Utroligt, som tiden suser af sted, jeg forstår ganske simpelt ikke hvordan det kan lade sig gøre, at det snart er 5 måneder siden jeg sidst har været på bloggen, det være sig både min egen og andres. Men tingene former sig ikke altid, som man gerne vil.
Hvad er der sket i de mellemliggende måneder?
Egentlig skulle man forvente, at jeg har været optaget af store revolutionerende projekter, et par projekter er det blevet til, men heldigvis er revolutionen udeblevet.
Misse, altså katten, blev steriliseret først i januar. Fantastisk så stærkt det går med helingsprocessen hos dyr. Da hun på operationsdagen blev hentet ved frokosttid var hun lidt vaklende, men allerede dagen efter var alt som normalt, hvilket vil sige, at hun piskede rundt med 180 km/t, sprang op/ned fra møbler, åd som en hest og brugte natten til at finde vore tæer under dynen. Dejligt, at alt gik gnidningsløst. Jeg har altid troet, at den dyrlæge vi benyttede, da jeg boede i Danmark, hvor vi gennem 13 år havde Kiki (en dejlig cairnterrier) var den bedste der fandtes. Hvor utroligt det end er, så ved jeg nu, at der findes dyrlæger med endnu bedre service. Selv 4 dage efter operationen, ringede de fra dyrlægen, for at høre hvordan det gik med Misse.
Da Misse en uges tid efter operationen skulle til check hos dyrlægen, blev mine øjne åbnet for noget, som ingen af de søde mennesker, der gennem årene har forsøgt at overbevise os om, at vi da skulle have en kat, havde fortalt var en mulighed. Misse hader at køre i bil!!!! Jeg havde i min naivitet forestillet mig, at Misse da bare kom med, når vi skulle til Danmark, hun kunne have det hyggeligt og rart med lidt legetøj i sin transportkasse og kunne ved stop få mulighed for at gå på toilettet. Men det lader sig altså bare ikke gøre, med mindre vi vil anklages for dyremishandling, for damen udstøder lyde, der kan høres milevidt omkring. Da Misse skulle til check, skreg hun uafbrudt indtil vi var på dyrlægens parkeringsplads. På hjemvejen tog jeg en omvej, for at checke damens humør og sindstilstand. Skrigene blev under kørselen afbrudt af høje klagesange og de godbidder som jeg - under kørselen – forsøgte at fodre hende med, blev totalt ignorerede. Hun lå på ryggen, under puden, og skreg! Så desværre vil Misse aldrig prøve at få dansk græs under poterne.
Byens karneval løb af stabelen i februar. Det var en hundekold fornøjelse at stå og vente på optoget, der lod vente på sig i knap en time. Flot er det, det optog og der er lagt mange, mange timer i de store vogne. Jeg opgav nu forholdsvis hurtigt pga. kulden, men selvfølgelig lykkedes det mig alligevel at pådrage mig en af de helt store forkølelser….Grrrr.
19 kommentarer:
Dejligt at høre nyt fra dig, Anette. Godt at det gik planmæssigt med Misse, jeg er absolut ikke kattemenneske, men dyr skal have det godt og det lyder til at være en super dyrlæge, I har fundet. God dag til dig :-)
Dejligt at høre fra dig igen Annette..
Min gamle kat opførte sig også sådan når vi kørte med hende, hun var placeret i en "katte-transportkasse"
På et tidspunkt valgte jeg at købe en lille "hunde-transport-taske" og bruge den når hun var med ude og køre. Efter kort tid stoppede hendes hyle koncert, hun lagde sig ned og sov og virkede tryg og rolig ved transporten.
Jeg tror hun følte sig meget trygere i den lille taske, hvor der ikke var så meget plads som i den almindelige transportkasse.
Godt at det gik godt med Misse, håber I finder en løsning på transporten af hende, men jeg tror at katte generelt ikke bryder sig om at blive fragtet rundt i bil.. ;-D
Hihi det stakkels kræ...eller var det mennekserne det var mest synd for ;-) Godt hun klarede det, trods alt.
