Manden på taget!

Af og til dukker der ting op i erindringen hvorom jeg tænker, det skal jeg engang skrive om på bloggen og siden min blogs spæde start, har billeder af manden på taget, været et af dem.

Husbond har den sidste uges tid snakket om, at det røde lyn i garagen skulle luftes i weekenden. I går var optaget af en cykeltur til Tilburg, derfor måtte det blive i dag. Jeg synes, at det kneb en hel del med lysten til at trække i motorcykeltøjet i 27 graders varme og valgte derfor at blive hjemme.

Egentlig var det meningen, at jeg ville have kigget på nogle af alle de projekter, der ligger og venter på min opmærksomhed, nye gardiner til soveværelset, poser til svigerdatterens mobiltelefon, slægtsforskning osv. Men efter et par timer hoppede jeg på cyklen og kørte i retning af Breda.

Undervejs passerede jeg fabrikken Hero, der bl.a. producerer marmelade og frugtsaft. Fabrikken har eksisteret siden 1914 og jeg synes det er sjovt, når min mand fortæller, at han i 1955, hvor han som 4 årig startede med at gå i børnehave, hver dag passerede Hero og lod hånden glide over murstenene på fabrikkens hegn, der ikke er forandret siden da. Han gik ruten til/fra børnehave hver dag 2 år, indtil familien flyttede fra Tilburg. Utroligt, at hans mor turde lade sådan en lille purk gå alene, selv om han kunne blive på samme fortov hele vejen.

Jeg havde hjemmefra nedskrevet ruten til Baronielaan, hvor manden på taget sidder. Vi kommer jævnligt forbi i bil, men da den vej desværre ikke er beregnet for cykler, måtte jeg ud i alternativer.

Et eller andet gik galt halvvejs, da jeg pludselig manglede en vej! Pokkers også. Men på den anden side set, selv om Breda er en by på 129,14 km² og med et indbyggertal på 172.219, så skulle det vel være til at finde ud af, når jeg så nogenlunde vidste hvilken retning jeg skulle i ☺.

Jeg cirklede rundt om centrum et par gange, men blev pludselig fanget af hvad der skete i det nye "Haven" område. Et sted der tidligere var havn, for derefter at blive Hollands første parkeringskælder, for nu igen at være blevet til et dejligt vandområde.



Hidtil har jeg kun set disse bolde i funktion i en reklame i fjernsynet, det var sjovt at se dem live. Det var en eller anden form for konkurrence, men hvad den egentlig gik ud på, det fandt jeg aldrig ud af.

Hvor de så ud til at more sig, de unge mennesker.

Der var utroligt mange mennesker ude og nyde det fantastiske vejr, da jeg cyklede hjemmefra var temperaturen på 29 grader.

Jeg forventede, at jeg på et eller andet tidspunkt ville ramme en af de gader, som jeg i følge min lidt minimalistiske rutebeskrivelse skulle cykle via, men det lykkedes ikke og flere gange tænkte jeg, hvorfor søren jeg da ikke havde stukket Tom-Tom´en i tasken. Til sidst overgav jeg mig og gik ind på en tankstation for at spørge og det viste sig, at min stedsans ikke var helt til rotterne, for jeg var temmelig nær målet.

Hvorfor drengen/manden sidder på taget er det aldrig lykkedes mig at finde ud af. Min mand er igennem mange år kommet til Breda på familiebesøg og han husker den ikke fra tidligere, men
blev gjort opmærksom på den af en kollega. Utallige gange har jeg forsøgt at fotografere figuren fra bilen, men træet stod altid i vejen.

Dagens tur blev på 30,3 km plus de godt og vel 27 fra i går og til min store forundring føles det rigtig godt i kroppen, en enkelt legemsdel er en lille smule øm, men bortset fra det, så er der ingen problemer ☺.

Månen har den farve, måner skal have.....

Jeg har lige fartet rundt, både inden- og udenfor, for at tage et billede af den mest fantastiske måne, stor, rund og fuldstændig orange (gad vide om det hollandske landshold også har en aftale der ☺), men efter 12 forsøg er det stadig ikke lykkedes mig at få et billede, der ligner noget som jeg kan være bekendt at sætte på bloggen, så i stedet for bliver det et billede af de smukke blomsterarrangementer, der står overalt i vor lille by.

