Sønderjysk kaffebord udenfor Sønderjylland…..

Lørdagens ”Sønderjyske kaffebord” var i henhold til gæsterne en stor succes og den slags roser labber en værtinde jo i sig med stor glæde, især når det kommer fra mennesker, der ikke er vant til dansk hjemmebag ☺.

Jeg sendte - i sidste uge – mangen en kærlig tanke til en skøn lille bog, som jeg fik for et par år siden af en god veninde ”Den store Damekaffe”. Da jeg læste bogen, følte jeg mig hensat til min barndom, hvor vi var ude i ekstremerne, hvad angik forberedelser forud for gæstebud. Der blev gjort hovedrengøring, sølvtøjet blev pudset, duge blev vasket, selv om de kom direkte fra skabet osv. osv. Og hvad opdager jeg pludselig? At jeg ikke er nået mange skridt videre! Matriklen skinnede om kap med sølvtøjet, dugene var checket for eventuelle gule striber, da der går lang tid imellem at duge i størrelse meget lang, finder vej ud af skabet ☺.

Torsdag blev ”faster Veras småkager” og de ”Franske makronkager” bagt. Jeg havde glemt, hvor gode sidstnævnte egentlig er, for jeg tror ikke jeg har bagt dem, i de år jeg har boet i Holland.

Takket være bloggen ”Frau Putz” fik jeg adgang til ”Verdens letteste lagkagebunde” og hvor var de flotte, de blev lagt sammen med kagecreme, lavet efter min tidligere svigermors opskrift samt hindbærmarmelade. Jeg har før forsøgt mig med lagkagebunde hernede, uden succes! Et år ville jeg glæde hollænderne med en Othellolagkage, jeg ved ikke hvor mange dage vi spiste Othellolagkage efter fødselsdagsgildet, men det var nogle stykker, for den var godt nok en tung sag at komme igennem. Men lagkagebundene fra ”Frau Putz”, de var til gengæld lige præcis, som de skulle være.

Lørdag morgen blev der bagt boller, lavet brunsviger efter min tidligere svigermors opskrift, fynsk og lige præcis som den skal være ☺. Jeg havde gået og spekuleret på, om gæsterne skulle udsættes for brunsviger eller kringle, men henset til, at lørdag formiddag sikkert ville byde på  lidt stress og at jeg for mit indre blik så, at remoncen ville være alle andre steder, end lige præcis inde i kringlen, blev det brunsvigeren, det var begrænset hvad der kunne gå galt med den.

Af hensyn til min bonussvigerdatter blev der også bagt en ”Marcipantærte med havens æbler”, idet det skønne pigebarn helst vil have bagværk med æbler. Det blev ganske vist ikke havens æbler, men supermarkedets, men det gjorde ikke sagen ringere. Hold da op, hvor den smagte, den var ikke særlig køn, men hvad den manglede i udseendet, havde den i smag…..og kalorieindhold. Der var ikke så meget som et lille bitte stykke æble tilbage, da fadet havde været rundt ☺.

Lidt egoistisk har man vel lov til at være, når man er værtinde og det er værtindens fødselsdag der fejres, derfor skulle der også en chokoladekage på bordet. En ny opskrift ”Gerickes chokoladetærte” skulle prøves! Jamen dog, hvor var den god og ualmindelig nem at gå til. Af og til savner jeg træstammer eller romkugler, der lige fra jeg var 7 – 8 år har været mine yndlingskager, men Søren Gericke har sørget for en erstatning, selv om den nok ikke skal laves for ofte, sådan henset til blodsukker og kalorieindhold ☺.

Det væltede ind med gaver, alle ting der var på ønskesedlen, nye puder til havebænken, ikke mindre end 6 køkkenhåndklæder og 2 viskestykker, alle med rødt mønster, en skøn blomsterdekoration, gavekort til vinhandel og blomsterforretning og så denne, som jeg faktisk også havde ønsket mig ☺. Æblet har altså ikke noget med dimsen at gøre, det er der kun for at illustrere størrelsen ☺ og så havde det givetvis været smart, hvis jeg nu havde husket at fotografere dimsen ved dagslys ☺.

Indtil fredag anede jeg intet om dimsens eksistens!
Bonussønnen og –svigerdatteren trissede rundt Kringlop (genbrugsforretning) i deres ferie, de så tingesten og sendte straks en sms til Frank, for at høre hvad den skulle bruges til. Det omvandrende leksikon (altså Frank) kunne fortælle de unge mennesker, at de stod med en væveskytte og at det i 70´erne var meget moderne at have dem hængende på væggen sammen med sættekassen. Jeg synes historien var så sjov, at jeg spurgte om der var flere af dem i Kringlop, for så ønskede jeg mig sådan en, den ville passe fint ind i det hjemlige museum, hvor der ikke er mangel på gamle ting og sager (gammelt ragelse, vil nogle måske mene☺).

Da den lille familie fra Danmark var på besøg, fik jeg en stor gaveæske med produkter fra Origins, som er og bliver mit yndlingsmærke indenfor cremer m.v. Da mærket ikke forhandles i Holland, er det altid på ønskesedlen til Danmark ☺☺. Den sidste gave har jeg ikke fået endnu, det er en tur til Antwerpen og den glæder jeg mig meget til.

Mit lille bonusbarnebarn sov trygt og godt til trods for al snakken ☺.

   

Vor søde nabokone lavede ovenstående fotodokumentation fra dagen!

Alt i alt, er det nu ikke så tosset, at blive 59 år!