Gaver fra Sinterklaas.

Sinterklaas er ensbetydende med gaver og natten til fredag var der nogle der havde taget det bogstaveligt!

Overalt i Holland findes de forhadte ”flits paalen” der tager de nydeligste foto´s af biler, der overskrider den tilladte hastighed (lykkeligvis har jeg altid undgået dem, men jeg deler adresse med en der af og til har fået tilsendt et foto ☺).

De gamle kameraer som stadig findes er med film og der ses glimtet når der bliver flitset, dog er ikke alle operative på en gang og på forskellige radiostationer meldes ind, hvilke der er aktive. Men nu har man opfundet nye digitale ”flits paalen”, disse giver ingen indikationer og det er først i det øjeblik at girokortet lander i postkassen, at man finder ud af at det gik for stærkt.

Natten til fredag havde Sinterklaas og hans zwarte Piet hjælpere været på spil, idet adskillige ”flits paalen” i Amsterdam, Eindhoven, Groningen, Hilversum og Tilburg (ialt 250 stk) var indpakket som gavepakke og på pakken var der sat et mærke fra Sinterklaas. Sjov ide, som politiet stadig ikke har fundet ophavsmændene til.

Erindring og glæde....

Jeg ved ikke hvor parret stammer fra, men så langt tilbage jeg kan huske var de en del af min mormor og mormors julepynt. Senere flyttede de ind hos mine forældre og nu bor de i Holland.
Det er en særlig glæde hvert år når de pakkes ud.

Vaccination.....

De hollændere, de hollændere…….
Jeg undrede mig for et stykke tid siden, da jeg læste at man i Danmark kun skulle vaccineres 1 gang mod mexicansk influenza plus den normale influenzavaccination, idet jeg vidste at min mand, der tilhører en af risikogrupperne pga. diabetes, var tilsagt til 2 vaccinationer ud over den normale.

Men hernede vælger man som oftest en anden løsning end alle andre europæiske lande og det gjaldt også i forbindelse med vaccination mod mexicanske influenza, hvor alle i risiko grupperne skal vaccineres 2 gange.

I forrige uge opstod der så pludselig tvivl i Rijksinstituut voor Volksgezundehid en Millieu (RIVM), da WHO meldte ud, at 1 vaccination imod ”mexicogriep” var nok. I fredags meddelte minister for folkesundhed Ab Klink, at alle der tilhører risikogrupperne skal vaccineres 2 gange, altså man holdt sig til den oprindelige plan. Hvad skulle man også gøre med de enorme mængder af vaccination der i henhold til dagspressen er indkøbt?

Ud over de forskellige risikogrupper har voksne og børn i børnefamilier med babyer der er for små til at blive vaccineret samt alle børn i alderen fra 1 til og med 4 år også været indkaldt til vaccination og når 2. vaccinationsrunde starter den 14. december så får de anden omgang.

En enkelt gang har jeg hørt en journalist har vovet at spørge hvorfor dog 2 vaccinationer når alle andre lande nøjes med en enkelt og det yderst videnskabelige svar var, jamen man kan jo aldrig være for sikker!

Rundt i landet.....

Jeg får løbende chancen for at komme med rundt i Holland, Belgien og Tyskland og i sidste uge, da stormen rasede over det meste af Europa, var jeg med i den del af Holland, der kaldes det grønne hjerte (Het groene hart). Området ligger i den vestlige del af landet og dækker dele af provinserne Noord-, Zuid Holland og Utrecht. Det er forholdsvis tyndt befolket, grønt, grønt og atter grønt med græssende køer og får, vandløb både på marker og i landsbyerne, med andre ord rendyrket hollandsk idyl.

I området findes der også et utal af gamle vindmøller, hovedparten er smukt restaurerede og lavet om til beboelse og i under stormen var der enkelte der fik lov til at arbejde.
Jeg beklager billedkvaliteten, men fotograferingen foregik under kørselen.

Få dage efter jeg var flyttet herned, var jeg på besøg i min første hollandske mølle i Oirschot og mølleren synes, at det var sjovt at have en dansker på besøg, så vi fik den udvidede guidede tur og jeg tror egentlig, at det var det møllebesøg der pirrede min interesse for møller, idet vi siden har besøgt en del.

I provinsen Zuid Holland findes en af Hollands helt store turistattraktioner ”Kinderdijk”, det omfatter 19 møller beliggende på rad og række, en af møllerne er indrettet som museum og der kan sejles rundt i området, så alle møllerne kan ses udefra. Det ser flot ud, ingen tvivl om det, men der er nok lidt for meget turist over det efter min smag.