Vi har brugt lørdagen på afslapning (sådan da). Da vi først var kommet i gang med dagen, cyklede vi en tur til Tilburg, hvor vi først frekventerede biblioteket, derefter spiste vi en dejlig frokost i solen, mens vi betragtede det intense gadeliv. Inden hjemturen blev der handlet lidt livsfornødenheder som jordbær m.m.

Egentlig havde vi planlagt, at der også skulle udføres lidt praktisk, men mon ikke vi når det i morgen. En fortsat rigtig god weekend til jer ude i blogland.

Og så er der igen fodbold på skærmen.....

Fodbolden ruller på skærmen i kampen mellem Holland og Cameroun og jeg kan høre på husbond, at han ikke er helt tilfreds med tingene. Huha, det samme gælder sikkert for mange danskere, da Japan netop har scoret sit andet mål i kampen mod Danmark. Vi får se hvordan det kommer til at gå.

I eftermiddags da jeg var en tur i nabobyen for at handle, så jeg noget sjovt. Tidligere lå her en stor fabrik, så vidt jeg husker en tæppefabrik, men det er sådan set sagen uvedkommende. Fabrikken er nu væk og skal give plads for et nybyggeri af huse og lejligheder. Ved fabrikken stod en høj skorsten og den har man valgt at bevare og her ses bunden af skorstenen.

Resten af skorstenen er delt i mindre stykker, de står pænt ved hegnet og venter......

Og når engang lejlighedsbyggeriet er klar, så kommer skorstenen op igen. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om selve bygningen, den vil, så vidt jeg kunne se på diverse store reklamer, få dette udseende på grund af fabrikken der tidligere lå på stedet. Men jeg synes idéen med at bevare skorstenen er ret smart.

Efter aftensmaden travede jeg en tur og kunne ikke stå for dette motiv.

De er skøre, de hollændere.....

Denne lå på bilen i morges og teksten lyder frit oversat "Se, danskerne græder".
Da bilen står i en aflukket garage sammen med 3 andre biler, så kan jeg forestille mig, hvem det har været, der lige har villet kommentere den danske indsats ved VM ☺.

Som jeg vistnok har nævnt 1 - 2 gange (eller vistnok flere), så har jeg ikke forstand på fodbold og ønsker heller ikke at få det, så derfor er det mig også temmelig ligegyldigt, hvem der vinder VM.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så må jeg indrømme, at jeg ikke håber, at det bliver det hollandske landshold, der render af med sejren, for så bliver det ikke rart at tilhøre end anden nation end lige præcis den hollandske ☺.

Så er jeg med igen......

Det har ikke været tid til bloggen igennem de seneste dage. Al min opmærksomhed har været rettet imod hende her samt hendes mor og far. Men vi er også nået langt omkring - Karoline og jeg - vi har set utallige tog, både gods- og passagertog, vi har kigget fly der legede i luften, vi har tegnet, leget med perler, leget med heste (af plast) samt alt muligt andet.

Under besøget er jeg også blevet klogere! Jeg var faktisk af den overbevisning, at en cykel og en hulahop ring kunne sammenlignes på den måde, at hvis man en gang har lært det, så glemmer man aldrig hvordan (også selv om det ligger mange år tilbage, at man lærte det). Men jeg er blevet klogere, meget klogere.......

Sorg og glæde....

Under dagens cykeltur (35,12 km) til biblioteket i Tilburg og via Dongen hjem, opdagede jeg pludselig en lille oase midt i Tilburg centrum. Mærkeligt, at jeg ikke har lagt mærke til den før, da jeg ofte cykler i den gade.

Oasen hedder Helga Deen tuin (have) og jeg måtte lige indenfor for at fotografere blomsterne. Da jeg vidste, at jeg på det tidspunkt havde 20 km foran mig (det meste i modvind), dvælede jeg ikke særlig længe, men fotograferede teksten på skiltet i haven, for så at se hvad det hele drejede sig om, når jeg engang nåede hjem.

Historien om Helga Deen er frygtelig trist, men når det nu ikke kan være anderledes, så er det godt at se, at Tilburg by mindes både hende og alle de jøder, der døde med hende under 2. verdenskrig, bare på grund af deres tro.

