Hvad er konsekvenserne?

Nu har jeg nok aldrig tænkt særlig meget over det arbejde brandfolk udfører i forbindelse med en brand, udover at de selvfølgelig forsøger at slukke branden. Men i den forløbne uge, så jeg et eksempel på deres fantastiske kunnen og hold da op, hvor har jeg fået respekt for, hvad de kan.

Onsdag eftermiddags ved halv 3 tiden udbrød der en storbrand i en kemikalievirksomhed i Moerdijk, der er et større industriområde godt og vel 35 km. nordvest for, hvor vi bor. Da virksomheden forarbejder og pakker kemikalier til brug for bl.a. den kemiske industri, gummiindustrien samt landbrug og gartneri, var det intet mindre end en katastrofe.

Da jeg hørte om branden fra husbond, der havde set den enorme sorte røgsky fra motorvejen, tændte jeg for fjernsynet, hvor vor lokalsender ”Omroep Brabant” var udråbt til katastrofekanal. Det var frygteligt at se de op til 40 meter høje flammer og den tykke sorte røg, der blæste mod nord, men det værste var selvfølgelig frygten for, at de giftige og farlige stoffer, der blev opbevaret på fabrikken, skulle blive spredt.

Vinden blæste røgskyen og dens indhold mod nord til Doordrecht og Rotterdam. I det sydlige Doordrecht havde man ladet katastrofealarmen lyde, for at få folk til at blive inden døre med lukkede vinduer og senere på dagen, fik bønderne besked på, at husdyrene måtte ind fra markerne.

Mens jeg så udsendelsen, tænkte jeg på hvordan det mon ville være muligt, at få en brand med den kraft slukket. Flere gange, mens journalisten stod og snakkede ca. 800 meter fra brandstedet, sås nogle af de 10 store kemikalietanke eksplodere og sende en kæmpe paddehattesky af ild og røg højt op i luften, frygteligt. Senere bredte branden sig også til nabovirksomheden Wärtsilä, der laver skibsskruer.

Men allerede omkring kl. 23.30 onsdag aften, var det lykkedes de 130 involverede brandfolk at få ilden så meget under kontrol, at de ved hjælp af Flyvevåbnets enorme brandfartøjer, der er beregnet til brug ved flykatastrofer, kunne sprøjte et skumtæppe ud over en stor del af området. Utroligt, at det kan lade sig gøre, at slukke en brand med så megen kraft.

Under branden blev der hele tiden foretaget målinger af luften, først oplyste RIVM (Det Nationale Institut for Befolkningssundhed og Miljø), at det ikke tydede på, at der var kommet skadelige stoffer fri, men man advarede dog beboerne i Dordrecht og omegn om ikke at komme i kontakt med affaldet fra branden. TV viste billeder af grøfter fyldt med en tyk brunlig substans, det stammede fra slukningsvand iblandet affald fra fabrikken.

Det forekommer helt utroligt, at der slet ikke skulle være kommet skadelige stoffer fri fra branden og siden da er der da også kommet en del modstridende oplysninger frem i pressen. Fredag lød det, at grøfterne omkring brandstedet var svært forurenede med bl.a. Benzeen, Naftalin og Tolueen fra slukningsvandet. Lokalradioen oplyste i går, at der var kommet kræftfremkaldende stoffer fri og grøntavlere i området må ikke anvende grøntsagerne fra markerne. Til gengæld så jeg i en avis, at miljølæge Henk Jans oplyste, at der i landsbyen Moerdijk ikke var målt koncentrationer af skadelige stoffer, der kunne udgøre nogen sundhedsrisiko for befolkningen, han siger videre ”Hvis De nu spørger mig om Moerdijk er sikker, så siger jeg af hele mit hjerte ja”. Det sidste jeg har set er, at der ikke vil blive lavet en befolkningsundersøgelse, i det man ikke ser nytten af en sådan. Hvad skal man tro? Jeg forstår godt, at befolkningen i Moerdijk og omegn er utrygge ved situationen og nervøse. Jeg læste også i går, at man forventer, at oprydningen vil tage 1 – 2 år.

Heldigvis var der ingen tilskadekomne ved branden og da fabrikken ligger midt i industriområdet, stod de nærmeste beboelseshuse ca. 2 km. fra brandstedet.