mandag den 24. august 2015

Den skønneste weekend…..

Konen (mig, altså) har gennem de sidste 3 – 4 år regelmæssigt ævlet om, at hun gerne vil til havet, det er bare aldrig blevet til noget. I lørdags var så den store dag, hvor jeg endelig skulle dyppe tæerne i havet, selvfølgelig ikke i ”mit” Vesterhav, men Nordsøen og det er jo næsten lige så godt.

Målet for turen var Westkapelle i provinsen Zeeland. Vi var der engang for år tilbage og jeg mente at kunne huske, at der var en bred sandstrand. Alt gik prima, lige indtil ca. 70 km før Westkapelle, hvor køen på motorvejen begyndte. Bilens Tom Tom (som vi i øvrigt aldrig har fået navngivet) meldte om 10 km. stillestående trafik. Det følte vi os ikke fristede til at være en del af, så vi tog første frakørsel.

Det var faktisk slet ikke så tosset, at der var kø på motorvejen ellers havde vi aldrig set en perlerække af idylliske landsbyer, som i hvert fald jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. I en af dem, Wemeldinge meldte kaffetørsten sig og heldigvis viste byen sig at være i besiddelse af en te have ved navn ”Achterom” (Bagom).

Wemeldinge2Wemeldinge1

Hold da op hvor var der fint, jeg kunne sagtens være blevet der resten af dagen, hvis ikke lige det var fordi der stod hav på programmet. Ud over at de serverede den mest fantastiske gulerodskage, så blev der spillet 60´er musik af 6 purunge gutter, skønt! Der var lidt gammeldags konditori stemning over stedet, helt igennem vidunderligt. Faktisk så var te haven til salg, inklusive et smukt restaurerede gamle hus, men husbond mente ikke lige at det var noget for ham at vimse rundt med forklæde og servere te/kaffe og kage.

Turen gik videre mod Westkapelle via diverse biveje. Undervejs kom vi til at tale om, at det måske ikke var den sjoveste dag at køre til Westkapelle, idet der jo var en årsag til køen på motorvejen, der i øvrigt hovedsagelig bestod af belgiske og tyske biler. Og pludselig åbenbarede den yndigste lille bitte hvide sandstrand sig for os, den lå ganske vist ikke ved havet, men tæt derpå i Oosterschelde, den blev vi enige om at berige med vor tilstedeværelse og så glemme alt om masseturisme i Westkapelle.

028Duikers

Det var ualmindelig dejligt igen at have sand mellem tæerne! Den lille strand vi havde valgt, var åbenbart et yndet sted for dykkere, måske nybegyndere, i hvert fald var der mange af dem. Det var lidt sjovt at se den forskel, der var på dykkernes gangart når de gik i vandet og når de kom op igen, hvor de dårligt kunne slæbe sig af sted med al udstyret. Vi fik badet, selv om der var ebbe da vi kom og vi måtte gå langt for at vandet nåede længere end til knæene, men bare det at være i og ved vandet var også fint.

Efter nogle timers solbadning og en tiltagende rødlig nuance (solcremen lå ganske vist i tasken) kørte vi mod Yerseke, en større landsby, der er kendt for sin østers og muslinge produktion. Aftensmaden bestod selvfølgelig af muslinger, hvor er jeg dog glad for at jeg har lært den spise at kende. Indtil jeg flyttede til Holland havde jeg kun smagt dem fra konservesdåse, men det er heldigvis blevet ændret.

Efter maden travede vi en lang tur i byen og så bl.a. de mange østers ”brønde” (jeg er ikke klar over, om brønd er det rigtige ord, men det er hvad Google translate oversætter oesterputten til). I havnen lå den ene store luksus yacht efter den anden og byens unger hyggede sig med at hoppe i vandet fra kajen og svømme til en af de mange mindre moler for derefter igen at tage turen. Vi snakkede med en mor, der stod og kiggede på sønnen, der var en af de mange drenge. Hun fortalte, at sønnen ikke mente, at det var nødvendigt at hun kom og så på, men at hun var sikker på, at han nok senere i livet ville takke hende for, at hun havde vist interesse. Jeg tænkte, hvor er det dog vidunderligt at se ungernes leg, de havde det herligt og var alle fantastiske svømmere. Med fare for at lyde uendelig gammeldags, så foretrækker jeg det frem for at de gemmer sig indendøre med Ipad og computer.