Helga Deen blev født i Stettin 6 april 1925, men flygtede i 1933 sammen med familien, der bestod af en hollandsk far, en tysk mor der var læge samt en lillebror. Helga gik i årene 1937-1941 på Rijks-HBS i Tilburg (en nu forældet uddannelse, der minder om gymnasiet) og der forelskede hun sig i Kees van den Berg. Familien blev sendt til koncentrationslejren Kamp Vught, der ligger i Vught ved ´s Hertogenbosch, hvor moderen arbejdede som læge.

Da familien blev deporteret til Sobibor koncentrationslejren i Polen i begyndelsen af Juli 1943, blev moderen tilbudt at blive i Kamp Vught og arbejde som læge, men hun valgte at følge resten af familien. Helga blev myrdet i Sobibor koncentrationslejren d. 16 Juli 1943 i en alder af 18 år.

Mens Helga sad i Kamp Vught skrev hun dagbog til sin elskede Kees van den Berg. Dagbogen nåede ham og han gemte den. Først efter hans død i 2004 blev dagbogen fundet af sønnen, der afleverede bogen til arkivet i Tilburg. Haven blev anlagt i 2008 og er tilegnet alle jøder, der døde under 2. verdenskrig.

Jeg cyklede hjem via Wilhelminakanalen og kunne se, at sejlerfolket er vågnet op. Der var mange ventende både ved de 2 små sluser på min rute, men på daværende tidspunkt var jeg efterhånden ved at være godt brugt, så det blev ikke til billeder. Heller ikke af den hejre der sad ved kanten af stien og kiggede på mig, mens jeg asede afsted.

Egentlig var det noget helt andet, som jeg ville have fortalt om, men jeg synes historien om Helga Deen var så vigtig, at den måtte først.

I søndags havde jeg en sjov oplevelse. Vi var inviterede til fødselsdagskaffe hos mit yngste hollandske bonusbarn Stijn. Det var også dagen for det årlige "Oss on classic wheels", hvor ejere af ældre biler, motorcykler og knallerter viser deres skatte frem. I løbet af eftermiddagen kørte alle de gamle køretøjer en tur og pladsen blev indtaget af forskellige gildelaug, der fremviste deres færdigheder med flag (nogle skulle nok lige have øvet lidt mere ☺). I første omgang troede jeg, at det var Dannebrog dette gilde viftede rundt med, men nej dimensionerne passede ikke rigtigt.

Det er vældig dejligt at blive inviterede hos Stijn og hans kæreste Cynthia i forbindelse med en sådan begivenhed, da man på deres altan sidder på første parket. At der så yderligere bliver trakteret med kaffe, hjemmebagt brownies, øl m.m., det gør jo så absolut ikke tingene ringere.

Da køretøjerne vendte hjem efter køreturen stod der lige neden for altanen en gammel bus og pludselig siger min mand, har du set hvad der står på den? Den viste sig at være fra Gilleleje. Os i al hast ned på pladsen for at finde ejeren, for det måtte udforskes nærmere.

Ejeren var hollænder, han havde for år tilbage købt den gamle Opel i Danmark, for derefter at restaurere den fuldstændig. Ejeren tog jævnligt turen til Danmark og var fast inventar i Herning hallerne når der var "stumpemarked" 2 gange årligt. Han påstod endda at der var næsten ikke den plet han ikke kendte i Danmark, men besynderligt nok så kendte han ikke Brovst ☺.

Ejeren viste os en avisartikel med billeder, hvor man kunne se bussens nuværende ejer på besøg hos den tidligere ejers familie i Danmark og med en 94 årig dame bag rattet. Vi blev inviterede indenfor i bussen, hvor ejeren stolt fremviste alle sine skatte.... et gammelt eksemplar af Frederiksborg Amts avis, en køreplan fra da bussen kørte i rutefart og et Danmarkskort fra 1938. Interiøret havde han ikke rørt ved, det var fuldstændig intakt, alle skilte var stadig med den danske tekst.

Lørdag helt oppe nordpå....

Det er efterhånden blevet til en årlig tradition, at vi er inviterede på besøg hos min mands onkel og tante, når de er på ferie. Lørdag drog vi derfor nordpå, faktisk helt til den grænseovergang mod Tyskland, som vi plejer at bruge, når vi kører til Danmark.

