Nej, nej, jeg har skam ikke allerede opgivet bloggen igen, men havearbejdet kræver sin kvinde!
At blive ”havelejer” var en drøm der gik i opfyldelse for 3 år siden, haven var ganske vist meget lille, omkring 40m2, men alligevel var jeg ovenud lykkelig, da en nabokone spurgte om jeg ville dele et stykke jord i en mindre haveforening med hende. Tænk igen at kunne spise nyopgravede kartofler, en delikatesse jeg ikke har smagt siden jeg rejste fra Danmark. Starten var ganske vist lidt besværlig med hensyn til fællesskabet, men alt andet lykkes til fulde. Vi havde kartofler helt frem til næste forår (tidligere var det faktisk ret sjældent vi spiste kartofler) og husbond, der altid har undret sig, når jeg priste nye kartofler helt op i skyerne, indrømmede at det måske ikke var nogen dårlig ide. Ud over kartofler var det en sand fryd at mæske sig i hjemmeavlede ærter, gulerødder, porrer og ikke mindst jordbær.
Min medlejer og jeg talte ofte om hvor kreative vi var nødt til at være, for pladsen var ikke stor. Hun og hendes mand byggede yderligere et skur og drivhus i den ene ende og det optog selvfølgelig en del plads. Hver gang der var tale om, at en af de andre havelejere ville stoppe (pga. alder) havde vi antennerne ude, men haverne skulle helst ligge i nærheden af hinanden i forbindelse med fælles brug af haveredskaber.
Endelig for omkring en måneds tid siden lykkedes det! Nabohaven, der i al den tid vi har haft haven har været en ukrudtsbunke af format og til stor irritation, idet ukrudts frøene havde det med at sprede sig over i vores delehave, ville blive ledig til årsskiftet.
Da jeg følte, at jeg allerede havde lidt part i nabohaven begyndte jeg at fjerne ukrudt. Det er utroligt så meget ukrudt der kan være på 110m2, men efter et par uger var det væk. Min medlejer satte græskarplanter for at dæmme lidt op for nyt ukrudt, mens jeg holder resten. 
Inden start!
Jeg manglede stort set kun at få bugt med en bakke af ukrudt plus diverse andet underligt bagest i haven, så ville alt være fint. Husbond har måttet ligge øre til mange planer, især byggeplaner. Skulle det være drivhus eller måske et lille skur, hvor vi også kunne sidde med en kop kaffe? Hvor skulle komposten være? Nu er standarden udi byggeri på området ikke så høj, man bruger hvad man har hjemme i garagen, får lidt forærende osv. hvilket vil sige, at et nyindkøbt drivhus med glas ville falde uden for normen.
For en uges tid siden undrede min medlejer/kommende nabo og jeg os over, at bakken bagest i haven synes at blive højere og højere og det til trods for, at jeg allerede havde fjernet en del ukrudt og muld derfra. Efter lidt detektiv arbejde viste det sig, at de nuværende lejere brugte haven til al deres affald fra 2 andre haver de lejer!
Lige pt. bruges tiden på at rydde så meget som muligt op i min nuværende delehave, lave nye jordbærplanter, høste hvad der kan høstes, planlægge hvor alt skal være i den nye have og håbe, at jeg måske kan få lov til at overtage den snarest. Det ville være dejligt at få et eller andet bygningsværk på stykket allerede i efteråret, så slipper vi for at skal kringle os rundt mellem diverse have ting og sager i kælderen, som desværre må bruges som oplagringsplads.
Ud over at være ude i den friske luft, at blive møgbeskidt og nyde at se køerne græsse på de omkringliggende marker, så får jeg også en del andre oplevelser under havearbejdet. En dag havde en stor guldsmed kilet sig fast i hegnet, det tog lidt tid at redde den ud, for hvordan søren gør man det uden at beskadige vingerne, men det lykkedes. I sidste uge opdagede jeg en puslen i en anden have, ved nærmere undersøgelse viste det sig at være en lille vild kaninunge der havde fået sig viklet godt og grundigt ind i et net der var lagt over nye bønneplanter. Under redningsaktionen lå det lille pus helt stille med lukkede øjne og jeg var bange for at den måske havde brækket et ben, men da den var fri styrtede den af sted, heldigvis.