Oesterputten

Søndag blev motorcyklen luftet rundt i lokalområdet, det er alt for længe siden det sidst er sket og vi nød det begge. Vi nød også kaffen og den herligste jordbærkage i Loon op Zand.

S´Gravenmoor1s`Gravenmoor1

Loon op Zand1Loon op Zand2

fredag den 21. august 2015

Og så går tiden jo……

Nej, nej, jeg har skam ikke allerede opgivet bloggen igen, men havearbejdet kræver sin kvinde!

At blive ”havelejer” var en drøm der gik i opfyldelse for 3 år siden, haven var ganske vist meget lille, omkring 40m2, men alligevel var jeg ovenud lykkelig, da en nabokone spurgte om jeg ville dele et stykke jord i en mindre haveforening med hende. Tænk igen at kunne spise nyopgravede kartofler, en delikatesse jeg ikke har smagt siden jeg rejste fra Danmark. Starten var ganske vist lidt besværlig med hensyn til fællesskabet, men alt andet lykkes til fulde. Vi havde kartofler helt frem til næste forår (tidligere var det faktisk ret sjældent vi spiste kartofler) og husbond, der altid har undret sig, når jeg priste nye kartofler helt op i skyerne, indrømmede at det måske ikke var nogen dårlig ide.  Ud over kartofler var det en sand fryd at mæske sig i hjemmeavlede ærter, gulerødder, porrer og ikke mindst jordbær.

Min medlejer og jeg talte ofte om hvor kreative vi var nødt til at være, for pladsen var ikke stor. Hun og hendes mand byggede yderligere et skur og drivhus i den ene ende og det optog selvfølgelig en del plads. Hver gang der var tale om, at en af de andre havelejere ville stoppe (pga. alder) havde vi  antennerne ude, men haverne skulle helst ligge i nærheden af hinanden i forbindelse med fælles brug af haveredskaber.

Endelig for omkring en måneds tid siden lykkedes det! Nabohaven, der i al den tid vi har haft haven har været en ukrudtsbunke af format og til stor irritation, idet ukrudts frøene havde det med at sprede sig over i vores delehave, ville blive ledig til årsskiftet.

Da jeg følte, at jeg allerede havde lidt part i nabohaven begyndte jeg at fjerne ukrudt. Det er utroligt så meget ukrudt der kan være på 110m2, men efter et par uger var det væk. Min medlejer satte græskarplanter for at dæmme lidt op for nyt ukrudt, mens jeg holder resten.
Tuin
Inden start!

Jeg manglede stort set kun at få bugt med en bakke af ukrudt plus diverse andet underligt bagest i haven, så ville alt være fint. Husbond har måttet ligge øre til mange planer, især byggeplaner. Skulle det være drivhus eller måske et lille skur, hvor vi også kunne sidde med en kop kaffe? Hvor skulle komposten være? Nu er standarden udi byggeri på området ikke så høj, man bruger hvad man har hjemme i garagen, får lidt forærende osv. hvilket vil sige, at et nyindkøbt drivhus med glas ville falde uden for normen.

For en uges tid siden undrede min medlejer/kommende nabo og jeg os over, at bakken bagest i haven synes at blive højere og højere og det til trods for, at jeg allerede havde fjernet en del ukrudt og muld derfra. Efter lidt detektiv arbejde viste det sig, at de nuværende lejere brugte haven til al deres affald fra 2 andre haver de lejer!

Lige pt. bruges tiden på at rydde så meget som muligt op i min nuværende delehave, lave nye jordbærplanter, høste hvad der kan høstes, planlægge hvor alt skal være i den nye have og håbe, at jeg måske kan få lov til at overtage den snarest. Det ville være dejligt at få et eller andet bygningsværk på stykket allerede i efteråret, så slipper vi for at skal kringle os rundt mellem diverse have ting og sager i kælderen, som desværre må bruges som oplagringsplads.

