Besøg fra Danmark………

Hvor var det dejligt, at de orkede at tage turen herned til min fødselsdag, de danskere ☺. Vi nød i fulde drag at have dem her og håber, at de også har nydt dagene.

En af de danske gæster, min datters svigermor, havde ikke tidligere været i Holland og derfor havde min datter, husbond og jeg tænkt store tanker udi turistattraktioner, der skulle vises frem på en årstid, hvor tulipanmarkerne ikke gør meget væsen af sig. Vi var omkring møller, bl.a. Kinderdijk, hvor der står ikke mindre end 19 gamle møller på rad og række, en anden mulighed var sluser, men hvilken størrelse skulle vi besøge og hvor var det bedste udsyn over aktiviteterne på en stille søndag? 

Pludselig kom min datter med ideen, en sejltur i Amsterdams kanaler! Selvfølgelig skulle vi det og jeg tillod mig at tilføje, at en tur omkring De Wallen (Rosse Buurt) måske også var en ide!

Af sted det gik mod Amsterdam efter det fælles morgenbord. Vi plejer som regel at parkere ved Arena (Ajax stadion) og tage metroen derfra. Der er altid ledige p-pladser (måske ikke lige hvis Ajax spiller på hjemmebane), det koster intet at parkere der i forhold til i centrum og man slipper for jagten på en p-plads.

Jeg ved godt, at jeg aldrig får husbond lokket med til det, men jeg ville altså ikke have spor imod at bo i et af disse ☺. Måske det sorte i midten med de små vinduer eller de brune yderst til højre ☺.

Kristian, mindste barnebarnet var ikke helt på toppen. Under morgenmaden fejlede han intet,  men da vi nåede Arena var han træt, sagde ikke ret meget og ville helst bæres af mor eller far.

Her pynter jeg mig med lånte fjer. Det var Karoline, der synes at en bil med hår og pigge, den måtte hun fotografere ☺.

Amsterdam var varm, meget varm og vi blev på det kraftigste frarådet, at tage børnene med på en sejltur, idet temperaturen i båden let kunne overstige 40 grader. Derfor fandt min datter, børnebørnene og jeg en café, hvor vi kunne sidde og kigge på mennesker, indtil de andre var færdige med at sejle.

Nu var caféens placering desværre ikke særlig velovervejet, vi sad på Dam, det var sommer, fantastisk godt vejr og mange turister, så i samme øjeblik vi havde slugt den sidste dråbe i kaffekoppen, begyndte tjeneren at cirkle omkring os, for ligesom at fortælle, at enten måtte vi foretage yderligere bestillinger eller også var det ud! Kristian var i mellemtiden faldet i søvn og det var næsten umulig for min datter at gå rundt med ham på armene. Men heldigvis varede det ikke mange minutter, før sejlerfolket dukkede op og det hele gik i rask fart tilbage til banegården. Undervejs nåede vi en enkelt gade i Rosse buurt og Karoline på snart 8 havde af mor fået en pædagogisk forklaring omkring det faktum, at damerne stod i badetøj midt i byen i stedet for at ligge på stranden.

Vi havde planlagt, at vi skulle spise på hjemvejen, den ikke tidligere hollandsfarende skulle udsættes for en uitsmijter så stor som et stegefad  (den med æggene i overflod, skinken og osten), men da lille Kristian havde bedst af at komme hjem så hurtigt som muligt, blev det i stedet take away – kinesisk/indisk rijsttafel! Det viste sig, at den lille mand havde meget høj feber, så der var ikke noget at sige til, at han var mat i sokkerne. Men gudskelov var han frisk igen mandag morgen, da den lille familie lagde kursen mod nord.

I dagene op til fødselsdagen havde min hals drillet lidt, men ikke mere end hvad et par sugetabletter og Iboprofen kunne holde i skak. Det gik fint indtil søndag aften, hvor en god gammeldags sommerinfluenza holdt sit indtog, For søren da, hvor var jeg skuffet! Karoline og morfar blev et par ekstra dage hernede og jeg havde så mange planer for, hvad Karoline og jeg skulle foretage os i de dage. Vi skulle ud og køre med tog, vi skulle spise is på torvet i enten Tilburg eller Breda (det endda selv om jeg ikke er vild med is) og vi skulle på tøseshopping. Men et er teori, noget andet den barske realitet. Og realiteten blev, at Karoline tegnede, legede med katten og så hollandsk børnefjernsyn (hun sagde, at det ikke gjorde så meget, at hun ikke forstod hvad de sagde, fordi hun kendte serierne fra Danmark), mens jeg halvsovende rullede mig sammen i sofahjørnet med læssevis af papirlommetørklæder og vandflaske…. ØV, ØV og atter ØV!

Der var i hvert fald én i husholdningen, der var godt tilfreds med at planerne blev ændret og vi måtte blive hjemme. Misse havde haft et par hårde dage, mens Kristian også var her, den var lidt utryg ved hans hurtige bevægelser. I de få dage Karoline var her sammen med morfar, ænsede katten knap nok vi andre, Karoline var den helt store kærlighed og i dagene efter hun var taget hjem gik katten utrøsteligt rundt og kaldte på hende ☺.

Karoline og morfar kørte torsdag morgen og derefter foregik livet mest på sofaen med lidt praktisk arbejde ind i mellem. Et besøg hos lægen i tirsdags resulterede i en eller andet mirakelkur, som desværre har den bivirkning, at man bliver rødere end rød, hvis man opholder sig i solen. Jeg spurgte lægen, om det ikke ændrede sig til brun hen ad vejen, men i henhold til ham, så ville jeg blive og forblive rødere end en kogt krebs.  Så mens resten af Holland hygger sig udenfor i det dejlige vejr, har jeg endelig tid til at skrive og læse blogge ☺.