Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre? Del 1

Utroligt, som tiden suser af sted, jeg forstår ganske simpelt ikke hvordan det kan lade sig gøre, at det snart er 5 måneder siden jeg sidst har været på bloggen, det være sig både min egen og andres. Men tingene former sig ikke altid, som man gerne vil.

Hvad er der sket i de mellemliggende måneder?

Egentlig skulle man forvente, at jeg har været optaget af store revolutionerende projekter, et par projekter er det blevet til, men heldigvis er revolutionen udeblevet.

Misse, altså katten, blev steriliseret først i januar. Fantastisk så stærkt det går med helingsprocessen hos dyr. Da hun på operationsdagen blev hentet ved frokosttid var hun lidt vaklende, men allerede dagen efter var alt som normalt, hvilket vil sige, at hun piskede rundt med 180 km/t, sprang op/ned fra møbler, åd som en hest og brugte natten til at finde vore tæer under dynen. Dejligt, at alt gik gnidningsløst. Jeg har altid troet, at den dyrlæge vi benyttede, da jeg boede i Danmark, hvor vi gennem 13 år havde Kiki (en dejlig cairnterrier) var den bedste der fandtes. Hvor utroligt det end er, så ved jeg nu, at der findes dyrlæger med endnu bedre service. Selv 4 dage efter operationen, ringede de fra dyrlægen, for at høre hvordan det gik med Misse.

Da Misse en uges tid efter operationen skulle til check hos dyrlægen, blev mine øjne åbnet for noget, som ingen af de søde mennesker, der gennem årene har forsøgt at overbevise os om, at vi da skulle have en kat, havde fortalt var en mulighed. Misse hader at køre i bil!!!! Jeg havde i min naivitet forestillet mig, at Misse da bare kom med, når vi skulle til Danmark, hun kunne have det hyggeligt og rart med lidt legetøj i sin transportkasse og kunne ved stop få mulighed for at gå på toilettet. Men det lader sig altså bare ikke gøre, med mindre vi vil anklages for dyremishandling, for damen udstøder lyde, der kan høres milevidt omkring. Da Misse skulle til check, skreg hun uafbrudt indtil vi var på dyrlægens parkeringsplads. På hjemvejen tog jeg en omvej, for at checke damens humør og sindstilstand. Skrigene blev under kørselen afbrudt af høje klagesange og de godbidder som jeg - under kørselen – forsøgte at fodre hende med, blev totalt ignorerede. Hun lå på ryggen, under puden, og skreg! Så desværre vil Misse aldrig prøve at få dansk græs under poterne.

Byens karneval løb af stabelen i februar. Det var en hundekold fornøjelse at stå og vente på optoget, der lod vente på sig i knap en time. Flot er det, det optog og der er lagt mange, mange timer i de store vogne. Jeg opgav nu forholdsvis hurtigt pga. kulden, men selvfølgelig lykkedes det mig alligevel at pådrage mig en af de helt store forkølelser….Grrrr.