Ud over at være ude i den friske luft, at blive møgbeskidt og nyde at se køerne græsse på de omkringliggende marker, så får jeg også en del andre oplevelser under havearbejdet. En dag havde en stor guldsmed kilet sig fast i hegnet, det tog lidt tid at redde den ud, for hvordan søren gør man det uden at beskadige vingerne, men det lykkedes. I sidste uge opdagede jeg en puslen i en anden have, ved nærmere undersøgelse viste det sig at være en lille vild kaninunge der havde fået sig viklet godt og grundigt ind i et net der var lagt over nye bønneplanter. Under redningsaktionen lå det lille pus helt stille med lukkede øjne og jeg var bange for at den måske havde brækket et ben, men da den var fri styrtede den af sted, heldigvis.

Hollænderne er vilde emd Dahlia

Hollænderne er vilde med Dahlia og næsten alle haver har sine egne rækker og man bytter for at få blomstervældet så smukt som muligt. Så langt er jeg nu ikke nået…..endnu!

søndag den 16. august 2015

Og hvem skulle så lige have troet det?

Noord Brabant

I hvert fald ikke jeg!
Da jeg efter en længere periode med lidt spredt fægtning hvad indlæg angik, i september 2014 skrev mit sidste indlæg, var energien og lysten til at blogge væk. Jeg kunne ikke mande mig selv op til at skrive noget bare nogenlunde fornuftigt. OK, jeg skrev stadig kladder til indlæg og fotograferede til indlæg på bloggen, men de nåede bare aldrig så vidt.

I det forløbne år har jeg ofte tænkt på alle de søde bloggere som jeg følte, at jeg kendte i mere eller mindre grad og hvis blogge jeg gennem en del år har læst med meget stor interesse. Jeg tænkte ofte på, hvordan går det mon med hende/ham? Mon huset er klart? Mon hun er kommet i job? Hvor stor er hunden blevet? Men derfra og så til bare at logge på og finde ud af tingene, det var et langt skridt.

For en måneds tid siden måtte jeg have stillet min nysgerrighed angående en bestemt blog og mens jeg læste mig gennem alt hvad der var sket i det forløbne år, mærkede jeg en kriblen for at begynde igen. Og nu skal det prøves! Om emnerne kommer til at høre ind under kategorien fornuftige, brok over alt det yderst besynderlige anderledes der foregår i Holland, glæder over livet og hverdagen, det vil vise sig hen ad vejen.

fredag den 19. september 2014

Danmark dejligst……..

Øv altså, hvor er en uge kort tid, når man er i godt selskab og i skønne omgivelser.

Sent søndag aften returnerede vi til Holland efter en dejlig uge i Danmark. Huha, vægten var ikke glad, da jeg stod op på den mandag morgen, men det sker jo hver eneste gang vi er i Danmark, hvor familie og venner disker op med det ypperste fra køkkenet og alle de dejlige ting, som jeg savner lidt i hverdagen, pludselig er inden for rækkevidde ☺. Lige præcis denne gang var det noget skidt, fordi jeg skulle have været til check hos internisten på sygehuset i morges. Men det viste sig, at sygehuset den 12 juni - via brev - havde ændret aftalen til den 5. september. Bare havde jeg aldrig modtaget brevet og da jeg brokkede mig temmelig kraftigt, fik jeg at vide, at jeg ikke var den eneste, der ikke havde modtaget brev med ændringer afsendt fra sygehuset den 12. juni. Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget, nu er der et par ekstra uger til at få check på blodsukker og vægt ☺.

Faarup Sommerland1 Ugen bød på mange dejlige oplevelser, selvfølgelig først og fremmest masser af kram fra verdens dejligste børnebørn.
Faarup Sommerland2 Egentlig synes jeg, at vi nåede en hel del, selv om der desværre var besøg ,vi ikke nåede.