Målet for visitten hed noget så eksotisk som Ommen! Aldrig nogensinde tidligere har jeg hørt om byen, hvilket i sig selv måske ikke er så besynderligt, hvis ikke det var fordi byen faktisk er en af hansestæderne.

Det viste sig, at min mands kusine, hendes mand og deres 2 døtre og den enes kæreste også kom på besøg og pludselig var vi 9 til formiddagskaffe og frokost.

Efter kaffen var vi alle mand på shopping i Ommen, det var utrolig hyggeligt. Med hjem kom 2 puder til bænken på terrassen og 4 røde kopper.


Det er for mig helt specielt at være sammen med min mands onkel og tante samt deres børn og børnebørn, jeg elsker det. Alle snakker i munden på hinanden, ingen lytter til hvad de andre siger, men snakker bare videre. Af og til ryger der nogle barske, men meget kærlige sandheder tværs over bordet, det er så sjovt at lytte til, man får straks associationer til en syditaliensk familiemiddag. Efter sådan et besøg kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på barndommens frokoster og middage hos min mormor og morfar, hvor hele familien var samlet omkring et veldækket bord.

Det er seriøse emner der bliver diskuteret, fodbold selvfølgelig, Stieg Larssons bøger (som jeg stadig ikke har læst), skatteret, tøj, ferier, barndommen osv. Mine ører er store som elefant ører, for jeg skal være så meget på tæerne, for at være klar til at svare, hvis jeg pludelig bliver draget ind i samtalen, det nytter ikke at dvæle med svaret. Pyt med om det måske ikke er grammatisk korrekt, men det skal falde her og nu.

Kærnemælksgade!

Det ene barnebarns kæreste er oprindeligt amerikaner og jeg tror, at den unge mand fik sig en oplevelse af de helt store ved at være sammen med alle os. Inden frokosten gik snakken om der skulle bedes før maden, hvilket mange hollændere gør. Men da ingen af de tilstedeværende var vant til det, så blev det hurtigt lavet om til en børnesang i stedet for.

Broen, der blev brugt i filmen "Slaget om Arnhem".

På hjemvejen blev vi enige om at passere Deventer, som jeg tidligere har fortalt om.

Det er en fantastisk by fyldt med smukke gamle huse.

Da der var byfest i byen, var der liv og glade dage overalt.

Byfest i Holland er lig med Oliebollen! Og hvordan beskriver jeg så dem? Hvis man forestiller sig en æbleskive i over-overstørrelse formet mellem 2 skeer og stegt i friture, så passer det vist nogenlunde. Den traditionelle oliebolle er enten lavet kun af dej eller dej med rosiner og de er i og for sig udmærkede, men til byfester udvides sortimentet til at omfatte alverdens lækkerier, som smager en del bedre end de traditionelle. Man kan få de lækreste udgaver som for eksempel med fyld af rom/rosin, bananmos, kagecreme eller kirsebærmarmelade.

Aftensmaden kom derfor til at bestå af 3 oliebollen til deling, 2 med kirsebærmarmelade og kagecreme og 1 med rom/rosin. Disse blev indtaget i solnedgangen på en bænk på kajen ved Ijssel floden, Mere kan man næsten ikke ønske sig.

Det er måske ikke så let at se, hvad der befinder sig i på denne flodbåd, men det er vældig smart. Man har indrettet et "løvebur" fyldt med legeredskaber og så kan familiens småbørn opholde sig der, når der er vejr til at lege ude, trygt og uden for fare

Promenaden i Deventer

Mange hollændere vælger at anlægge deres forhave på denne måde.

Jeg kan ikke blive træt af at se på alle de smukke gamle bygninger i Deventer.

Da vi kom hjem fra dagens tur fik jeg en meget glædelig overraskelse. I min mailbox var der en mail fra en pige, som jeg ikke har set siden først i 60´erne. Hvor blev jeg dog glad for at høre fra hende. Hun havde scannet nogle billeder ind af mig, fotograferet sidst i 50´erne, tænk at hun har gemt dem i alle de år. Jeg håber at vi kan bevare kontakten.

Så kom den endelig......

Så kom den endelig, bogen jeg har ventet på så længe "Brovst som arbejderby", skrevet af tidligere skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen.

