Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre? Del 5

Jeg har været med på landevejen et par gange, noget jeg har savnet meget gennem det sidste års tid. Kombinationen mellem diabetes type 1 (det samme gælder sikkert for type 2) og for meget stillesidden harmonerer ikke så godt, derfor har eventuelle tilskuere ville kunnet se et kvindemenneske af ældre årgang piske rundt på området, hver gang vi holdt stille ☺. Målet har været at få så megen bevægelse som muligt og heldigvis har ingen kommenteret ☺☺☺.

Det er utroligt hvad man ser, når man bevæger sig rundt på landets veje. I Oss, hvor vi tidligere boede, er man i gang med at lave en fremtidsvej ”Weg van de Toekomst”! Der er/bliver lavet adskillige fremtidsorienterede tiltag på vejen, bl.a. agter man at ”plante” 50 zonnebloemen, altså solsikker og jeg vil nok mene, at det er noget af en tilsnigelse at kalde nedenfor viste afbildning for en solsikke. Men meningen er god nok, idet solcellerne skal give energi til de forskellige lyskryds på ”Weg van de Toekomst”.

I øvrigt, nu vi er ved fremtidsvejen, så viste den lokale brabantske TV sender en aften et andet tiltag. Man er i Oss af den opfattelse, at mennesker generelt er utrygge ved at gå/cykle i tunneller. Derfor vil man ved indgangen til en af cykeltunnelerne under ”Weg van de Toekomst” sætte et lysskilt op, hvorpå der står noget i retning af ”Hvilken fugl hører De”. I tunnellen vil man kunne høre adskillige fuglefløjt og ved udgangen af tunnellen vil et andet lysskilt fortælle hvilken fugl man har hørt fløjte! Filosofien bag dette er, at man koncentrerer sig om at høre efter fuglefløjt og glemmer sin angst!

Friesland Campina laver de sødeste reklamer for deres Mona desserter (forskellige fromager/budding i plastbæger). For et stykke tid siden viste man en reklame, hvor 2 unge mænd sad og spiste i et køkken i 70´er stil. Den ene slugte maden, mens den anden tog det stille og roligt. Da den travle var klar, skyndte han sig til køleskabet for at tage desserten ud. Til hans forbavselse stod der kun en grøn/hvid plastbøtte med et eller andet kedeligt og han forsvandt ud af køkkenet. Derefter skyndte den langsomme sig at spise færdig, for derefter at gå til køleskabet, løfte den kedelige grøn/hvide plastbøtte, hvor bunden manglede og derunder stod jo selvfølgelig en Mona dessert. Da jeg så denne lastbil, måtte den selvfølgelig foreviges.

At der er himmelvid forskel på, hvad mænd og kvinder finder væsentligt, vidste jeg selvfølgelig godt, det blev yderligere bekræftet for mig for et par uger siden, da vi holdt pause langs med kanalen i Vianen (Mieles hjemby).

Jeg sad og fotograferede flodbåde og huse på den anden side af kanalen, da husbond sagde: ”Se, der kommer en Karma!”.
Jeg kiggede ud på vandet, flodbåden hed “Cornelis”.
Husbond siger ”Så du den? Den er endda designet af en dansker” .
Jeg svarer ”En dansker? Designer danskere flodbåde?”.

Det viste sig at være den lave, grå bil der netop var kørt forbi os, der var objektet for husbonds beundring. Jeg havde kun set et par flodbåde, vandet og solen, hvorimod husbond kun havde set bilen ☺. Jeg har senere checket bilen på internettet og den er da ikke så ringe, men gad vide hvordan man bare nogenlunde elegant stiger ned i sådan en? ☺.

Jeg beklager den forringede billedkvalitet på dette indlægs billedmateriale.