Hvert år afholdes der Mølledag, hvor man kan besøge en del af de istandsatte og arbejdende møller. Man bliver vist rundt af entusiastiske hobbymøllere, der ofte selv har deltaget i restaureringsarbejdet.

Hvad jeg finder utroligt interessant er den måde man tidligere brugte møllerne til at kommunikere med hinanden på, før opfindelse af telefon, bil mv. Herunder de mest brugte former for kommunikation, som dog ikke er ens overalt i landet, da der også inden for det område findes dialekt ☺

(Billedet er tyvstjålet fra internettet)

1. Glædestilstand.
Hvis mølleren var glad, for eksempel i forbindelse med en fødsel, så ville han lade alle se det og satte derfor møllevingerne så de ikke stod helt i midten, men en smule mere til venstre.

2. Sorgtilstand.
Hvis der var dødsfald i møllerens familie blev vingerne sat ikke helt i midten, men en smule mere til højre. Ofte blev denne vingestand brugt i 6 uger. Hvis et medlem af kongehuset døde, blev møllen holdt i denne tilstand til og med bisættelsen.

3. Kort pause.

Hvis mølleren holdt fri i et par dage, lod han på denne måde bønderne vide, at de ikke behøvede at køre vejen til møllen. Møllevingerne stod fuldstændig ret og dannede et kryds.

4. Lang pause.

Hvis mølleren holdt fri i et par uger, blev vingerne sat på skrå og lignede et x. Af og til ser vi møllevinger i denne tilstand.

5. Alarm- eller hastetilstand.
Hvis der er skete et eller andet alvorligt i nærheden af møllen, f.eks. en stor brand eller lignende satte mølleren vingerne som vist på billedet, samtidig blev der sat et stykke klæde på hver møllevinge. De omkringboende vidste så, at der var sket et eller andet alvorligt og hastede afsted til møllen.

6. Festtilstand.

Denne stand blev ikke brugt overalt i Holland. Ved specielle lejligheder som f.eks. et bryllup blev vingerne udsmykket. Enkelte steder bruges udsmykningen stadig på Møllens dag.

Hvor er det dejligt.....

Hvor er det fantastisk og meget, meget dejligt.....
Denne buket fik jeg i dag og vi har ikke engang noget der skal fejres.

Ørnen.

Det er da utroligt, at en smule dansk fjernsyn kan få en til at sidde op den halve nat!
En af vore Tv-kanaler viser udelukkende kriminalserier og jeg opdagede midt på ugen, at de sender den danske serie ”Ørnen”.

Det tog lidt tid at finde ud af hvad de sender hvornår, men i går lykkedes det. Fra 23 – 24 sendes et nyt afsnit i serien, det bliver genudsendt næste dag fra 11 – 12 samt 16 -17 og jeg var altså lige nødt til at skulle se det nye afsnit inden sengetid. Det er lidt sjovt, men dejligt at høre dansk tale og se hollandske undertekster.

Frygten var totalt ubegrundet, han ankom til tiden…...

I går eftermiddags skete det så, Sinterklaas kom til Holland, nærmere bestemt til Schiedam, hvor han som vanligt ankom til med dampskib fra Spanien medbringende alle sine zwarte Piet hjælpere. Hvert år skabes der i medierne en smule panik omkring rejsen fra Spanien og i år sejlede dampskibet for langsomt.

Ovenstående kræver måske lidt forklaring, det gjorde det i hvert fald for mig, da jeg i sin tid stiftede bekendtskab med begrebet Sinterklaas.

Saint Nicholas, Sankt Nikolaus, Sint Nicolaas eller som han kaldes i daglig tale her Sinterklaas blev født i år 270 e. Kr. i Pataras i Lilleasien. Han var biskop i Myra, der ligger i det nuværende Tyrkiet, hvor han døde 6. december 340 e. Kr. Der findes en del historier om Sint Nicolaas´s gode gerninger (og nogle få knap så gode), men allerede før år 1000 var han en af både den østlige og vestlige kirkes mest ærede skikkelser.

I middelalderen udviklede Sint Nicolaas´s dødsdag 5. december sig til at være en fest for børn, hvilket den stadig er hernede. I de lande hvor Sinterklaas fejres, findes der forskellige traditioner for hvordan festlighederne afvikles og i enkelte lande fejres Sinterklaas først d. 6. om morgenen. Den hollandske version indebærer, at Sinterklaas hvert år på en lørdag midt i november ankommer med dampskib fra Spanien til Holland sammen med sine hjælpere. Hvorfor lige Spanien fremgår ikke helt tydeligt af historien, nogle mener det skyldes at Sint Nicolaas var skibsfartens skytshelgen, andre mener at traditionen er kommet til Holland med spanske søfarere.


