torsdag den 20. juni 2013

Sådan en almindelig torsdag.

Dagens ”tour”☺ blev på 30,72 km. (de 0,72 er altså meget vigtige ☺). Egentlig havde jeg ikke forventet, at jeg ville være i stand til at cykle i dag pga. tirsdagens cykeltur på knap 50 km. Men prøves skulle det og hvis det blev for umuligt, kunne jeg altid vende om og tage bilen i stedet for.

Til min store overraskelse var der ingen ømhed overhovedet, alt gik som smurt. Kan det mon være et tegn på, at jeg er ved at komme i form? I så fald, tror jeg det er første gang, siden jeg var på konstabelskole i 1972/73 ☺.

Dagens sygehusaftale var en del mere opløftende end den sidste. Det er ikke første gang, at jeg har oplevet det, den ene specialist er ikke absolut ikke tilfreds, hvorimod den anden er yderst tilfreds. Resultatet er vel, at jeg skal drage min egen konklusion, der må ligge et sted midt imellem de 2 udtalelser.

Dongen1

På hjemvejen tog jeg en omvej og så, at kirkespiret fra Sint-Josephkirken, der længe har stået på en mark i Dongen, nu endelig har fået en anden plads. På grund af manglende besøg, blev kirken brudt ned i 2009 og hvis man skal tale om genbrug, så er dette vel en meget god ide.

Dongen2

Præstegården har også stået til salg et stykke tid, jeg har lige checket på nettet, den kan købes for den nette sum af 495.000 €, hvis nogle skulle være interesserede ☺.

Vejrguderne ved ikke helt hvad de vil i dag, da jeg cyklede til Tilburg i morges, var det klæbende varmt. Senere kom der lidt vind og da jeg var i Dongen begyndte det at dryppe en anelse. Jeg nåede lige præcis den hjemlige garage, før det begyndte at regne alvorligt, godt timet ☺. Og nu skinner solen fra en skyfri himmel

9 kommentarer:

Inge sagde ...

Det ser lidt underligt ud med et kirketårn uden en kirke under..
Her har det også været bagende varmt i dag, dog helt uden vand fra oven.
Knus og god aften.

Kisser sagde ...

Jeg synes godt nok, at du er sej. Sådan at cykle så langt. Selvfølgelig er du da i god form, så meget du cykler.
Nyd aftenen nede sydpå. Håber I har sol?

Pia sagde ...

Lummervart har det også været her både i går og i dag. Det har tordnet hele natten, og der faldt regnen også, men intet af det har renset luften.
Hestene i Utrecht var der p.g.a. Internationalt military.
Godt nogen i sundhedsvæsenet er tilfredse med dig, og jeg ville også konkludere som dig :-)

Henny Stewart sagde ...

Nej, den præstegård er lidt for pebret efter min smag. Her i landet lukker man kirker og anvender dem til andet formål, men jeg har endnu ikke hørt, at man har ragt dem ned. Men det kan vel komme, hvis nogle af kirkerne er i dårlig stand.

Rejen sagde ...

torsdag var en lummer dag, godt at du nåede hjem inden det plaskede ned. :-D

Fru Blå ,frublaasgemmer sagde ...

Jeg skal da lige love for at der er gang i dig , sejt. Og så vil jeg lige sige tak for dine hilsner . K h Birthe

Madame sagde ...

Ja, jeg tror bestemt, du er ved at komme i form - hvor er det flot, at du cykler så lange ture.
Klem og en rigtig god aften!

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Jeg læste lige tilbage og så 'Uitsmijteren' uf dem kan jeg ikke klare fordi de er så grotesk store... Har set sådan en kæmpe indtaget med masser af mayo og hvidt brød med øl til, bagefter en smøg. Jeg ventede på at sku' ringe 112, men så galt gik det ikke.

Annette sagde ...

Kære alle I søde mennesker.

Tusinde tak for alle jeres dejlige kommentarer, som jeg burde have svaret på for længst, undskyld.

Men grundet en aldersmæssige milepæl har der bare ikke været tid til hyggelige og dejlige aktiviteter som blogning og på den anden side set, I er vel også ved at være vant til, at jeg ikke er helt så stabil ☺ ☺.

Igen tak, sov godt,
Varme klem fra det sydlige Holland.