Ud og se med NS…..del 2.

Egentlig var det meningen, at den sidste togbillet skulle bruges på en tur til Pure Markt i Amsterdam. Husbond var godt tilfreds, for så slap han for at komme med. Men den hollandske vejrudsigt blev ved med at forudsige 80% chance for regn søndag og selv om jeg gerne ville på marked, så synes jeg ikke, at tanken om at gå rundt i silende regn var særligt tiltrækkende.

Sidste gang jeg kiggede på vejrudsigten var fredag formiddag ved 9 tiden og der var ingen ændring. Derfor blev der taget en hurtig beslutning, den sidste togbillet skulle bruges samme dag og i løbet af meget kort tid (utroligt så hurtigt tingene kan gå, når de skal), var jeg klar til at tage af sted.

Min første ide, var at besøge Nijmegen for at snuse til stemningen, før Nijmegen marchen løb af stabelen, men da jeg stod på stationen og ventede, så jeg at toget, som jeg skulle med det første stykke, kørte direkte til Utrecht, og det blev så Utrecht, der blev målet for dagens udflugt.

I Noord Brabant var vejret trist, gråt og koldt, mens jeg stod og ventede, overvejede jeg, om jeg skulle løbe hjem efter en jakke. Men da jeg nåede Utrecht, var der varmt, rigtig lummervarmt, alt klæbede og jeg fortrød bittert, at jeg havde valgt at tage lange bukser på.

Jeg har desværre måttet sige farvel til en taske, det var et stort forlis, idet den blev brugt næsten dagligt, den passede så fint i cykeltaskerne. Jeg ved ikke præcist, hvornår jeg købte den, kun at det var før 1997, så det er vel egentlig ikke af storhed, at der måtte en ny til. Et af dagens mål var at finde en erstatning og det lykkedes inden for den første halve time i Utrecht. Den er ikke ganske vist ikke så pæn som den gamle, men til cykeltasken er den fin nok.

Mens jeg travede rundt i byen og svedte tran, fandt jeg pludselig den yndigste lille oase, som jeg ikke tidligere har set. I nærheden af domkirken, bag Steven Sterks boghandel ligger ”Flora´s hof”.

Jeg har senere fundet ud af, at biskoppens palads tidligere stod på denne skønne plet. Der har også været plantage på stedet, men den fik lov til at forfalde og stedet lå øde og forsømt hen. I 2007 blev der oprettet et stiftelse ”Flora´s Hofs venner” og i slutningen af 2009 var man klar med en basishave. Alt arbejdet foregår på frivillig basis og det hele var bare så fint. Stedet indbyder til at sidde og tænke lidt over livet og enkelte havde valgt at spise deres madpakke på stedet.

Frokosten blev indtaget hos “Olivier”, den dejligste cafe, som jeg engang blev præsenteret for af Jeanette fra Hengelo.

“Olivier” ligger i den tidligere schuilkerk Maria Minor, der stammer fra 1860. En schuilkerk vil sige, at det er en bygning, hvor man udefra ikke kan se, at det er en kirke, altså en skjult kirke. At kirken udefra ser ud som et almindeligt beboelseshus, skyldes at det i det 16 århundrede under reformationen og billedstormen kunne være farligt at vise sin tro og gå i kirke.  For at lade restauranten bevare så meget af bygningens oprindelse som muligt, har man blandt andet bevaret kirkens orgel. Der er næsten ikke tid til at spise, når man er hos “Olivier”, der er bare så meget at kigge på.

En anden idyllisk lille plet midt i Utrecht er Pandhof Sinte Marie med den fineste korsgang.

Igen et rent tilfælde, at jeg opdagede den lille have. Jeg kom gående på fortovet og hørte den smukkeste korsang fra en bygning, der viste sig at være musikkonservatoriet og mens jeg stod og læste skiltet på bygningen, opdagede jeg haven.

Korsgangen, der stammer fra 100 tallet tilhørte oprindeligt Mariakirken, der blev revet ned i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet. Det var begrænset, hvor meget jeg kunne vandre rundt derinde, idet man var i gang med en bryllupsfotografering.

Efterhånden kunne jeg godt mærke, at 2 dage i træk med mange kilometers traveture, havde vakt liv i muskler, hvis kendskab jeg nok lidt havde glemt.

Jeg måtte lige have Douwe Egberts thekande med, da jeg var undervejs til stationen ☺.