En skøn dag i dejligt selskab og hvordan man let kan komme til at synes meget dårligt om Nederlandse Spoorwegen.

I fredags, hvor det endelig lykkedes Jeanette og jeg at få en aftale om et besøg i Utrecht i stand, havde vejrguderne bestemt sig for, at vejret skulle være trist og gråt, iblandet lidt regn af og til. Men pyt, vi er hårdkogte, der skal mere end en smule regn til at slå os ud ☺.

Undervejs på togturen så jeg bynavne, som jeg aldrig tidligere har hørt om, bl.a. Houten Castellum! Det ser for mig ud, som et stednavn fra et Asterix og Obelix album ☺.

Det lykkedes os at finde hinanden på gigant stationen Utrecht centraal, hvilket i sig selv må siges at være en bedrift, idet de skilte, som jeg havde fået ordre på at gå efter, pludselig ændrede navn til noget andet.

Første stop var en fantastisk café “Olivier”, egentlig en Belgisk øl cafe, men vi nøjedes med en cappuccino. Cafeen var indrettet i en tidligere kirke og bl.a. orglet samt forskellige statuer havde fået lov til at forblive på stedet. Der kunne jeg godt have brugt mere tid, end det tog at drikke en cappucino ☺.

Og så var vi parate til at gøre Utrecht! Du godeste hvor vi travede, alt hvad vi overhovedet kunne finde, af den slags butikker som vore mænd ikke er vilde med, blev frekventeret, bl.a. Laura Ashley (selv om de havde ombygningsudsalg, var der slet ikke noget der fristede), Loft (hvor Jeanette fandt en skøn trøje, lige sådan en hun manglede, men størrelsen passede ikke og prisen var ikke for almindelige mennesker ), Dille og Kamille, Sissy Boy osv. Og vi faldt begge for utroligt mange ting, men da eventuelle indkøb også skulle slæbes rundt i byen resten af dagen, nøjedes vi med at ose.

Frokosten indtog vi sammen med Jeanettes ene datter Karoline, der bor og studerer i Utrecht. Stedet var en lille cafe i Zakkendragerssteeg, hvor vi var udsat for den sureste betjening, jeg længe har oplevet (hun fik heller ingen drikkepenge). Karoline havde udstyret os med insider informationer om, hvor i byen vi kunne finde marskandisere, kunst og kitsch, antikvitets- og køkkenudstyrsforretninger og vi var parate til næste afdeling shoppingraid.

Nu kan det godt være, at denne dims er fast inventar i mange køkkener i Danmark, men indtil jeg fik den vendt, anede jeg ikke hvad den skulle bruges til. Den måtte med hjem, for sådan en har jeg ofte manglet, lige nu fortryder jeg faktisk, at jeg ikke købte et par stykker mere.

Og sandelig om ikke der midt i Utrecht, lå en dansk forretning, som jeg ofte har set omtalt på forskellige blogge Tiger.dk! Her lykkedes det endda at finde noget, der er en stor mangelvare hernede sydpå….strømpegarn med 75% uld til husbonds sokker og det til en pris af 1 € pr. bundt og stadig med dansk tekst ☺. Det er noget, jeg kan lide.

Utrecht er en fantastisk by, fyldt med gamle huse og langs kanalerne har man lavet restauranter i de gamle pakhuse. Det er bestemt en by, som jeg gerne vil besøge noget oftere.

Vi var enige om, at aftensmaden skulle indtages i en af de mange restauranter der er lavet i de gamle pakhuse og efter at have kigget indenfor i et par stykker, besluttede vi os for at spise italiensk.

Efter maden hastede vi til stationen for at nå vore tog, Jeanettes mod nord og mit mod syd. Da vi kom til ankomsthallen sagde Jeanette, at det var utroligt så mange mennesker, der var på stationen en fredag aften, det var sandelig noget andet end Hengelo, hvor hun kommer fra! Og straks derefter spottede vi et skilt, hvorpå der stod, at al trafik til/fra Utrecht var indstillet pga. en strømafbrydelse!!!!! Så forstod vi bedre den enorme menneskemængde og vi kunne glemme alt om at sidde hyggeligt i hver vore sofaer i løbet af et par timer.

Vi skiltes og ventede på hver vore perroner, jeg havde sat næsen op efter at komme med et tog 19.41, men klokken blev 21.16, før der gik et tog i sydlig retning. Den ene del af toget, a-delen kørte til Tiel og b-delen kørte til Breda! Men der var ingen, der kunne fortælle, hvad der var a og b-del! Efter en rum tid blev vi alle enige om, hvordan det måtte hænge sammen og da jeg nåede en togvogn, som jeg forventede havde Breda som bestemmelsessted, tændte man for skiltene og jo, den var god nok. Men til gengæld var togvognene så fyldte, at der ikke kunne være så meget som en håndtaske mere, flere måtte opgive at komme med, der var simpelthen ikke plads til alle og dørene kunne ikke lukkes. Alle tog det med godt humør, der blev sunget og grinet under det meste af turen og halvvejs lykkedes det mig endda at få en siddeplads.

På vej mod syd fik jeg fat i husbond, der på det tidspunkt var på vej hjem fra jobbet og jeg kunne fortælle ham, at jeg forventede at være hjemme 22.27! Mens toget holdt i Den Bosch, annoncerede en hektisk stemme pludselig, at toget kørte tilbage til Utrecht centraal!!!!!! På grund af en ulykke med en personvogn, var alle spor i retning af Tilburg lukkede og rejsende, der skulle i retning af Breda, måtte prøve om det måske var muligt at komme dertil via Boxtel eller Eindhoven!!!!

Jeg så ikke andre muligheder end at ringe til husbond, der netop var nået hjem fra jobbet og efter 50 minutter blev jeg hentet i Den Bosch og vi var hjemme 23.40!!! Hold da op for en togtur, det er ikke ofte at jeg er med toget, men jeg skal da godt nok love for, at når det endelig sker, så får jeg oplevelser for alle pengene ☺☺.