Det hollandske ord for ældre (personer) er bejaarde! Altså beårede, et fint ord, synes jeg.
Jeg kan huske, da min bonusdatter for år tilbage havde weekend job på en cafe samtidig med at hun studerede. Hun fortalte jævnligt om alle genvordighederne, når busserne med bejaarde kom til caféen, af og til flere busser på én gang. Alle forventede at få det på turen indlagte traktement samtidig. De bejaarde gik ikke af vejen for at gribe fat i armene på det serverende personale, til trods for, at disse havde hænderne fulde af bakker fyldt med drikkevarer m.m.
En anden oplevelse med bejaarde havde husbond og jeg tilbage i 2007, da vi var på ferie i Tyskland. Vi havde hjemmefra bestilt hoteller rundt i midttyskland og ved et af hotellerne burde vi være kørt med det samme og lade bestilling være bestilling. På parkeringspladsen stod 3 turistbusser og nu husker jeg ikke længere, om det var 2 hollandske og 1 tysk bus eller omvendt.
Hold da op, aldrig har jeg oplevet noget lignende! Ved samtlige måltider stormede de bejaarde inkl. rollator og stok frem til buffetten, glemt var alt om pli og køkultur. Ved et af måltiderne blev jeg af en kørestolbruger bedt om at hjælpe med at øse op på tallerkenen, hvilket jeg gerne gjorde. Efter endt hjælp skubbede hun mig væk, for hun skulle videre i buffettens utallige retter. En aften havde vi valgt en anden menu end buffetten. Dette gjorde, at vi var tidligere færdige med maden end de bejaarde busturister. Vi gik derfor udenfor på terrassen med vores kaffe og det skulle vi aldrig have gjort. De bejaarde var rasende, fordi vi havde taget DERES bord og stole, til trods for, at der var nok andre. De blev ved med at kredse omkring os, indtil vi havde fået nok og forlod terrassen.
Hvor vil jeg hen med alt det? Jo, for et par uger siden hørte/så jeg i nyhederne en journalist omtale en 58 år mand som en bejaarde! Det har jeg gået og grublet over i et par dage, jeg er 61, opfører mig måske ikke helt som sådan, men jeg føler mig i hvert fald ikke som en bejaarde og jeg opfører mig i hvert fald slet ikke som en af ovennævnte☺☺☺.
Billederne er fra gårsdagens cykeltur, der gik til den lille hyggelige landsby Molenschot. Der er ikke meget i byen ud over et par autoværksteder, en af landsdelens utallige golfbaner, en kirke, en kro og en cafe og så opdagede jeg i går, at der også er en bager i byen. Underligt, den har jeg ikke tidligere set. Gennem de 9 år, hvor vi har boet i den vestre del af Noord Brabant, har jeg stiftet bekendtskab med flere, der er bosiddende i Molenschot. Ud fra disse bekendtskaber, er jeg kommet til den konklusion, at man ikke sådan lige flytter til landsbyen. Enten er man født og opvokset der og finder sammen med en derfra eller flytter til landsbyen, fordi ens partner er født og opvokset der.
Gårsdagens cykeltur var hård, der stod megen vind og den blev ikke så lang, som det egentlig var meningen. Men i dag var hjemturen et rent mareridt, jeg havde stik modvind garneret med byger af og til, flere gange var jeg fristet til at stå af og trække cyklen, men de siger, at det er så sundt og det tror vi så på og cykler videre☺.
Apropos bejaarde, så ser forsiden på tillægget i dagens avis sådan ud ☺. Artiklen handler om, hvordan det kan være, at Buis (flimmerkassen) lefler for de bejaarde.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
14 kommentarer:
Hehe - det er jo nærmest tragikomisk, at man kan finde på at opføre sig sådan, når man kommer op i årene. Skræmmende, faktisk. Vi må love os selv, at sådan bliver vi ALDRIG! Og det gør vi naturligvis heller ikke, vel?
Jeg har oplevet det samme, skal så siges - dog ikke i så slem grad som dig, men det lignede ;-)
'Beårede' er et fint ord, men tror du svarer mest til vores 'ældre' eller til vores 'gamle'? For gamle er sjovt nok ældre end de ældre er :-)
Jeg vil gerne gå med til at være 'ældre', men jeg ville nok blive lidt ked af at blive omtalt som 'gammel'.
Vi skal aldrig blive sådan, vel? :-) Jeg husker endnu da jeg i en roman læste om en midaldrende kvinde og hun viste sig at være midt i 40erne. Det var jeg og jeg så mig ikke som midaldrende :-)
Uha, det er da pinligt at høre til den aldersgruppe ;-)
Sådan vil jeg ikke være. Stop mig, hvis ...
Men jeg har har nu aldrig selv været i grupper med den adfærd.
