træls, at hun sådan plyndrer juletræet, men det virker som om, I bærer over med hende.
Hahaha - en ihærdig dame, må man sige ... hun gør ikke noget halvt :-D
Fruen i Midten, vi er helt enige ☺.
Inge, gad vide om hun måske ikke kan lide julepynt ☺ ☺ ☺.
Stegemüller, ja det med juletræ må vi nok glemme et par år, men pyt der bliver jo jul alligevel ☺.
Ellen, du har fuldstændig ret og det gælder i alle situationer, ikke kun mht. julepynt ☺ ☺ ☺.
haha, I har fået jeres sag for med den lille gavtyv..;-D
Med børn i huset, skal man være på dupperne hele tiden :-)
Det minder mig om da Oscar var helt lille - han kravlede op af stammen - helt op i toppen af træet, og når han skulle ned lod han sig bare falde, upåagtet at højden og alt det pynt der røg med i faldet.
Vi garderede os med en vandpistol og han fik et sprøjt hver gang han nærmede sig træet. Til sidst lærte han det og i dag elsker han at ligge inde under træet, så det er kun meget fristende pynt på de nederste grene han ikke kan stå for.
Mon ikke også Misse bliver en fornuftig dame - med alderen.
Klem fra et snedækket Lønstrup.
Rejen, det har du fuldstændig ret i ☺ ☺. Men det er også lidt sjovt, bagefter når man er færdig med at rydde op efter damen ☺ ☺.
Pia, vi er fuldstændig enige og det uanset om børnene har 2 eller 4 ben ☺ ☺ ☺.
Marianne, her er våbenet en blomstersprøjte. Men det gik ikke mht. juletræet, da det stod foran/ved siden af ting, som det ikke gik an at bade.
Men når Misse mener, at hun skal installere sig på spisebordet, så får hun et lille sprøjt. Det uheldige er så, hvis hun har nået at installere sig ovenpå tastaturet af computeren, så må vi tage andre metoder i brug ☺ ☺. Men det er da sjovt, jeg har aldrig troet at det var så sjovt at have kat.
Klem tilbage fra et hundekoldt Holland (men de lover, at det skal blive lidt varmere i morgen ☺)
Det er noget af et legebarn I har fået der... hvor er det dejligt med kæledyr, de beskæftiger én på fuldtid ;-)
Mai-Britt, du har så evig ret ☺. Og jeg behøver heller ikke at være bange for, at jeg kommer til at ligge og snue den halve formiddag, det skal det kære væsen også nok sørge for ikke sker ☺ ☺ ☺. En rigtig god weekend til jer deroppe nordpå.
Send en kommentar