tirsdag den 11. marts 2014

Snapshots fra årets første længere cykeltur.

Endelig, endelig, endelig…..
Akillessenen får det bedre for hver dag der går (skulle I nogen sinde blive tilbudt Dry Needling behandling, så tag imod, det har hjulpet mig fantastisk godt), et på 6 – 7 dag pragtfuldt vejr samt nogle irritationer, som jeg har gået og tumlet med gennem de sidste par uger og som jeg gerne vil have bugt med, gjorde at årets første længerevarende cykeltur skulle foregå i dag.

1
De skotske højlandskvæg nyder forårssolen i Boswachterij Dorst.

2
3
Idyl i Begijnhof i Breda.

4578910
Det er helt utroligt, hvad en uges sol gør ved naturen, alt blomstrer og det er bare så smukt. Selv  studenterhusenes grimme forhaver ser pludselig smukke ud i forårssolen.

11

12

13
Breda på kryds og tværs. Jeg var i dag på steder i byen, hvor jeg ikke tidligere har været, men det gjorde bestemt ikke turen ringere.

1614
Konfettiresterne fra årets karneval blander sig med forårsblomsterne.

Turen blev på 31,13 km. Ud over lidt problemer med Akillessenen mellem 6 og 8 km fra start,  opførte den sig umådelig eksemplarisk. Irritationerne, der er forårsaget af mennesker, som tror at de kan bestemme over alt og alle, ja de er der stadig, men ud fra devisen “Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves” er de skubbet i baggrunden. På hjemvejen foretog jeg grovindkøb hos Lidl, der har Skandinavisk uge i denne uge, så nu har husbond frugtgrød, frugtstænger m.v. til et stykke tid ☺.

12 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Du viser da bare det aller skønneste forår hos dig. Dejlige billeder! Næsten 32 km. er rigtig godt gået med en achillessene, der skal passes lidt på endnu.

I Danmark har vi også det skønneste forårsvejr disse dage - og jeg tror godt jeg tør sige, at vi alle nyder det.

Ellen sagde ...

Det var dog en farlig masse skønne blomster, I allerede har - mange, mange flere, end vi kan præstere her i det - ikke engang særlig kolde - nord.
Men vi har stadig nattefrost. Det er nok det der gør hele forskellen.
Håber du får smidt dine indestængte følelser ud - eller personerne der forårsagede dem! Sådan noget er så energidrænende, desværre.

Inge sagde ...

Foråret har sørme bidt sig fast hos jer Annette, hvor ser det skønt og dejligt ud.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Dejlige billeder og godt at høre at du kommet over skavenkerne, så du nu er i stand til at udvide din auktionsradius Annette. Vi går en dejlig tid i møde.
God dag.

Bettys blog sagde ...

Hvor ser det pragtfuldt ud med alle de blomster, der allerede er hos jer.
Flot, lang cykeltur. ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Hvor ser det skønt ud med alle de blomster. Det bedste af det hele - set herfra - er, at når du/I har så mange blomster nu, så varer det ikke længe, før vi også har det :-) Imponerende, så langt du cykler!

Annette sagde ...

Stegemüller, ja foråret er en vidunderlig årstid. Det er så forunderligt, at alt pibler frem og grønnes. Af og til tænker jeg på, om jeg nød foråret på samme måde da jeg var ung (jeg kan ikke huske det) eller nydelsen bliver mere intens med alderen?
Jeg forstår godt, at I nyder det, et forår i Danmark er bare så dejligt.

Annette sagde ...

Ellen, ja jeg hørte i formiddags, at I stadig har nattefrost. Her har der været tale om mulig sne i weekenden eller den kommende uge og i hvert fald koldere vejr. Så der er nok ingen grund til at begynde at pakke vintertøjet væk endnu ☺.
Tak for dine ønsker. Ja, for søren hvor kan man bruge mange tanker og tid på indestængte følelser.

Annette sagde ...

Inge, bare rolig det kommer også snart til jer, det er jeg helt sikker på ☺.

Annette sagde ...

Michael, helt enig. Foråret er en vidunderlig tid, hvor man kan få ryddet op i tankerne samt i skabe/skuffer, hvis man skulle trænge.
En rigtig dejlig torsdag til dig.

Annette sagde ...

Betty, det er bare så smukt med alle de farver. Men det undrer mig, i dag cyklede jeg en del gennem skove og ingen steder så jeg hverken anemoner eller vintergækker. Mon slet ikke de findes i de hollandske skove?

Annette sagde ...

Fruen i Midten, ja og hvis du synes det tager for lang tid inden foråret kommer til jer, så puster jeg lidt op til jer.
Men jeg skal nok skynde mig, for de lover dårligere vejr til weekenden ☺.