Første gang jeg hørte om projektet, var da forfatteren ringede til mig i foråret 2009. Han ville vide, om jeg kunne bidrage med oplysninger til en bog om arbejderne i Brovst, idet min morfar havde haft et cementstøberi i byen. Desværre var det ret begrænset, hvad jeg kunne give Arne af oplysninger, men jeg sendte ham den smule jeg havde. I den mellemliggende periode har jeg af og til set Arne søge efter personer med erindring om forskellige emner. Og så har jeg ellers bare ventet......

Jeg er ikke født i Brovst, men i en lille landsby ca. 8 km. derfra. Men da jeg fra lille altid er kommet i byen, har Brovst en stor plads i mit hjerte. Den videre skolegang ud over folkeskolen foregik på realskolen i Brovst og da jeg var 16 år flyttede mine forældre til Brovst, hvilket indebar, at ungdomsårene foregik i Brovst.

Da min tidligere mand og jeg blev skilt, havde jeg en ide om, at jeg skulle "hjem" til Brovst og at jeg skulle bo i den gamle del af Brovst, som jeg havde kendt fra lille. Efter en kort periode var jeg heldig at få en lejlighed i en bygning midt i centrum. Sjovt var det igen at være "hjemme" efter 29 år og at møde mennesker, der kendte hele min familie og min baggrund.

Tilbage til bogen!
Historien om hvordan det fantastiske stykke arbejde, som den utrolig flot skrevne bog på 354 sider er, er faktisk en historie i sig selv.

I 1937 blev der for at afhjælpe den store bolignød i Brovst bygget et lejlighedsbyggeri "Fagborgen", dette bestod af 12 lejligheder. Byggeriet blev overtaget af 4 fagforbund, for senere delvist at blive overtaget af socialdemokratiet. "Fagborgen" blev solgt i 2007 og man besluttede, at en del af summen ved salget skulle anvendes til at skrive en bog om byens arbejdere og arbejdslivet.

Fredag nåede bogen endelig Holland og den er blevet slugt siden da. Den er et utrolig flot gennemarbejdet og velskrevet værk. Mange personer, steder og begivenheder dukker pludselig frem fra erindringen da jeg læste bogen og jeg er utrolig stolt over at være nævnt i lige præcis den bog. Flot arbejde, Arne.

Arbejderne på cementstøberiet ca. 1950. Til ventre min far, den unge mand i midten er vores gode ven Walter, der kom til min morfar og mormor som hollænderdreng efter 2. verdenskrig og til højre står min morfar.

Regulativ fra arbejdspladsen (1870).

Nu har jeg jo aldrig gjort den store hemmelighed ud af, at jeg GEMMER og jeg gemmer endda rigtig meget!

Mens jeg i formiddags sad og ventede på, at der skulle komme en og hente min gamle computer, blev der ryddet op i en af de utallige mapper med alt muligt bras, som jeg faktisk ikke har kigget på i en del år, mappen hed "DIVERSE". I den fandtes papirer fra Forvaltningshøjskolen, gode råd ved diverse lidelser, festsange, jokes m.m.

Undervejs dukkede et stykke papir op med nedenstående tekst. Jeg ved, at jeg skrev det af i mit første job (1972-1983), idet det er skrevet på skrivemaskine, så egentlig er det vel også på tide, at det ryger ud.

REGULATIV FOR ARBEJDSPLADSEN (1870).

1. Kontoret skal gøres grundigt rent før arbejdstids begyndelse, kakkelovne skal renses og inventar skal støves af.
2. Alle ansatte sørger samlet for, at arbejdslokalerne er opvarmet. Hver ansat skal medbringe lige mængder kul.
3. Privat samtale under arbejdet er strengt forbudt.
4. Arbejdstiden er 12 timer, og dersom der ikke naas den ønskede arbejdsmængde, maa der arbejdes over uden betaling.
5. Ansatte, der er politisk interesserede, kan afskediges uden varsel.
6. De ansatte maa afholde sig fra brugen af tobak og spiritus.
7. Damer og standspersoner skal behandles med høflighed og respekt (den sammenligning kan jeg godt lide).
8. Som lekture anbefales først og fremmest biblen, men andre bøger kan tillades, for saa vidt at de findes uantastelige.
9. Alle ansatte er forpligtiget til at føre et sundt liv. Under sygdom faas ikke løn, saa det anbefales at spare op af sin løb til paakommende tilfælde.
10. Saafremt en ansat begaar en fejl, afskediges vedkommende.
11. Den, som gaar imod sin chef, viser derved ikke at have respekt for samme. Dette kan faa konsekvenser.
12. Kvindelige ansatte maa føre en blufærdig vandel (altså ingen sex-chikane overfor drengene her).
13. Fritagelse fra arbejde kan kun finde sted i ganske faa tilfælde, og i saadanne tilbageholdes lønnen.
14. Tænk paa, at tusinder staar udenfor døren og er klar til at indtage din plads, naar lejlighed gives.
15. Glem ikke at være taknemmelig mod dig chef. Han er jo din forsøger.

