Jeg har altså bare så travlt ☺☺☺.
Nu drejer travlheden sig hverken om job, rengøring eller noget andet frygtelig praktisk, hvor jeg må piske rundt og lave tusinde ting på en gang - nej, nej jeg sidder trygt og godt inde i varmen foran computeren og nyder det, samtidig med, at jeg mindes svundne tider.
Til jul fik jeg 3 fyldte CD´er med knap 3000 billeder, som min eksmand havde scannet ind til mig og jeg er i gang med at sætte billederne ind under de rigtige årstal og begivenheder.
Enkelte billeder kunne jeg godt huske og har ofte kigget efter dem i arkiverne uden at have kunnet finde dem og nu er de her pludselig. Skønt!
Hvor jeg dog elskede den kjole, til sidst kunne den næsten ikke hænge sammen længere, så slidt var den. Her er den med på ferie ved Gardasøen i 1970 og det viste sig, at en af de andre gæster søde Helle fra Aalborg (så vidt jeg husker) havde samme smag. Jeg mener, at der fulgte hvide bukser med til kjolen, men det var nu ikke meget de blev brugt.
Utroligt at den dejlige unge meget snart fylder 35 år. Hvor er jeg stolt af hende, både nu og dengang.
Dette billede har jeg ledt efter længe og troede, at jeg måske havde drømt, at Oldes kaktus engang har haft så mange blomster på én gang. Kort efter billedet blev fotograferet i 1986, måtte jeg dele den og siden da, er det kun blevet til et par blomster på samme tid.
Mine tidligere svigerforældre boede i Odense, hvor de havde den mest fantastiske have. Jeg prøvede gennem mange år at gøre dem kunsten efter, men det lykkedes aldrig ☺.
Min dejlige kollega Tove og jeg fik i 1993 chancen for at besøge skoleskibet Danmark. Det var en spændende oplevelse og hvor blev vi flot beværtet.
Fra mit arbejdsliv! Billedet blev taget i 1994 i forbindelse med et eller andet F-16 projekt. Jeg håber, at deltagerne undskylder, at de nu pludselig befinder sig på en blog ☺.
Nå, men jeg må tilbage til sorteringen ellers ender det med at blive et mange års projekt. En god dag til jer derude i Blogland.
17 kommentarer:
Wauuu sikke en skøn gave at få.. Det er jo som at få sin fortid tilbage.. :-)
Knus til dig..
Det var en god ide, han fik!
Det er så dejligt at sidde og kigge "gamle" billeder igennem, der kommer så mange minder frem..god fornøjelse..;-D
Ja det er noget tidskrævende arbejde du er i gang med, du falder sikkert i staver gang på gang undervejs. Men vær glad for du slap for at scanne billederne ind, det er da den værste del af opgaven..
Inge, præcis! Husker jeg rigtigt, når jeg mener, at du også på et tidspunkt fik rigtigt mange billeder? Hvis jeg husker rigtigt, så kender du turen ☺. Knus og en dejlig eftermiddag til dig.
Lavendel, jeg er simpelthen også bare så glad for det. En skøn eftermiddag til dig.
Annemarie, ja det har du helt ret i ☺. Jeg tror også, at der kommer til at gå nogen tid med at få dem alle sat i de mapper, hvor de når hører hjemme ☺. Også en dejlig eftermiddag til dig.
Jønne, ja for søren! Gudskelovm at Bo gad at gøre det, det er jeg meget taknemmelig for.
Du har fuldstændig ret, der dukker mange billeder frem fra ting og steder, som var gået i glemmebogen og nu pludselig står lysende klart.
En rigtig god eftermiddag til dig.
Det er noget af et arbejde, du er i gang med, men som Jønne siger, så er det værste at skanne. respekt for din eks. ;-)
Det er også et dejligt arbejde, fordi så mange minder dukker op.
God fornøjelse med det
Hold da helt ferie, det er lidt af et projekt! En dag goer jeg det samme og jeg vil ogsaa mine foraeldres billeder igennem, for der er virkelig guld at hente. :)
Betty, så virker det igen.
Ja, det er så hyggeligt at se alle de gamle billeder, jeg er bange for, at det kommer til at tage noget tid, før jeg kan sige at jeg er færdig ☺.
Tina, glæd dig, men forbered dig på at der skal bruges laaaaaaaaaaang tid på projektet ☺.
Test, test.....
Test, test.....
Jahhh - jeg kan kommentere igen :-D
Hurra for gode eksmænd - hvor er han sød, at han gider sådan noget - sådan en god mand har Johns ekskone også ;-)
Det må være skønt at få sit fordums liv tilbage på den måde, så at sige.
Kære Ellen, tak fordi du gjorde mig opmærksom på problemet.
Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er en afkrydsning i kommentarfeltet pludselig blevet ændret natten over. Men godt at alt er normalt igen.
En rigtig god weekend til dig.
Sikke en skøn gave at få - jeg er virkelig imponeret. I må være forblevet gode vener, selv om I ikke længere er et par. Jeg har scennet en stor del af mine forældres billeder ind, og det er noget, der tager tid :-)
Klem og en god aften til dig!
Send en kommentar