Min skønne faster på et par og 80 år bød på en overdådig frokost. Samme dejlige faster sørgede
også denne gang for at invitere en af mine fætre og hans kone til frokosten. Efter frokost blev lagkagen over alle lagkager sat på bordet sammen med en flødelagkage. Den fantastiske er brun og har mønster af hvid/brun glasur, præcis som den skal være og som den altid har været, min fætter og jeg mindes barndommens glade stunder, når vi ser den lagkage. Og jeg er slet ikke spor i tvivl om, at netop den kage bærer en del af skylden for badevægtens angstskrig mandag morgen.

Det blev til et par vennebesøg, aftenkaffe med rejemadder hos den søde pige der sørgede for, at jeg fik tilført lidt kultur, mens jeg boede i Brovst og en dejlig middag hos min skønne storesøster (altså ikke biologisk) og mand. Det med slægtskabet kommer sig af, at min storesøster har en del søskende og da jeg er enebarn, blev hun og et par af hendes søstre enige om, at jeg godt kunne blive indlemmet i familien og hvor er det pragtfuldt, at være del af en storfamilie. Storesøster og jeg har kendt hinanden siden 5. klasse og lattermusklerne bliver motioneret til overflod, når vi er på besøg. Aalborg
I flere år har jeg drømt om at kunne trave rundt i Aalborg´s gader og bare kigge. Logisk nok, så har husbond ikke helt samme drømme. Det er tidligere sket, at vi har taget turene i gaderne sammen og jeg er ikke spor i tvivl om, at husbond har kedet sig gul og grøn, selv om han næsten ikke har brokket sig ☺. Det blev ved dette Danmarksbesøg til hele 4 timer i skarpt trav og med kameraet i hånden, det var stornydelse, gad vide om der er noget der hedder sådan, men sådan føltes det i hvert fald. Ok, jeg kom også til at gå ind i et par enkelte forretninger, bare et par! Ud kom jeg med 2 stykker Angulus fodtøj samt masser af the fra yndlings-the-forretningen. Imens jeg havde rendt rundt i byen, var min computer blevet ryddet og installeret påny, hvor heldig har man lov til at være?

Vi nåede skam også et par udflugter. Den ene var en skøn tur til ”Den gamle By” i Århus, hvor der var sket meget nyt, siden jeg sidst var der for 13 – 14 år siden. Vejret var vidunderligt og alt var bare så dejligt og storslået. Husbond og jeg besluttede, mens vi gik rundt i byen, at vi ved hvert af de følgende Danmarksbesøg ville indenom på vej til/fra Nordjylland, men lad os nu se, hvordan det kommer til at gå med den beslutning. Det er ikke sikkert, at interessen er lige stor efter mange timers kørsel og Nordjylland indenfor rækkevidde ☺. Den gamle by
Lørdag gik turen til Faarup Sommerland, hvor vi sammen med verdens dejligste børnebørn og en god ven nød det gode vejr, det var der også hundredvis af andre der gjorde, så det gav lidt ventetid ved yndlingsattraktionerne. Så vidt jeg forstod, var det sidste åbningsdag inden efterårsferien og derfor vennedag eller hvad sådan noget nu hedder, når man må tage en ven med på ens sæsonkort. Også der er der sket meget, siden jeg sidst var der for mange år siden og det virker helt besynderligt på mig, at Karoline på meget snart 9 år ved hvor alt, inklusive toiletter, befinder sig i parken og jeg ikke.

Hvor har vi dog nydt at være i Danmark igen, glæder os allerede til næste gang ☺.

At ovenstående indlæg nærmer sig historie skyldes ene og alene, at jeg har dummet mig ☺. Jeg er så taknemmelig over af- og installation af min computer, men enkelte programmer hovedsagelig Live Writer, har ændret udseende siden jeg i sin tid downloadede programmet og hold da op, hvor har jeg ledt efter den del der har med billedredigering at gøre. I går aftes opgav jeg det hele og skrev indlægget i Blogger, men så forsvandt det første ord i hver linie i flere afsnit.  Men endelig efter næsten en uges roden rundt samt af- og installering af diverse udgaver af Live Writer fandt jeg ud af, at det savnede faktisk var lige for næsen af mig og jeg nægter at tro, at det har noget med præsenilitet at gøre☺.