Mange hollandske byer fejrer Sinterklaas ankomst til landet med stor fest, optog og festivitas (klik på billedet for forstørrelse), men intet overgår den by der er valgt til at være den officielle ankomstby.

I perioden fra Sinterklaas ankomst til landet og frem til Sinterklaasaften den 5. December, besøger Sinterklaas og hans sorte hjælpere alle hollandske børn. Sinterklaas rider på en smuk hvid hest "Amerigo", der har evner ud over det sædvanlige, idet den er i stand til at gå på hustage og tagrygge. Gaverne leveres nemlig, som vi kender det fra julemanden, gennem skorstenen og grunden til zwarte Piet altid er sort skyldes selvfølgelig, at han må tage den hårde tur ned gennem skorstensrøret. Alle de børn der igennem året har været søde får en lille gave, det kan være chokoladebogstaver, chokoladepenge, spekulaaspoppen (spiselige dukker der er lavet af en dej, der minder om den danske brunkagedej), pebernødder med skumfigurer eller andre små gaver, der ligger i børnenes sko når de vågner om morgenen. Sinterklaas kan også finde på at besøge forretninger, idet børn kan aflevere sko hos supermarkeder som Albert Heijn (vores Superbrugs).

Pakkeaften er her Sinterklaasavond, altså den 5. december og det er selvfølgelig hovedsagelig børnenes aften, men også voksne giver hinanden gaver og med de voksnes gaver følger et digt. Efter den store aften drager Sinterklaas tilbage til Spanien, hvor han opholder sig indtil næste år i november.

Holland har egentlig ikke mange traditioner i forhold til Danmark, men det er mit indtryk at Sinterklaasavond er en af de traditioner der fastholdes. Den 24. december er almindelig arbejdsdag her og der findes ingen traditioner hvad maden angår.

Hvilken aften vi fejrer, er altid lidt afhængig af hvilken dag i ugen den falder, i år passer det fint at fejre d. 5 da det er en lørdag, andre år har det været den 24.

I går var vi på årlig indkøbsraid i Tyskland og var oppe frygtelig tidligt for at komme af sted i god tid. Tidligere da vi boede tæt ved den tyske grænse foretog vi mange af vore indkøb i Tyskland, men siden vi flyttede vestpå begrænser turene sig som regel til et par gange om året og er egentlig mest for hyggens skyld.

Hollænderne drager i stor stil til Tyskland for at handle, dog ikke i samme antal som ved den danske grænsehandel, men det hollandske sprog er det mest fremherskende i gadebilledet i Kleve, der er byen hvor de fleste hollændere handler ind. Vi spiste morgenmad i Kleve i går, da man i Tyskland kan få morgenbrød der er en del mere lækkert end det man kan købe her. Sjovt nok så hedder de rundstykkelignende boller som man kan bestille hos bagerne her også Duits brood.

Da indkøbene var overstået kørte vi på digerne langs med Rijn (Rhinen) mod vest.

Vejret havde på forunderlig vis ændret sig fra trist småregn til smukt solskinsvejr med en temperatur på omkring 13 grader.

I Nijmegen lykkedes det mig at overtale husherren til en travetur. Tidligere tog vi ofte til denne smukke gamle universitetsby, der har et utal af fantastiske gamle huse. For mange danskere er byen kendt som udgangspunkt for den årlige Nijmegen march, hvor en del danske soldater deltager hvert år.

Egentlig tror jeg, at vi begge havde glemt alt om Sinterklaas ankomst til landet, men få minutter efter vi havde forladt bilen befandt vi os midt i optoget med Sinterklaas på ”Amerigo”, mange zwarte Piet i store og små udgaver, der alle var fulde af narrestreger samt ledsagende musik.

Da festlighederne var overståede gik vi lidt rundt i byen, der som enhver anden hollandsk storby på en lørdag eftermiddag var fyldt med mennesker.

Jeg kan ikke få nok af den slags bygninger ☺

Turen endte med tidlig aftensmad på en vidunderlig skøn restaurant/café ”De Waagh”, som vi tidligere af og til kom på. Det er en fantastisk smuk gammel bygning fra 1612 og det lyder måske lidt overdrevet, men jeg er meget vild med det sted. Der er fyldt med smukke gamle ting og i restauranten ligger det gamle klinkegulv der er blevet slidt igennem mange generationer.

Nogle gange kan jeg godt komme lidt i tvivl om, hvilken indretningsstil jeg finder smukkest. Er det køligt, hvidt, smukt, rent og minimalistisk eller et det et sammensurium af gamle ting og sager som kan fortælle om generationers liv og levned og når vi af og til er i "De Waagh", så er jeg ikke spor i tvivl om mine præferencer. Alt i alt en vidunderlig dag.