Hvor bliver tiden dog af?

Jeg forstår det ikke! Hver eneste gang jeg endelig har skrevet et indlæg på bloggen og kigget alle mine yndlingsblogge igennem, beslutter jeg, at jeg fremover vil være mere aktiv, men jeg har lige konstateret, at der faktisk er gået en hel måned siden bloggen sidst har været åben. Hvor bliver tiden af og hvordan i alverdens riger og lande lykkedes det mig tidligere at få proppet en 55 – 60 timers arbejdsuge (plus transport selvfølgelig) ind i kalenderen? 

Hvis jeg havde været mere aktiv, så havde jeg måske også fundet ud af noget før, at skribenten bag en af de blogge, som jeg længst har fulgt, for øjeblikket befinder sig på ferie i Holland.

Og hvad er tiden så blevet brugt til siden sidst?

Selvfølgelig har der været havearbejdet, som jeg har nydt. Lige nu står det lidt stille, for der er ikke så meget at komme efter, jeg venter på græskarrene og de udendørs agurker. Vi har hentet mange, rigtig mange kartofler, jeg kan ikke huske, at vi tidligere har spist så mange kartofler som i dette forår, desuden er  kartoffelavlen også kommet naboerne til gode. Næste år skal kartoffelstykket minimeres en del, men indtil videre er der kartofler nok til de næste måneder (også til naboerne) og jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg bedst muligt opbevarer de resterende. Et par squash er det også blevet til og nu ligger der squashkage i fryseren. Vi har spist gulerødder i kilovis og en del ærter. Det med ærterne blev ikke til så meget, for der måtte vi dele med mågerne. Vi, altså mågerne og jeg, har også måttet deles om rosenkålen. De nåede at få spist alle bladene i en række, inden jeg fik sat net over, men nu er det slut, de sidste 1½ række deler vi ikke med nogen ☺.

Vi har lavet jordbær- og solbærmarmelade samt solbærsaft, hvor har det været hyggeligt igen at kunne lave det af egen avl. Mens Jeanett var mindre, havde jeg en ide om, at hun ikke skulle udsættes for diverse E-numre og lavede derfor selv saft. Jeg delte en saftkoger med nabokonen, der havde samme syn på tilsætningsstoffer som jeg. Da vi flyttede fra Aabybro i 1997 overgik saftkogeren til nabokonen, men jeg må indrømme, at jeg har savnet den, for det er unægtelig noget lettere med sådan én i huset.

Apropos marmelade, så har husbond gennem mange år haft en favorit, det er Mackays ”Orange marmade with whisky”. Tidligere kunne den fås overalt, det kan Mackays marmelader stadig, bare ikke den med whisky. De eneste butikker vi har fundet, der er leveringsdygtige, er Delhaize supermarkederne i Belgien. For et par uger siden hørte husbond i radioen, at man ville lukke adskillige Delhaize afdelinger og en lørdag gik marmelade jagten ind. Lageret skulle fyldes op og det lykkedes at finde 8 glas i 2 forskellige forretninger. Alt i alt vil jeg tro, at vi med det hjemmelavede har marmelade nok indtil næste sommer og endda et par måneder længere☺.

I haven har mine medhavelejere bygget det yndigste lille hus, hvor vi har plads til haveredskaber m.m. Det er bare så fint og jeg har tænkt på, om ikke jeg skal foreslå, at vi skal male det lyserødt og sætte blomstrede gardiner op ☺.

Jeg har været til kvartalscheck på sygehuset i forbindelse med min diabetes og alt var godt. Jeg dansede næsten ud af lokalet efter den besked, for det har været et barsk forår. Min revnede akillessene (fra 23. december) har haft stor indflydelse på blodsukker/vægt og det har taget næsten 6 måneder, før alt var tilbage til normalen. Under besøget oplevede jeg at få ros for noget, som jeg aldrig nogensinde har fået rosende rod for, husbond påstår endda at de er underlige! Det drejer sig om mine fødder og jeg tror ikke at det var udformningen af samme diabetessygeplejersken roste ☺. Hun sagde, at min foddame havde gjort et meget flot arbejde! Nu er det sådan, at jeg er vanvittig kilden under fødderne og af samme grund har jeg aldrig turdet gå til foddame, så hvad der bliver gjort af nussen omkring mine fusser, det gør jeg selv med hjælp af en  oldgammel fodhøvl, men ros er da altid velkommen ☺.



De sene aftener og lidt af nætterne er blevet brugt på et uhyre spændende projekt inden for slægtsforskning. For mange år siden lovede jeg min søde veninde, som jeg har kendt siden 5. klasse, at forske lidt i hendes familie, det blev aldrig rigtig til noget før i november forrige år, hvor jeg i en kirkebog tilfældigvis så hendes farmors navn. Jeg fik meget travlt, idet min veninde fyldte 60 i foråret 2013. Det lykkedes at aflevere en tynd mappe til fødselsdagen, den indeholdt et minimum af data på de personer jeg havde nået at finde. Siden da er jeg gået grundigere til værks og jeg er nu i gang med 3. generation i familien. Det er altid sjovt at forske i en ny familie, se andre kirkebøger/folketællinger end man er vant til fra ens egen familie. Vi er vidt omkring i min venindes familie Vedersø, Hørmested, Brovst og sandelig også Washington.

Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville kommentere det, men siden Holland næsten står på den anden ende i disse dage, så må der et par billeder til ☺. Som jeg vistnok tidligere har skrevet, så har jeg ikke det fjerneste forstand på fodbold, men jeg synes da det er flot, at det hollandske team er nået så langt som det er.

Regnvejrshilsener fra Holland.