onsdag den 20. august 2014

Det kan da godt være, at hun har ret, hende journalisten meeeeeen……

Det hollandske ord for ældre (personer) er bejaarde! Altså beårede, et fint ord, synes jeg.
BosJeg kan huske, da min bonusdatter for år tilbage havde weekend job på en cafe samtidig med at hun studerede. Hun fortalte jævnligt om alle genvordighederne, når busserne med bejaarde kom til caféen, af og til flere busser på én gang. Alle forventede at få det på turen indlagte traktement samtidig. De bejaarde gik ikke af vejen for at gribe fat i armene på det serverende personale, til trods for, at disse havde hænderne fulde af bakker fyldt med drikkevarer m.m.
Molenschot1En anden oplevelse med bejaarde havde husbond og jeg tilbage i 2007, da vi var på ferie i Tyskland. Vi havde hjemmefra bestilt hoteller rundt i midttyskland og ved et af hotellerne burde vi være kørt med det samme og lade bestilling være bestilling. På parkeringspladsen stod 3 turistbusser og nu husker jeg ikke længere, om det var 2 hollandske og 1 tysk bus eller omvendt.
Hold da op, aldrig har jeg oplevet noget lignende! Ved samtlige måltider stormede de bejaarde inkl. rollator og stok frem til buffetten, glemt var alt om pli og køkultur. Ved et af måltiderne blev jeg af en kørestolbruger bedt om at hjælpe med at øse op på tallerkenen, hvilket jeg gerne gjorde. Efter endt hjælp skubbede hun mig væk, for hun skulle videre i buffettens utallige retter. En aften havde vi valgt en anden menu end buffetten. Dette gjorde, at vi var tidligere færdige med maden end de bejaarde busturister. Vi gik derfor udenfor på terrassen med vores kaffe og det skulle vi aldrig have gjort. De bejaarde var rasende, fordi vi havde taget DERES bord og stole, til trods for, at der var nok andre. De blev ved med at kredse omkring os, indtil vi havde fået nok og forlod terrassen.
Molenschot2Hvor vil jeg hen med alt det? Jo, for et par uger siden hørte/så jeg i nyhederne en journalist omtale en 58 år mand som en bejaarde! Det har jeg gået og grublet over i et par dage, jeg er 61, opfører mig måske ikke helt som sådan, men jeg føler mig i hvert fald ikke som en bejaarde og jeg opfører mig i hvert fald slet ikke som en af ovennævnte☺☺☺.
Molenschot3Billederne er fra gårsdagens cykeltur, der gik til den lille hyggelige landsby Molenschot. Der er ikke meget i byen ud over et par autoværksteder, en af landsdelens utallige golfbaner, en kirke, en kro og en cafe og så opdagede jeg i går, at der også er en bager i byen. Underligt, den har jeg ikke tidligere set.  Molenschot4Gennem de 9 år, hvor vi har boet i den vestre del af Noord Brabant, har jeg stiftet bekendtskab med flere, der er bosiddende i Molenschot. Ud fra disse bekendtskaber, er jeg kommet til den konklusion, at man ikke sådan lige flytter til landsbyen. Enten er man født og opvokset der og finder sammen med en derfra eller flytter til landsbyen, fordi ens partner er født og opvokset der.
Molenschot5Gårsdagens cykeltur var hård, der stod megen vind og den blev ikke så lang, som det egentlig var meningen. Men i dag var hjemturen et rent mareridt, jeg havde stik modvind garneret med byger af og til, flere gange var jeg fristet til at stå af og trække cyklen, men de siger, at det er så sundt og det tror vi så på og cykler videre☺.Bejaard
Apropos bejaarde, så ser forsiden på tillægget i dagens avis sådan ud ☺. Artiklen handler om, hvordan det kan være, at Buis (flimmerkassen) lefler for de bejaarde.

lørdag den 16. august 2014

Så måtte der investeres…..

Jeg havde ellers sat mig for, at der ikke skulle købes mere fodtøj lige med det første, fordi der i skabet står op til flere par sko og støvler, der kun sjældent bliver brugt og de skulle først slides op.