Hollænderne er vilde med Dahlia og næsten alle haver har sine egne rækker og man bytter for at få blomstervældet så smukt som muligt. Så langt er jeg nu ikke nået…..endnu!
7 kommentarer:
Man kan ellers sagtens drikke en god kopkaf i et drivhus, så slår I to fluer med ét smæk, og man kan bygge et af genbrugsmaterialer :-)
Du lyder som en, der virkelig elsker sin have, og det er ret imponerende, hvad du har fået ud af den indtil videre - god fornøjelse, når du får dobbelt så stort jordtilliggende :-)
Jeg kan tydeligt fornemme hvor meget du holder af haven og det arbejde der også følger med. Man kan virkelig bruge mange timer der, men det er også hyggeligt at få jord under neglene og se noget trives, og som du selv skriver, følger der mange andre oplevelser med at være haveejer (eller lejer)
Dahliaer er rigtig smukke, men jeg ved med mig selv, at jeg aldrig vil få dem gravet op til vinteren, så jeg må undvære.
Ellen, jeg ved ikke helt hvad det ender med der kommer til at stå på grunden. Men jeg glæder mig ☺.
Mens min tidligere mand og jeg boede i Aabybro havde vi drivhus i haven, de første år blev det udelukkende brugt som drivhus, men efterhånden fik tomater, agurker, peber mv. mindre og mindre plads og vi brugte drivhuset som udestue. Det var så dejligt at kunne forlænge sommeren ved at bruge drivhuset.
Stegemüller, tak skal du have.
Det er utrolig dejligt at få jord under neglene, men en vindueskarm kan da også bruges til mangt og meget. Da vi i sin tid købte lejligheden her, var den et kompromis. Husbond der i øvrigt ikke bryder sig om havearbejde, mente at det efter mange års havearbejde skulle være slut og da jeg på det tidspunkt arbejdede omkring 60 timer om ugen plus transport, turde jeg ikke binde an med en have. Derfor blev det lejlighed med en mindre altan ☺. Og jeg skal være den første til at indrømme, at det da ofte er sket, at vi skal kringle os rundt mellem blomster og vækster for at få siddeplads ☺ ☺
Pia, når du har beskrevet arbejdet i jeres have, har jeg ofte tænkt tilbage på den have vi havde i Aabybro. Som jeg vist har været inde på før, så er der mange lighedspunkter både i have og hus.
Jeg har savnet en have, det indrømmer jeg gerne og jeg er meget glad for, at det er lykkedes at få et større stykke jord, hvor jeg kan boltre mig på ☺. Det virker som om der er gået mode i det at have kolonihave, jeg har hørt at der er lange ventelister i de par kolonihave foreninger der findes her i byen.
Kan jeg huske, at min mormors søster, hun havde altid gladiolus og georginer (Dahlia) i sin have og når vi kom på besøg skulle vi have et par buketter. Siden hendes død for mange år siden har jeg ikke tænkt på Dahlia før nu, hvor jeg hører at der findes Dahlia foreninger osv. Men så vidt tror jeg nu ikke det kommer til at gå for mig og du har ret, der er lige det med at vi skal huske at tage løgene op ☺.
Hvor er det dejligt, at du nu får adgang til mere have :-) Er det også en delehave eller kun til dig? Jeg har, for første gang i flere år, sat dahliaer i år, men de er sat dumt, så dem får jeg ikke meget ud af. Næste gang skal de vist i potter, hvis jeg skal have glæde af dem (eller også skal jeg være mere konsekvent med udtyndingen af mine lupiner ;-)).
Fruen i Midten, denne gang er haven helt min egen og jeg kan boltre mig og forsøge at føre mine vilde ideer ud i livet (dem kommer I nok til at høre meget om ☺).
Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på, at Dahliaer selvfølgelig også kan sættes i potte? Det har jeg aldrig skænket en tanke.
Jeg kan huske i "mit tidligere liv", altså da jeg boede i DK, da nedlagde min daværende mand forbud mod, at jeg samlede lupinfrø og spredte dem i haven ☺. Han påstod, at de bredte sig helt ukontrolleret og så vidt jeg kan forstå på dig, så er der noget om snakken ☺.
Send en kommentar