Velkommen tilbage i Blogland!
Misse må nok blive i Holland, når hun nu ikke kan fordrage at blive transporteret.
Det lyder til at I har fundet en supergod dyrlæge. Det er da mægtig flot, at de ringer op efter fire dage for at høre, hvordan det går.
Årh, det var godt! Man var jo ved at blive temmelig bekymret for dig.
Jeg tror det er vores gamle kat, der er reinkarneret hos jer nede i Holland ... kan i hvert fald genkende hylekoncerten, når vi skulle af sted til et dyrlægebesøg :-D
Jeg håber sandelig ikke, at karnevalsdeltagerne var mere eller mindre afklædte!
Jeg har ikke forsøgt mig med at transportere min kat i noget som helst køretøj, tror ikke hun vil kunne lide det. Men jeg har haft en kat engang der, om ikke elskede, så dog fandt sig i at køre i bil. Når blot han ikke blev spærret inde men frit kunne vade rundt i den kørende bil og selv vælge hvem han ville ligge hos. Men når sandheden skal frem, så var han bestemt heller ikke helt normal :-)
Lene, jeg var bestemt heller ikke kattemenneske før Misse kom ind i min verden. Men tingene har ændret sig og jeg er bare så glad for det lille væsen.
En rigtig god dag til dig også.
Tak skal du have Inge.
Aha, tror du det er løsningen med en hunde transport taske, det tror jeg skal prøves ved lejlighed, for det ville jo være dejligt at have hende med, når vi skal på ferie.
Jeg glæder mig til at prøve det.
En rigtig god dag til dig.
Rejen, ud fra hvad du skriver, så kan jeg næsten regne ud, at dine guldklumper heller ikke bryder sig så meget om bilkørsel. Det kan sagtens være, at Misse slet ikke bryder sig om at få dansk græs under poterne ☺. En god dag til dig.
Mai-Britt, Frank er i hvert fald ikke indstillet på ca. 10 timer i bilen med indbygget hylekoncert, så derfor står en Danmarkstur med Misse som passager ikke på programmet ☺. En god dag til dig.
Stegemüller, tak skal du have.
Det påstå´s af omgivelserne, at hun også meget hellere vil være hjemme, så det er nok mest synd for mig, hvis ikke det lykkes at få hende med til Danmark ☺.
En god dag til dig.
Ellen, jo jeg er her skam endnu ☺. Nej, årstiden taget i betragtning gør, at der ikke er meget Rio stemning om karnevallet her. De fleste ligner Michelinmænd pga. påklædningen ☺.
En rigtig god dag til dig.
Annette, det har jeg foreslået Frank, men han var ligesom ikke indstillet på, at der måske sad en kat under pedalerne ☺ ☺.
En god dag til dig.
Thank you for the auspicious writeup. It in truth was a amusement
account it. Look complicated to more delivered agreeable from you!
By the way, how can we be in contact?
my web blog ... journalhome.com
Wow that was strange. I just wrote an incredibly long comment but after I clicked submit my comment didn't appear. Grrrr... well I'm not writing all that
over again. Anyways, just wanted to say great blog!
Review my website: Guuker.com
Wow that waѕ odd. I just wrοte an really long comment but aftеr I
сlіcked submit my cоmment ԁiԁn't show up. Grrrr... well I'm nоt wrіting all that oѵer again.
Аnywау, ϳuѕt ωanted to say exсellent blοg!
Here іs my web page :: Nummerupplysningen.se
Wоndeгful ѕite. Plentу of helpful information hеre.
I'm sending it to several pals ans additionally sharing in delicious. And of course, thank you for your effort!
Feel free to visit my webpage :: nummerupplysningen.se
I νіsited multiρlе web pageѕ
hоωever the audio feature fοr audio sоngs existing at this wеb site іs actually
mаrvеlous.
Here іѕ my webpagе ... гhinoplasty top
suгgеοn (http://www.dimensioncero.com/)
Send en kommentar