Men så skete det, faktisk skete det allerede i det tidlige forår, da jeg stod i hestemøgsbjerget der ligger ved kolonihaven, at jeg opdagede, at der var et hul i denne ene af verdens grimmeste gummistøvler.

Der gik et par måneder, hvor jeg funderede over problemet med hullet. Gaffatape kan mange gange udvirke mirakler, men det ser altså ikke fikst ud på et par lyseblå gummistøvler med hvide blomster. Egentlig har jeg i flere år gået og sukket for at få et par Ilse Jacobsen gummistøvler, men jeg var helt på det rene med, at dem ville jeg nok ikke bruge i kolonihaven og at jeg derfor måtte have 2 par. Jeg så også hos Ellen, at hun havde købt de yndigste blomstrede gummistøvler, dem kunne jeg faktisk også godt se mig selv i osv. osv.

For et par dage siden besluttede jeg mig for at købe et par ikke særligt smarte grønne farmerstøvler og så se tiden an mht. indkøb af et par mere elegante. Indkøbet endte nu med at blive blåt og en anelse mere elegant end de grønne, for de havde alle lysebrune såler. Og jeg fandt ud af, at der er i hvert fald sket et eller andet med gummistøvle prisen siden jeg sidst købte, for de var dyre. At der så står Dunlop på siden af dem, ja det havde der for min skyld ikke behøvet.

006 (2)

Den næste investering var knap så dyr, for at være ærlig, så fik jeg dem næsten i nakken. De er totalt unødvendige, men da jeg så dem, var jeg pludselig i tankerne tilbage til de første år ud af de 20, hvor vi boede i Aabybro. Det blev dengang, uvist af hvilken årsag, en vane for min søde nabokone Irma og jeg hvert forår at købe en par espadrillos, farven var underordnet, men vi skulle bare have dem. Og mens jeg futtede rundt i Lidl for et par dage siden, da lå de der og skreg for at komme med hjem. De er nærmest sådan lidt skrigende pink og husbond kommenterede dem slet ikke, han kiggede bare ☺.

Rent bortset fra det, så har det regnet og det har regnet rigtig meget hernede den sidste uges tid. Da jeg i tirsdags var i haven, foregik havearbejdet ind i mellem bygerne, der var tilsat lyn og torden. Men jeg nåede at få fjernet ukrudt og ryddet lidt op, desværre måtte der også ryddes op i rosenkålene. Flere af de garvede havefolk i kolonihaven havde fortalt, at der var gået en eller anden sygdom i alle kålplanter der var plantet/sået før en bestemt dato og de havde kigget på min ene rosenkålsrække og sagt ”Dem kan du lige så godt smide ud”. Indtil tirsdag havde jeg tænkt ja, ja giv det nu lidt tid. Men pludselig begyndte rosenkålene at stinke helt afskyeligt råddent og jeg måtte jeg give de garvede ret. Heldigvis havde jeg kun en række, der er flere der har måttet smide mange kålplanter af forskellig art ud.

Pyntegræskarrene gror helt vildt, selv om jeg i Aabybro gennem flere år havde pyntegræskar i haven, har jeg da aldrig nogensinde set nogle i den størrelse, som jeg nu har. Husbond siger, hvor vil du gøre af dem, når de skal høstes? Og se det problem har jeg endnu taget stilling til, men mon ikke der kan findes en eller anden fiks og dekorativ løsning ☺.

025

Fortsat rigtig god weekend til jer alle ude i Blogland.

mandag den 11. august 2014

Jeg klager ikke, bestemt ikke!

Gennem det sidste månedstid er der blevet fyldt godt op på samtlige konti, det kan jeg godt leve højt på i et stykke tid.

Vi var så heldige, at den lille nordjyske familie kom omkring Holland på vej hjem fra campingferie i Italien. Og vi fik endda lov til at have guldklumperne boende i et par dage uden forældrene, det var ovenud dejligt og hyggeligt. Karoline på 8 var ikke spor i tvivl om, at hun gerne ville være her uden mor og far, hun er vant til at sove hos veninder og er med jævnlige mellemrum på weekend hos hjerteveninden, der desværre er flyttet til Aarhus. Kristian på 4 var mere tvivlende, men han tog det hele i stiv arm og holdt ud i 2 nætter, derefter ville han gerne være hos mor og far. Det passede egentlig Karoline udmærket, for så fik hun hele dobbeltsengen for sig selv.