Valgaften.

Holland har valg i dag!


Selv om jeg som dansk statsborger ikke må stemme i Holland, så synes jeg alligevel at det er spændende at se resultatet. Den tidligere regering faldt på grund af Afghanistan, idet man tidligere havde besluttet, at Holland ikke skulle sende flere militære styrker af sted efter udløb af den aftalte periode. Men pludselig var der partier, der ændrede mening og alligevel ville have styrker til Afghanistan.


Det tidligere regeringsparti synes at blive valgets store taber. I henhold til prognoserne er PVV (Parti for frihed), der ledes af Gert Wilders (Pia Kjærsgaards ven og meningsfælle) og VVD (det liberale højreparti) nogle af de store vindere. Hvis Gert Wilders parti bliver den helt store vinder, så kan det godt gå hen og blive et andet Holland vi får at se i fremtiden, end det vi hidtil har set. Vi får se hvordan det går i aftenens løb.

Inden valgaftenen begyndte i TV, så vi den yndigste film "Miss Potter". Den handler om børnebogsforfatteren og illustratoren Beatrice Potters liv og havde Renée Zellweger i hovedrollen. Min mand indrømmede, at det ikke lige var hans stil, men han holdt ud. Jeg synes filmen var rigtig sød og romantisk, samtidig med at der blev vist mange smukke naturbilleder.

Dagens billeder er fra Brusssel, hvor jeg var i går. Mit kendskab til den enorme by er ikke stort, vi har været der nogle gange, hvor vi blandt andet har set Automobilmuseet "Autoworld Brussels", det kongelige militærmuseum, Atomium samt få andre attraktioner.

Et år var vi heldige og opdagede via nyhederne en fantastisk udstilling om Brussels historie fra start til nu. Brussel er en by, som jeg gerne vil lære bedre at kende.

Vi opdagede pludselig de små grønne huse, der stod placeret lidt afsides i buskadser. Foran stod fyldte og tomme plastbakker. Vi blev hurtigt enige om, husene var til byens vildkatte og opdagede, at husene var forsynet med små skilte, der bekendtgjorde at husene var opsat af bystyret.

Den dejlige trold her, han så ud til at have et godt liv, smuk og glat i pelsen og da min mand fotograferede ham, missede han scenevant med øjnene til kameraet.

Rabatkuponer m.v.

Jeg er lidt bagud (igen), idet jeg startede på følgende indlæg i går......

Jeg så i går morges, at Folketinget må opgive forbuddet mod rabatkuponer! Nu må jeg med skam melde, at jeg indtil i går ikke anede, at det var en Folketingsbeslutning fra 1994, der er årsag til, at der ikke udleveres rabatkuponer i Danmark og at årsagen til forbuddet er et grundlæggende princip om, at skal der gives rabat, så skal det gives til alle.

Hernede lever vi med et utal af rabatkuponer, klistermærker, stempelkort samt diverse pas til forskellige forretninger og min tegnebog ligner en større prangerpung.

Ud over pas til banker, sygesikring, sygehus, opholdstilladelse og bibliotek, så indeholder min tegnebog - som jeg næsten lige har ryddet op i og smidt alle rabatkuponer og pas væk til forretninger, som jeg sjældent kommer i - alligevel en rimelig stak af forskellige rabatpas.