Haha, sådan bliver vi ALDRIG!! Håber jeg ;-) Jeg har ikke oplevet noget så slemt, som det du beskriver, men noget af det værste vi ved, er at køre ind på en rasteplads langs motorvejen 5 minutter efter en bus fyldt med pensionister. Så ved vi, at alt er spærret i laaang tid. (Kommer vi samtidig eller kun 2-3 minutter efter sådan en bus, kan vi som regel nå at spurte ind på toiletterne før pensionisterne ;-)
PS: Du skal da køre ud i modvind, så du har vinden i ryggen på hjemturen :-)
Nu er jeg ikke liiiige helt der endnu aldersmæssigt men hold jeg ved hvad du taler om. Når jeg når den alder så bliver jeg IKKE sådan... basta. Jeg arbejdede på OSlobåden som værtinde i buffetrestauranten Seven Seas og stod for alle booking m.m.. Græske tours med pensionister, Hollandske,Tyske, Spanske og faktisk et par gange danske var et mareridt. Man skulle virkelig bide sig i læben for ikke at råbe meget højt. De stakkels guider der var med på touren var tit grædefærdige for de blev råbt af m.m. De var også de eneste man kunne tale med for pensionisterne forstod kun deres eget sprog.
Jeg kender i allerhøjeste grad til din beskrivelse af de pensionister. Vi har vist været inde på det før, hvor jeg har fortalt at jeg har sereveret mange gange for 100 pensionister, som farer ind og erobrer stole med tasker osv. De går tl maden som gribbe og er bange for de ikke for så meget som sidemanden, også selvom de udmærket vidsre at der var masser af mad og de kunne få alt hvad de kunne dpise. Det var åbenbart bedst at have rt bjerg af mad på tallerkenen, som vi skulle bære ud igen, fordi de ikke kunne få nok. Det var altså nemmere at servere for 200 unge ;-)
Jeg nægter at blive sådan, når jeg bliver pensionist.
Det var dog et dejligt indlæg. Jeg har i mange år syntes, at gamle og ældre er decideret ubehøvlede og kun tænker på sig selv.
Da Landsarkivet lå ude på Jagtvej (er nu flyttet ind hos Rigsarkivet), og det var lørdag morgen i vintermånederne, stod man i kø for at komme ind, når de åbnede. De gamle kæmpede sig frem med stokke og rollatorer som våben og styrtede ind til mikrokortapparaterne (som der var stort run på før kirkebøgerne kom på AO) med alt overtøjet på. Os der fulgte køkulturen fik ofte ikke en plads ved et mikrokortapparat.
I øvrigt: jeg har lært af en dame på 81, at man er "gammel", når man fylder 75, indtil da er man "ældre". Hun vil ikke kaldes ældre, men insisterer på at blive kaldt gammel.
Ellen, helt sikkert, sådan bliver vi aldring nogensinde.
Jeg synes også bedre om at være ældre end at være gammel. Det sidste ord har en negativ klang og egentlig er vi jo slet ikke ældre end vi føler os og det er i hvert fald ikke gammel ☺.
Lene, nej da, i mine øjne er man som 40 årig meget langt fra at være midaldrende.
Jeg tænkte på dig, da vi kørte gennem mosen på vej til Faarup Sommerland sidste lørdag.
Betty, jeg tror slet ikke det bliver nødvendigt at holde øje med hvordan du opfører dig, jeg tror slet ikke du kunne finde på, at opføre dig sådan.
Fruen i Midten, åh ja, rastepladserne med toiletter, dem havde jeg totalt glemt. Jeg har det som jer, jeg kan godt glemme alt om diverse skavanker og faktisk løbe til toiletterne, for at komme før en busfuld pensionister. Det er lidt pinligt, men jeg gør det altså. Du har fuldstændig ret i dit PS, det plejer jeg også at gøre, men jeg var nødt til at tage turen modsat.
M.S. Jeg kan godt forestille mig, at det må være et mareridt, at arbejde et sådan sted. Gad vide, hvad der sker inde i hovedet på mennesker, når de kommer på udflugt eller lign., de er i hvert fald uden for pædagogisk rækkevidde. Tak for din kommentar.
Pia, helt enig, sådan vil vi aldrig, aldring nogensinde være.
Det du fortæller, om at øse et bjerg af mad op på tallerkenen, for så at lade det stå fordi det er for meget, det minder mig om at jeg engang fra en kollega hørte, at det gør russerne også på feriesteder. Men det har jo selvfølgelig ikke noget med pensionister at gøre.
Jeg har ikke tænkt på det tidligere, men jeg tror på, at det er mange gange nemmere at servere for unge mennesker end for ældre.
Stegemüller, hvordan kunne jeg glemme det?
Da jeg læste, hvad du havde skrevet stod turene fra Aalborg til Landsarkivet så tydelig i min erindring. Jeg husker så godt kampene om at stå først i køen og om at komme til mikrokortapparaterne, du godeste ja. Godt, at vi nu kan sidde hjemme hos os selv og forske i stedet for at skulle kæmpe os vej til alle goderne.
Send en kommentar