Det var ikke det store vi fik lavet i de dage de var her, ud over at nyde at være sammen og endelig ikke at forglemme, at Karoline blev rigtig god til at strikke.

Karoline2 Kristian1

Den lille familie havde hjembragt de mest fantastiske fødselsdagsgaver fra det italienske. Helt ud over forventning, idet jeg allerede havde modtaget en lydbog via e-mail på selve fødselsdagen. Skålen passer perfekt ind i stuens farver og glassene, de er bare så lækre og dejlige at drikke af.

skålGlas

Min hollandske bonusfamilie har også sørget for dejlige input. Merijn på godt og vel 2 bliver så stor, der er fuld gang i ham hele tiden og lige pt. er det fodbold, der er den helt store dille. Lillebror Imre er bare så nem, jeg tror han er den nemmeste baby jeg nogensinde har oplevet (i hvert fald når vi er sammen med ham, det kan godt være forældrene af og til ser en anden side ☺).

Merijn1Imre

Der har også været dejlige venindebesøg siden sidst.

Veninden fra det midtjyske var på besøg hos svigerforældrene og det lykkedes os at mødes hele 2 gange, mens de var i Holland. Veninden og jeg  traf hinanden i sin tid, da vi begge arbejdede hos Ericsson og der var dengang som nu altid nok af emner at drøfte. Veninden flyttede tilbage til Danmark for en del år siden sammen med sin hollandske mand og deres søn. Familien er i mellemtiden blevet udvidet og heldigvis kommer de jævnligt på besøg i Holland. Det gør slet ikke besøgene ringere, at der som regel er en stor stak danske blade med ☺.

Det sjove er, at veninden er jævnaldrende med min datter og jeg med hendes mor, men det har nu aldrig afholdt os for at finde samtaleemner ☺. Denne gang snakkede vi så meget, at Misse  fortrak til andre lokaliteter, for at slippe for al den danske kvindesnak.

En anden sød veninde, engelske Rosemary og hendes nye mand har været til brunch, rigtig hyggeligt. Og så vidt jeg kunne høre, kneb det ikke for mændene, der ikke tidligere havde mødtes, at finde emner at tale om. Rosemary og jeg mødte hinanden, da vi begge arbejdede hos FEI, vi siger ofte til hinanden, at det bedste der kom ud af de arbejdsforhold var, at vi traf hinanden ☺.

Jeg fik den yndigste lille porcelænsdåse og jeg mener, at kunne huske, at min mormor havde en lignende, hvori der altid lå små pastelfarvede pebermyntepastiller, gad vide om man stadig kan købe sådanne?

Ellers er det haven der er blevet prioriteret. Efter mange dage med varme er vi igen tilbage til det normale, hvilket vil sige vekslen mellem regn og sol, hvilket gør at ukrudtet skyder i vejret. Der er blevet plukket og spist squash på mange forskellige måder til trods for, at husbond før høst egentlig havde meldt ud, at han ikke var særlig vild med squash. Men jeg tror han har forandret mening, især den aften der stod squashsuppe på menuen ☺.

Pyntegræskar

Der er blevet plukket og syltet agurker, intet mindre end 8 glas og lige pt. funderer jeg over, hvad mon jeg kan bruge resten til, for de gror som ukrudt. Den kolde agurkesuppe, som jeg fandt på nettet, tror jeg ikke lige er sagen. Yderligere er der blevet lavet Balsamicopesto i rå mængder og det er ved at være tid for høst igen, så det ender nok med at fryseren bliver fyldt med pesto.

I øvrigt har jeg lige set på Facebook, at der KUN er 20 fredage til jul, det er alt, alt for lidt. Men jeg klager ikke, det har jeg bestemt heller ikke grund til ☺.