- Albert Heijn (den hollandske superbrugs, sådan cirka), her samler man point, disse points kan omsættes til forskellige indkøb. Ud over dette, så udleverer lokale Albert Heijn forretninger jævnligt forskellige rabatkuponer eller stempelkort, disse giver adgang til at deltage i diverse lodtrækninger eller gratisvarer. Endelig må jeg ikke glemmes, at man med diverse forbrugerblade også får rabatkuponer, disse kan indløses hos Albert Heijn til f.eks. Becels produkter.

- Privilegie pas til parfumeri, hvor man får discount på udvalgte produkter. I byen hvor vi boede før, havde jeg et pas til et andet parfumeri, det gav 10% på alt, det var bedre.

- Airmiles pas, dette giver også point og kan anvendes i en lang række forretninger, hvor man får point/kan bruge point ved varekøb.

- Kort til den økologiske "materialist". Her samler man points og får tilsendt materiale om tilbud. Ud over dette har man også et stempelkort, der giver f.eks. gratis håndklæder ved et fyldt kort. Udmærkede håndklæder i øvrigt.

- Kort til ANWB (det hollandske FDM). Fordelen ved dette er, at man ud over at få hjælp i en nødsituation, også får discount på brændstof til bilen på udvalgte tankstationer.

- Stempelkort til den gode grønthandler i Tilburg. Kortet bliver stemplet ved køb og disse stempler giver gratis frugt/grønt.

- Pas til et belgisk supermarked, hvor man får udleveret rabatkuponer samt opsparer point via sit pas.

- Pas til en tøjforretning, hvor hvert indkøb omsættes i point. Ved følgende handel omsættes points i € og fratrækkes købet.

- Ikea pas, men det mener jeg også findes i Danmark.

Og så har jeg sikkert glemt nogle......Åh jo, cykelstempelkort, som man får udleveret hvis man køber en ny cykel. Det giver adgang til 3 eftersyn, det første er gratis, de 2 efterfølgende er til reduceret pris.


Hver gang man bevæger sig ind i en forretning bliver man tilbudt et pas. Siger man nej tak, ja så dummer man sig jo reelt, da man mister den rabat, som passet giver. Siger man ja, så er der et nyt til samlingen.


Alle kan få de ovennævnte pas, man behøver absolut ikke at være speciel i nogen retning, man skal bare huske at hive det op af tegnebogen, når der skal betales. Men hvor ville det være dejligt let, hvis rabatten blev fratrukket varen i stedet for.


Nok om det, men jeg håber at Danmark undgår rabatkuponerne m.m.


I går eftermiddags var jeg - til trods for tunge og mørke skyer - en tur i Dongen. Jeg har ved flere lejligheder brugt plads på at beskrive byen, så det afholder jeg mig fra denne gang. Men alligevel, på vej rundt i byen opdagede jeg pludelig denne plade, som jeg ikke tidligere har set.


Boligforeningen "Den gode beboelse", der blev "født i strid til fred", hvad mon gemte sig bag denne dystre tekst? Dongen var, som jeg vistnok tidligere har været inde på, tilbage i tiden hjemsted for mange garverier og skofabrikker, ja ikke kun Dongen, men faktisk hele denne del af Brabant var involverede i læder- og skoproduktion.


I 1900 havde Dongen 6000 indbyggere, hvoraf de 320 arbejdede i 97 garverier, 427 arbejdede i 47 skofabrikker og 188 var bønder. Lønnen i datidens læderindustri var selvsagt ikke svimlende, udbuddet af lejelejligheder var ikke stort, men det var til gengæld efterspørgselen, hvilket gjorde, at huslejen var skyhøj.


Da dette naturligvis ikke var et lokalt fænomen, som kun var gældende for Dongen, fremsatte regeringen i 1901 en boliglov. Denne skulle gælde fra 1902 og sørge for, at folk fik gode og billige boliger at bo i. I Dongen blev den romersk katolske boligforening "De Goede Woning" oprettet i 1914, foreningen sørgede for, at der rundt i byen blev bygget gode lejeboliger til en rimelig husleje.

Egentlig var det min plan, at jeg ville have været omkring hovedgaden for at se, om kirkespiret stadig stod placeret midt på den tomme grund. Men henset til himlens farve, der stadig blev mørkere, i min cykle-hjem-retning var den nærmest gråsort, besluttede jeg mig for, at kirkespiret måtte vente til en anden dag. Heldigvis nåede jeg hjem i tørvejr......